| §§ 137 - 144Reglerne for ekspeditionstider og gebyrer uden for ekspeditionstiden findes i bekendtgørelse om toldbehandling.
EkspeditionstiderEkspeditionstiden for toldforretninger ved ekspeditionsstederne under de regionale told- og skattemyndigheder er mandag til fredag kl. 08.00-16.00, helligdage undtaget. Visse steder er ekspeditionstiden dog udvidet, se skemaet i bilag 31.
Der er ikke ekspeditionstid på søn- og helligdage.
Grundlovsdag og juleaftensdag er ekspeditionstiden kl. 08.00-12.00, dog er ekspeditionstiden kl. 07.00-12.00 ved de ekspeditionssteder, der normalt har ekspeditionstid fra kl. 07.00.
Ekspeditionssteder med ekspedition uden for ekspeditionstidenEkspedition uden for ekspeditionstiden kan ske ved følgende ekspeditionssteder: Frihavnen i København, Kvistgård, Nørre Aslev, Padborg, alle godkendte havne for så vidt angår skibsgods, alle godkendte lufthavne for så vidt angår flygods. I Københavns Lufthavn, Kastrup kan der også ske ekspedition af gods i trafikken via Øresundsbroen.
I godkendte havne kan der uden for ekspeditionstiden alene ekspederes skibsgods, bortset fra Rønne Havn. I godkendte lufthavne kan der udenfor ekspeditionstiden alene ekspederes flygods, jf. dog Københavns Lufthavn, Kastrup ovenfor.
Alle andre steder kan der uden for ekspeditionstiden ske ekspedition af udgående gods, hvor procedurerne kræver opstart af forsendelse under EU's forsendelsesordning eller opstart af et TIR-carnet.
GebyrerEkspedition uden for ekspeditionstiden sker mod betaling af et gebyr pr. toldforretning. Herved forstås, f.eks. ved ekspedition af en angivelse til midlertidigt oplag og en fortoldning, at der skal betales ét gebyr for den enkelte angivelse til midlertidigt oplag eller den enkelte fortoldningsangivelse.
Der skal dog ikke betales gebyr for toldforretninger, der foregår via edb. Dette gælder også for afslutning af forsendelser under EU's forsendelsesordning, når der efterfølgende sker angivelse til en toldprocedure (ekspresfortoldning, oplæggelse på midlertidigt oplag eller udførsel) via edb.
Hvor der ikke er fast bemanding til stede, se skemaet nedenfor, betales som minimum et tilkaldegebyr.
TillægVed ekspedition på steder med fast bemanding på de pågældende tidspunkter betales på lørdage, søn- og helligdage ved ekspedition uden for ekspeditionstiden et tillæg på gebyret på 20 pct. pr. toldforretning. Der betales ikke 20% ekstra på tilkaldegebyret på 248/620 kr.
TilkaldegebyrDer vil være et tilkaldegebyr på toldekspeditioner uden for ekspeditionstid på 248 kr. i timen inden for 1 time umiddelbart før og umiddelbart efter ekspeditionstid, hvis der ikke er fast bemanding til stede på det pågældende sted på det pågældende tidspunkt.
Ved tilkaldelse på andre tider er gebyret 620 kr. for den første time og derefter 248 kr. i timen for de følgende timer.
MinimumsbeløbGebyret på 248/620 kr. er et minimumsbeløb, der gælder, med mindre de toldforretninger, som udløser gebyret ifølge toldbehandlingsbekendtgørelsens bilag, tilsammen beløber sig til mere end 248/620 kr. I sådanne tilfælde bortfalder tilkaldegebyret.
Esempel 1
Tilkaldegebyr mellem kl. 21.00 - 22.00 |
= |
620 kr. |
20 stk. udførselsangivelser á 16 kr. |
= |
320 kr. |
10 stk. forsendelsesangivelser á 68 kr. |
= |
680 kr. |
Betaling for ekspeditionerne |
= |
1000 kr. |
Her bortfalder tilkaldegebyret, da gebyrerne for de udførte ekspeditioner overstiger tilkaldegebyret (minimumsbeløbet).
Eksempel 2
Tilkaldegebyr mellem kl. 21.00 - 22.00 |
= |
620 kr. |
10 stk. udførselsangivelser á 16 kr. |
= |
160 kr. |
5 stk. forsendelsesangivelser á 68 kr. |
= |
340 kr. |
Betaling for ekspeditionerne |
= |
620 kr. |
Her betales alene tilkaldegebyret (minimumsbeløbet), da gebyrerne af de udførte ekspeditioner ikke overstiger tilkaldegebyret.
Der skal betales ét gebyr pr. toldforretning.
Kræver toldforretningen, at der er personale til stede ud over 1 time, betales der dog 248 kr. pr. påbegyndt time. Gebyret betales af rekvirenten.
Ved flere rekvirenter betales et tilkaldegebyr pr. rekvirent.
Skriftlig rekvisitionHvis der ønskes toldforretninger udført uden for ekspeditionstiden, og ekspeditionsstedet ikke er fast bemandet, skal der i rimelig tid inden ekspeditionstidens ophør afgives skriftlig rekvisition.
Regulering af gebyrerRegulering af taksterne vedrørende gebyrer for toldforretninger uden for ekspeditionstiden og tilkaldegebyret reguleres hvert år.
Reguleringen for 2005 har virkning fra 1. januar 2005, og er indarbejdet i denne Toldvejledning.
On-lineDer skal ikke betales gebyr ved behandling af oplysninger, der afgives on-line.
GebyrstørrelseFor udførelse af toldforretninger uden for ekspeditionstid betales følgende gebyrer af rekvirenten:
A. Oplæggelse på midlertidigt oplag |
For angivelse til midlertidig oplæggelse på midlertidigt oplag er grundgebyret pr. ekspedition 68 kr. |
B. Udførsel |
For ekspedition af udførselsangivelse ved afgangstoldstedet er grundgebyret 16 kr. pr. udførselsangivelse, d.v.s. enhedsdokument. Hvis afgangs- og udpassagetoldstedet er det samme, betales kun ét gebyr.
Ved udpassage alene betales ikke gebyr. |
C. Forsendelse |
Ved påbegyndt - start af - forsendelse (dog ikke ved godkendt afsender) er grundgebyret 68 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. enhedsdokument.
Ved start af forsendelse på TIR-ordningen er grundgebyret 68 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. carnet.
For afslutning af forsendelse (dog ikke ved godkendt modtager) er grundgebyret 68 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. enhedsdokument. For afslutning af forsendelse på TIR-ordningen er grundgebyret 68 kr. pr. forsendelse, d.v.s. pr. carnet.
Der betales dog ikke gebyr ved afslutning af forsendelsesangivelse, når der efterfølgende sker angivelse til en toldprocedure via edb.
Ved afstempling af TIR-carnet samt udstedelse af grænseovergangsattest ved grænsepassage opkræves ikke særskilt gebyr. |
D. Fortoldning |
For fortoldning på fortoldningsangivelse - enhedsdokument - (ekspres, forenklet ekspres og standard) er grundgebyret 68 kr. pr. fortoldningsangivelse. |
E. Proviantering |
Ved proviantering af skibe eller fly er grundgebyret 16 kr. pr. angivelse. Beløbet skal dog kun betales i det omfang, der sker en ekspedition af proviantangivelsen uden for ekspeditionstid. |
F. Andet |
Ved start af/afslutning af ATA-carnet er grundgebyret 28 kr. pr. carnet.
Ved afstempling af ATA-carnet - uden start/afslutning samtidig - opkræves ikke særskilt gebyr. |
Andre bemærkninger |
Ved toldbehandling, der inkluderer flere procedurer, skal der betales gebyr for hver enkelt procedure.
For at toldekspeditionen kan udløse et gebyr, er det en forudsætning, at der er foretaget en ekspedition (afstempling, behandling o.lign.).
Der opkræves ikke specielle gebyrer for samtidig behandling af f.eks. oprindelsescertifikater og licenser.
Der betales ikke gebyr i forbindelse med en ekspedition, der foretages alene som følge af, at ToldSkat ønsker at foretage kontrol i forbindelse med den pågældende ekspedition. |
|