Danmark er tildelt en samlet mælkekvote fra EU. Produceres der mælk ud over Danmarks samlede kvote, skal der betales tillægsafgift til EU (superafgift).

Danske Mejeriers Mælkeudvalg er bemyndiget af Direktoratet for FødevareErhverv til at administrere kvoteordningen. Det er til Mælkeudvalget, at der skal ansøges om eksempelvis overdragelse af kvote, førstegangstildeling af kvote til nystartede producenter samt køb og salg af kvote på kvotebørsen. Alle bedrifter med mælkekvoter er registreret i Mælkeudvalget. Mælkeudvalget opkøber mælken fra producenterne. Herefter sælges mælken til mejerierne. Mælkeudvalget betaler producenten en basispris for mælken, men udbetalingen foretages af mejeriet. Eventuel efterbetaling, markedstillæg mv., fastsat af de enkelte mejerier, er alene en sag mellem mejeriet og producenten.

Alle mælkeproducerende landmænd er tildelt en individuel mælkekvote, som svarer til den kvote, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2003, tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvoter.

Nogle producenter overskrider deres kvote, mens andre producenter ikke udnytter deres kvote fuldt ud. Den ikke-udnyttede såkaldte frimængde fordeles af Mælkeudvalget mellem de landmænd, der har overskredet deres kvote.

Mælkeudvalget betaler tillægsafgiften (superafgiften) til Direktoratet for FødevareErhverv, som sender afgiften videre til EU. Producenter, der er blevet afgiftspligtige, får modregnet tillægsafgiften i mælkeafregningen.

Tildeling, køb, salg og overdragelse af mælkekvoter sker efter bekendtgørelse nr. 290 af 21. april 2005.

Køb og salg af mælkekvoter, som ikke handles sammen med den faste ejendom, sker via en Mælkekvotebørs, der er etableret ved bekendtgørelse nr. 779 af 14. oktober 1997. Der kan handles på Mælkekvotebørsen 4 gange årligt.

Køb og salgEfter de gældende regler er vederlaget, som Mælkeudvalget betaler en landmand, når han sælger sin mælkekvote helt eller delvist, skattefrit, idet vederlaget anses for at være en erstatning for tab af indtægtskilde, (formuetab) jf. SL § 5 a. Se hertil TfS 1997, 747 SKD, TfS 1998, 600 TSS samt TfS 1998, 659 TSS. I konsekvens heraf kan den landmand, der køber en mælkekvote via Mælkekvotebørsen, efter de gældende regler hverken fradrage eller afskrive mælkekvotens anskaffelsessum, idet han herved erhverver en indtægtskilde. Ved et eventuelt senere salg af ejendommen nedsættes ejendommens anskaffelsessum med det vederlag, der er modtaget for afståelse af mælkekvote, mens anskaffelsessummen forhøjes med det beløb, som er betalt for erhvervelse af mælkekvote, jf. EBL § 5, stk. 3 og 4. Se vedrørende køb og salg af mælkekvoter sammen med den faste ejendom E.J.2.3.1.3. Med hensyn til fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede bygninger henvises til afsnit E.C.4.3.

Nye reglerOpmærksomheden henledes på, at der ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (kvoter og betalingsrettigheder) er vedtaget nye regler for den skattemæssige behandling af visse mælkekvoter. Skatteministeren fastsætter reglernes ikrafttræden, jf. lovens § 8, stk. 1. Reglerne vil få virkning fra 1. januar 2005. AL § 40 C, og den del af LL § 7 Y der vedrører mælkekvoter, er endnu ikke trådt i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005.

De nye, men endnu ikke ikrafttrådte regler, vil omfatte eksisterende mælkekvoter, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere, og som afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

Værdien af mælkekvoter, der tildeles vederlagsfrit den 1. januar 2005 eller senere, vil efter de nye regler være skattefrie efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1.

MomsSalg af mælkekvoter på kvotebørsen er momspligtigt, jf. momslovens § 4. Se SKM2002.71.TSS og Momsvejledningen afsnit D.2.3.

Vederlagsfri tildelingMælkeudvalget kan tildele en landmand en mælkekvote gratis i specielle situationer. Tildelingen sker i forbindelse med afholdelse af en mælkekvotebørs. Efter de gældende regler er modtageren skattepligtig af den vederlagsfri tildelte mælkekvote i medfør af SL § 4. Værdien af kvoten fastsættes til den ligevægtspris, der fastsættes for handel med tilsvarende mælkekvoter på den pågældende mælkekvotebørs. Hvis kvoten efterfølgende afstås særskilt, vil vederlaget herfor nedsætte ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. Til gengæld kan det beløb, der er beskattet efter SL § 4, tillægges ejendommens anskaffelsessum, jf. TfS 1998, 826 TSS. Se også TfS 1995, 628 LSR.

Opmærksomheden henledes på lov nr. 1386 af 20. december 2004 om kvoter og betalingsrettigheder. Se ovenfor under nye regler.

GaveoverdragelseVærdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Se SKM2002.133.LSR.

ForpagtningEn mælkekvote kan kun sælges fra en landbrugsejendom, der er bortforpagtet, hvis bortforpagteren skriftligt godkender afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren. Afstås en mælkekvote derfor i forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne. Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren, heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget i ophørssituationen.

Udlejning/bortforpagtning af mælkekvoter er momspligtigt, uanset at bortforpagtning sker sammen med jorden, jf. SKM2002.71.TSS og Momsvejledningen afsnit D.2.3.

Erstatninger til Slom-producenterErstatninger, som udbetales til visse producenter af mælk (de såkaldte Slom-producenter), som midlertidigt har været forhindret i at udøve deres virksomhed, er skattepligtig indkomst. Erstatningsbeløbet skal indtægtsføres, når producenten erhverver ret til beløbet.

Retserhvervelsestidspunktet indtræder, når producenten har accepteret det erstatningstilbud, som EU-Direktoratet har fremsendt, jf. Højesterets dom refereret i TfS 2000, 953. Se også TfS 1994, 269 TSS.