Godkendte eksportører, der udfører landbrugsvarer mod udbetaling af eksportrestitution, skal angive hver enkelt udførsel på EU's enhedsdokument (YM-angivelse). Se endvidere specielle bestemmelser angående varer med præfinansiering i afsnit A.13.2.
 
Landbrugsvarer mod udbetaling af eksportrestitution kan kun udføres under ordningen, når udførslen foregår direkte fra dansk havn/lufthavn. I andre tilfælde skal varerne ledsages af et T-5 dokument.  
 
Der kan indtil videre udstedes tilladelse som godkendt eksportør til eksportører, der afsender varer fra et indladningssted til et sted i Danmark, hvor transporten af varerne evt. overtages af en speditør, der påbegynder en ekstern fællesskabsforsendelse for varerne til et EFTA/Visegrad-land, se afsnit B.1.3.1.  
 
Både ved direkte udførsel fra Danmark og i sidstnævnte situation skal udførselsangivelsens eksemplar 1 ledsage varerne hertil.
 
Eksportører af landbrugsvarer under ordningen for godkendt eksportør kan undlade at medsende udførselsangivelsens eksemplar 3 til udgangstoldstedet. Dette eksemplar indsendes i stedet til den regionale told- og skattemyndighed sammen med YM-blanketten og udførselsangivelsens eksemplar 2, hvorefter den - hvis der anmodes derom - sendes retur med den regionale told- og skattemyndigheds registreringsnummer påført.  
 
Dette kan have betydning for virksomhedens eventuelle senere henvendelse til den regionale told- og skattemyndighed og/eller Direktoratet for FødevareErhverv vedrørende ekspeditionen.

I de tilfælde, hvor eksportøren har foretaget afskrivning på eksportlicenser/forudfastsættelsesattester, afgiver den regionale told- og skattemyndighed attest herom og angivelsens ekspeditionsnummer påføres.

ForudanmeldelseHvis forsendelsen foretages af en speditør, og indladningerne sker fra flere forskellige eksportører, der afgiver hver sin udførselsangivelse, landbrug, skal forudanmeldelse ske til samtlige berørte reginale told- og skattemyndigheder.
 
De regionale told- og skattemyndigheder kan give tilladelse til, at kontrol kan foregå på det sidste indladningssted, hvis der på dette sted er tilstrækkelige faciliteter til rådighed til at foretage kontrol.
 
De enkelte forudanmeldelser skal indeholde oplysning om, hvor den fysiske kontrol ønskes foretaget.