Exemption med progressionsforbehold kan ske efter gammel og ny metode.
Exemption med progressionsforbehold efter gammel metode:
Den udenlandske indkomst medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Ved skatteberegningen medtages imidlertid den udenlandske indkomst. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Der er tale om relativt få, navnlig ældre aftaler, hvor der lempes efter denne metode.
Exemption med progressionsforbehold efter ny metode:
Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, og skatten beregnes på normal vis. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. De to exemptionmetoder giver samme størrelse lempelse. Forskellen ligger alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den skattepligtige indkomst efter gammel metode er mindre. Således vil lempelse efter gammel metode være at foretrække, hvor beregningen af sociale ydelser afhænger af den skattepligtige indkomst, samt hvor der er mulighed for fremførsel af et eventuelt underskud fra det pågældende indkomstår eller tidligere indkomstår. En yderligere følge af metoden exemption med progressionsforbehold er, at et uudnyttet personfradrag i henhold til PSL § 10, stk. 3, ikke kan overføres til den samlevende ægtefælle, når en indkomst fra udlandet, selv om den ikke skal medregnes i den danske indkomst, alligevel skal medregnes ved skatteberegningen, jf. LSRM 1972, 182 og SKDM 1974, 312 ØL. Se også afsnit D.C.2.5 om valget mellem LL § 33 A og lempelsesreglerne i en DBO.
Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, da størrelsen af lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. f.eks. TfS 1998,307, hvor Danmark skal give exemptionlempelse for så vidt angår ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser, der falder ind under art. 18, stk. 2, i den tysk-danske DBO, dvs. ydelser i henhold til tysk sociallovgivning. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med nettobeløb, jf. også afsnit D.E.