Fastlæggelse af det relevante beskatnings- og fradragstidspunktInden for enkelte områder af den gældende skattelovgivning er det udtrykkeligt foreskrevet, efter hvilke principper en indtægt eller en udgift tidsmæssigt skal placeres.
Er der ikke taget stilling til principperne for den tidsmæssige placering af indtægten eller udgiften, må fastlæggelsen af det relevante beskatningstidspunkt og fradragstidspunkt ske i overensstemmelse med SL § § 4 og 6.
SL § § 4 og 6 indeholder ikke en entydig angivelse af, hvilke principper, der er afgørende for, i hvilket af flere mulige indkomstår en indtægt eller en udgift skal påvirke indkomstopgørelsen, og der kan således ikke af bestemmelserne udledes et entydigt krav om anvendelse af et bestemt periodiseringsprincip.
På baggrund af fortolkning og udfyldning af bestemmelserne i statsskatteloven og anden relevant lovgivning har der imidlertid udviklet sig en praksis for, hvilke periodiseringsprincipper, der skal anvendes. Disse periodiseringsprincipper omtales nedenfor. |