Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed skal anskaffelses- og salgssummer vedrørende aktiver omfattet af afskrivningsloven kontantomregnes, jf. AL § 45, stk. 1. ►Bestemmelsen er nærmere beskrevet i afsnit E.C.1.2.1. Om virksomhedsomdannelse og kontantværdiansættelse i forbindelse hermed, se afsnit E.H.1.3.◄ En tilsvarende bestemmelse om kontantomregning for så vidt angår aktiver omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven findes i EBL § 4. Om kontantværdiansættelse af fast ejendom, se afsnit E.J.2.1.4.1.

Fordeling

►Ved kontantomregning efter afskrivningsloven skal der ifølge AL § 45, stk. 2, når overdragelsen samtidig omfatter fast ejendom, installationer, driftsmidler, kunstnerisk udsmykning, goodwill eller andre immaterielle aktiver, fordeles en fordeling af den kontantomregnede overdragelsessum. Endvidere skal fordeling foretages på grund, bolig, kvote, betalingsrettighed og beholdninger, hvis overdragelsen også omfatter disse aktiver, selv om de pågældende aktiver ikke er afskrivningsberettigede. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Fordelingen foretages med udgangspunkt i, hvad køber og sælger har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde.◄

►For så vidt angår vejledende retningslinjer for omregningen af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven til kontantværdi henvises til afsnit E.C.1.2.1.Kursustabeller til kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve for 2005 findes i SKM2005.4.TSS (1. kvartal), SKM2005.156.TSS (2. kvartal), SKM2005.289.TSS (3.kvartal) og SKM2005.373.TSS (4. kvartal).◄

Grundlaget for kontantværdi-ansættelsenSKM2001.13.HR (tidligere TfS 1998, 610 og TfS 1998, 611) Højesteret stadfæstede landsrettens domme, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet for en påstand vedrørende indkomstansættelsen i indkomstårene 1981 og 1982 samt kursnedskrivning i indkomståret 1984.Vedrørende indkomstårene 1981 og 1982 fandt Højesteret, at de foreliggende aftaler havde et så ubestemt indhold og havde ført til selvangivelse af sådanne økonomiske konsekvenser, at der ikke var grundlag for at kritisere, at skattemyndighederne ud fra en helhedsbedømmelse af transaktionerne havde fundet, at kursnedslaget alene kunne foretages ud fra et nettotilgodehavende på 155.115 kr. Vedrørende indkomståret 1984 henviste Højesteret til de af landsretten anførte grunde, hvorefter kursnedslaget og fordeling heraf på de forskellige aktiver rettelig skulle beregnes ud fra en difference på 554.783 kr. Afgørelsen er også omtalt i  E.I.2.2.