Indkomsten er omfattet af anpartsreglerne, hvis et eller flere af punkterne 1 - 5 nedenfor er opfyldt, og virksomheden er anskaffet d. 12. maj 1989 eller senere, medmindre den skattepligtige deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. 

1. Selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 ejere, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10.
2. Selvstændig erhvervsvirksomhed med juletræer m.v. efter LL § 8 K, stk. 2.
3. Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, PSL § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt.  
4. Udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer sådanne aktiver til samme lejer, PSL § 4, stk. 1, nr. 12, 2. pkt.
5. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, jf. PSL § 4 stk. 1, nr. 13. Om ikrafttrædelsen se afsnit E.F.1.6.2.

Anpartsreglernes virkningerIndkomst fra en virksomhed omfattet af pkt. 1-5 beskattes som kapitalindkomst.

Et underskud fra en virksomhed omfattet af pkt. 1-5 kan ikke modregnes i anden indkomst hos den skattepligtige for det pågældende indkomstår, men alene fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed.

Dette gælder dog ikke indkomst fra skibsvirksomhed, når industriministeren (nu Økonomi- og erhvervsministeren) har godkendt skibsprojektet, jf. PSL § 13, stk. 6.

Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på indkomst fra en virksomhed omfattet af pkt. 1-5. Se dog de særlige overgangsregler under afsnit E.F.1.12.1.

Virksomheden kan ikke omdannes efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. denne lovs § 1, stk. 3. Dette gælder, uanset om der er givet dispensation for anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 6 og stk. 7.

DispensationOm muligheden for dispensation fra anpartsreglerne, se afsnit E.F.1.4.4.

Udlejningsbegrebet - lejeaftaler contra andre aftalerPSL § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, omfatter indkomst ved udlejning. I modsætning til begrebet formidling og administration af udlejning af aktiver samt udlejning af aktiver til samme lejer, som er beskrevet under afsnit E.F.1.4.1. og E.F.1.4.2., giver bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 12 og 13 og lovens motiver ingen afgrænsning af, hvornår der foreligger en aftale om udlejning af aktiver, eller en nærmere afgrænsning af udlejningsbegrebet i forhold til andre aftaler, som skattepligtige personer indgår med tredjemand.

Ved leje forstås i almindelighed, at ejeren af løsøre eller fast ejendom overlader aktivet til en andens brug mod vederlag.  Aftaler om tjenesteydelser, vareleverancer, bestyrer- og managementkontrakter er i almindelighed ikke omfattet af lejebegrebet.

Sædvanlig hoteldrift er normalt heller ikke udlejningsvirksomhed.

Det må herudover bero på en konkret bedømmelse, om en aftales vilkår og indhold vil kunne karakteriseres som en udlejning af et aktiv efter bestemmelserne eller om aftalen enten direkte er undtaget fra anpartsindgrebet eller helt eller overvejende vil kunne betegnes som en aftale om tjenesteydelser, leverancer og lign., der falder uden for anpartsbestemmelsernes udlejningsbegreb. Lejebegrebet kan ikke afgrænses alene ud fra aftalens varighed. Også kortvarige aftaler kan være leje i juridisk forstand. Aftalens varighed kan dog indgå som bestanddel i en samlet bedømmelse af, om der foreligger leje. Leje kan endvidere indgå som en (underordnet) del af et retsforhold, således at det samlede retsforhold ikke anses som leje.

Et selskab drev virksomhed med produktion og levering af tekstilservice og tekstilpleje og havde i forbindelse hermed en mindre beholdning af udlejningsartikler. Landsskatteretten fandt, at da serviceelementet udgjorde en væsentlig del af den samlede aktivitet i forbindelse med udlejning af aktiverne, var de pågældende aktiver ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i AL § 3, stk. 7, (nu § 6, stk. 3), og selskabet kunne derfor foretage straksafskrivning på aktiverne, TfS 1999, 515, LSR.

Ligningsrådet har i nogle tilfælde ved bindende forhåndsbesked taget stilling til sondringen mellem lejeaftaler og andre aftaler: Et partrederis påtænkte udlejning af skib med egen besætning på timecharter basis, formidlet og administreret ved bestyrende reder, kunne sidestilles med salg af tjenesteydelser o.l. De påtænkte fragtaftaler mellem befragterne (lejerne) og bortfragteren (partrederiet) kunne således ikke anses for omfattet af den daværende bestemmelse i PSL § 4, stk. 1, nr. 12, nu PSL § 4, stk. 1, nr. 13, TfS 1991, 540 LR. Udlejning af afskrivningsberettigede skibe på bareboat basis vil derimod kunne henføres til udlejningsbegrebet.

Et antal kommanditselskaber, der i 1989 påtænkte at etablere vindmølledrift i USA, fandtes uanset administrationsformen ikke at drive udlejningsvirksomhed med vindmøller, hvorimod selskaberne blev anset som leverandører af den producerede el, TfS 1990, 103.

Et tidligere skib, hvori der skulle drives et vandrerhjem, ansås ikke omfattet af reglen om udlejning af driftsmidler i PSL § 4, stk. 1, nr. 13. I tilknytning til overnatningen havde gæsterne mulighed for at spise morgenmad mv., der var reception med servicefunktioner og adgang til benyttelse af fællesrum med bordtennis og TV-stue. Ligningsrådet anså i skattemæssig henseende benyttelsen af værelserne og tilhørende servicefaciliteter i vandrerhjemmet  som køb af en samlet service- eller tjenesteydelse, der ikke er omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 13, TfS 1994, 429, LR.

Om virksomhed med stilladsudlejning/-opsætning, se TfS 1994, 630, LR og 1995, 553, LR.