Reglen om ejertidsnedslag er ophævet. For ejendomme erhvervet den 1. januar 1999 eller senere gives der ikke ejertidsnedslag. Efter de tidligere gældende regler beskattedes fortjenesten fuldt ud ved afståelse indenfor 3 års ejertid. Fra det 4. til det 9. ejerår nedsattes fortjenesten med 5 pct. om året. Fortjenesten nedsattes maksimalt med 30 pct., hvorfor 70 pct. af fortjenesten beskattedes fra og med det 9. ejerår.

For ejendomme anskaffet før den 1. januar 1999 er der indført en overgangsordning over 10 år, hvorefter de tidligere gældende nedslagsprocenter nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår fra og med 1999. Nedenstående tabel giver en oversigt over ejertidsfradrag ved salg i årene 1999 til 2007.

Købsår

Salgsår

Købsår
Køb tidligere på året end salg   1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Køb senere på året end salg
1990 27 24  21  18 15  12  9  
1991 27 24  21  18 15  12  9 1990 
1992  22  24  21  18 15  12  9 1991
1993  17  19  21  18 15  12  9 1992 
1994  12  14  16  18 15  12  9 1993 
1995  11 13 15  12  9 1994 
1996  6 8 10  12  9 1995 
1997  3 7 1996 
1998  0 0 2 4 1997 
  0 0 0 0 1998 

Eksempler på ejertidsnedslag:  

For en ejendom købt den 1. juli 1990 og solgt den 1. august 2003 eller en ejendom købt den 1. august 1990 og solgt den 1. juli 2003 udgør ejertidsnedslaget 15 pct. Nedslaget efter de hidtil gældende regler er 30%, der ved salg i kalenderåret 2003 nedsættes med 15 pct.  

Er en ejendom købt den 1. juli 1992 og solgt den 1. august 2003, er ejertidsnedslaget 15 pct. Nedslaget efter de gamle regler udgør 30 pct., der ved salg i 2003 nedsættes med 15 pct.  

Er ejendommen købt den 1. august 1992 og solgt den 1. juli 2003, er nedslaget 15 pct. Nedslaget efter de gamle regler udgør 30 pct., der ved salg i 2003 nedsættes med 15 pct. 

Ejertiden beregnes fra anskaffelsestidspunktet til afståelsestidspunktet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, og anskaffelsessummen er opgjort efter reglerne om indgangsværdier i EBL § 4, stk. 3.