Forlods afskrivning Etableringskontomidlerne skal ifølge ETBL § 7 anvendes til forlods afskrivning på følgende formuegoder:

1. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under 11.000 kr. i 2005 ►(i 2006 under 11.300 kr.)◄ berettiger ikke til forlods afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i anskaffelsesåret.
   Det samme gælder for anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til efterforskning af råstoffer. Der kan ikke forlods afskrives på biler, som er indregistreret til privat personbefordring, eller til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift. Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler mv., der både anvendes privat og erhvervsmæssigt.
   
2. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret skib under bygning.
   
3. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 14, samt installationer i sådanne bygninger og installationer der anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan der ikke forlods afskrives på ikke-afskrivningsberettigede bygninger eller på ombygningsudgifter i lejede lokaler, jf AL § 15.
   
4. Goodwill samt andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.
   
5. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.
   
6. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

For de oven for under pkt. 1, nævnte driftsmidler, pkt. 2, nævnte skibe, pkt. 3 og 6, nævnte bygninger m.v. og for de under pkt. 4 og 5, nævnte immaterielle aktiver udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet efter AL § 45. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger. ►Om kontantomregning se E.C.1.2.1◄.  Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 18, stk. 2.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning overføres fra privat benyttelse til benyttelse til et afskrivningsberettiget formål. Hvis en privat benyttet del af en blandet bygning overføres til benyttelse af et afskrivningsberettiget formål anses det også for en forlods afskrivningsberettiget anskaffelse. Dette følger af, at der i henhold til ETBL § 7, stk. 1 litra c, kan foretages forlodsafskrivning ved anskaffelsen af bygninger der afskrives efter AL § 14, og det følger af AL § 19, stk. 1, at afskrivning på den afskrivningsberettigede del af afskrivningsberettigede bygninger foretages efter AL § 14. 

Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen har succederet i afdødes skattemæssige stilling.

Indskud på afdødes etableringskonto kan ikke hæves og anvendes til forlods afskrivning i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig virksomhed. Se om den efterlevende ægtefælles anvendelse af afdødes indskud E.D.2.8 

Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i anskaffelsesåret.

Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti, skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jf. ETBL § 7, stk. 9. Dette gælder dog ikke, dersom skatteyder ikke ønsker at anse sig for etableret i etableringskontolovens forstand, jf. TfS 1992, 172 LSR.

Afskrivningsgrundlaget ETBL § 7, stk. 5Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret, medfører, at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med det beløb, der er afskrevet forlods. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet forlods. Tilsvarende skal afskrivningsgrundlaget for bygninger opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af det forlods afskrevne beløb. For blandede installationer, jf. AL § 15, stk. 3, opgøres afskrivningsgrundlaget som den erhvervsmæssige del af den samlede anskaffelsessum reduceret med det forlods afskrevne beløb.

Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til de hævede indskud, når fradraget for de hævede indskud er foretaget i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Foretages fradraget i indkomstårene 1999-2001, reduceres det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger, ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80 pct. af de hævede indskud. Foretages fradraget i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, er reduceringssatsen 70 pct.

Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i etableringsåret eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere år afskrevet skattemæssigt på et formuegode, er det den nedskrevne værdi, der gøres til genstand for forlods afskrivning.

ETBL kan ikke anses for at stille krav om, at de aktiver, hvorpå der foretages forlods afskrivning med midler indskudt efter etableringen, også skal være erhvervet efter etableringen. Der kan fremdeles foretages forlods afskrivninger på et aktiv, der er erhvervet før etableringen, og hvor der er foretaget forlods afskrivninger på jf. bindende forhåndsbesked i SKM2005.17.LR.

Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen af saldoen og inden årets procentvise afskrivning.

Eksempel
En lønmodtager med etableringskonto erhverver i 2000 en maskine for 18.000 kr. Året efter anskaffer den skattepligtige erhvervsmæssige formueaktiver for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret. Der hæves i 2001 (etableringsåret) 12.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne saldoværdi for maskinen. 

2000:

2001: 

Med hensyn til opgørelse af grundlaget for beregning af straksfradrag efter AL § 18, stk. 2, hvor der er foretaget forlods afskrivninger, henvises til afsnit E.C. 4.4.4.

Dækning af udgifter afholdt til brug for virksomhedenEtableringskontoordningen er ved lov nr. 151 af 15. marts 2004 blevet udvidet, således etableringskontomidler kan anvendes på visse udgifter, som ofte er særligt tyngende for virksomheder, der er baseret på viden, knowhow og innovation m.v. Disse virksomheder anskaffer kun i begrænset omfang fysiske aktiver, som har været det væsentligste område for anvendelse af etableringskontoindskud.

I etableringskontoloven er indsat bestemmelser i ETBL § 7, stk. 1, litra g - j, som nævner udgifter som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af.

ETBL § 7, stk. 1, litra g - LønudgifterBestemmelsen i etableringskontolovens ETBL § 7, stk. 1, litra g, går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af afholdte fradragsberettigede lønudgifter og andre personaleudgifter. Til løn henregnes også feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Udgifter til de ansattes deltagelse i faglige kurser og uddannelse henregnes til personaleudgifter. Hvis en del af lønnen ydes i form af naturalier, f. eks. i form af frit ophold eller blot i form af fri kost eller logi, er udgiften fradragsberettiget for arbejdsgiveren, og etableringskontoindskud kan dermed anvendes til at dække udgiften. Afgørende for, om etableringskontoindskud kan anvendes til at dække løn- eller personaleudgiften, er alene, om der for arbejdsgiveren gælder fradragsret for den pågældende udgift. Er udgiften ikke fradragsberettiget, kan etableringskontoindskud således heller ikke medgå til dækning af udgiften.

Etableringskontoindskud kan anvendes til at dække fradragsberettigede udgifter i form af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet af PBL § 19. Indbetalinger til forsikringsordninger m.v. omfattet af PBL § 53 A, hvor forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, er fuldt ud fradragsberettigede lønudgifter for arbejdsgiveren efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Med denne afgrænsning af de udgifter, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, sikres det, at der ikke sker en udvidelse af området for fradragsberettigede udgifter i form af løn m.v. og andre personaleudgifter.

ETBL § 7, stk. 1, litra h - LigningslovenBestemmelsen i ETBL § 7, stk. 1, litra h, går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til at dække udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1, LL § 8 I, stk. 1 og 2, og LL § 8 J, stk. 1 og 2.

Efter LL § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer efter den skattepligtiges frie valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og følgende 4 indkomstår. Adgangen til at kunne anvende etableringskontoindskud til dækning af udgiften gælder kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at fradrage udgiften fuldt ud i indkomståret, og således ikke i det tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at afskrive udgiften med lige store beløb over 5 år. Se afsnit E.B.3.11 for yderligere vejledning om forsøgs- og forskningsudgifter.

Efter LL § 8 I, stk. 1, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed fradrages ved indkomstopgørelsen. Efter LL § 8 I, stk. 2, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kun fradrages efter LL § 8 I, stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden. Efter LL § 8 I, stk. 3, kan udgifter efter LL § 8 I, stk. 1 og 2, efter den skattepligtiges eget valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og følgende 4 indkomstår. Adgangen til at kunne anvende etableringskontoindskud til dækning af udgiften gælder kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at fradrage udgiften fuldt ud i indkomståret, og således ikke i det tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at afskrive udgiften med lige store beløb over 5 år. Se afsnit E.A.2.1.4.1 om udgifter til markedsundersøgelser.

Efter LL § 8 J, stk. 1, kan udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed, fradrages. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Se også afsnit E.A.2.1.4.2 om udgifter til advokat og revisor.

ETBL § 7, stk. 1, litra i  - LejeudgifterBestemmelsen i ETBL § 7, stk. 1, litra i, går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede udgifter til leje af erhvervslokaler. Hvis den skattepligtige driver virksomhed fra lokaler i den pågældendes egen ejendom, kan etableringskontoindskud også anvendes til dækning af den husleje, der udgiftsføres i virksomhedens regnskab. Om lejeudgifter se tillige afsnit E.B.3.5.

ETBL § 7, stk. 1, litra j  - Kurser og uddannelseReglen i ETBL § 7, stk. 1, litra j, går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse. Afgørelsen af, hvorvidt kursusudgifter er fradragsberettigede driftsudgifter, beror på en konkret vurdering af iværksætterens forhold. Det betyder, at en udgift i relation til et bestemt kursus kan være fradragsberettiget for én iværksætter, medens en anden iværksætter ikke har fradrag for den samme type udgift. Udgifter til deltagelse i faglige kurser og uddannelse er således fradragsberettigede, når det drejer sig om sig om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, medens der ikke kan foretages fradrag for udgifter, der har til formål at videreuddanne deltagerne. Heri ligger, at et kursus ikke må være af en for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt knyttet til den pågældendes indkomsterhvervelse.

Skattemæssig udligningVed etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed sker den skattemæssige udligning af det tidligere fradrag hos kontohaveren ved, at afskrivningsgrundlaget for de aktiver, som virksomheden anskaffer, nedsættes jf. ETBL § 7, stk. 10.

Når etableringskontoindskud anvendes til dækning af udgifter, der er fuldt ud fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori udgiften afholdes, skal den skattemæssige udligning ske ved, at det hævede beløb anses for at dække den fradragsberettigede udgift. Det vil sige, at den skattemæssige udligning sker ved, at der ikke er fradrag for udgiften ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Kontohaveren har således fået fradrag for udgiften på det tidspunkt, hvor indskuddene på etableringskontoen blev foretaget.

Den andel af udgiften, som etableringskontoindskud skal anses for at gå til dækning af, er lavere end den andel, som anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede aktiver i samme situation nedsættes med. Det skyldes, at når indskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, fordeles genbeskatningen af de foretagne fradrag over en årrække. Anvendes indskuddene i stedet til fradragsberettigede udgifter, sker genbeskatningen derimod i det år, hvor udgiften afholdes. For at tage højde for den forskellige tidsprofil vedrørende genbeskatningen kan etableringskontoindskud, der anvendes til dækning af driftsudgifter kun anses for at dække 65 pct. af udgiften. Det indebærer, at der alligevel kan foretages fradrag for udgiften med 35 pct.

Når der hæves beløb fra en etableringskonto til dækning af udgifter omfattet af ETBL § 7, stk. 1, litra g - j, anses det hævede beløb kun at dække 65 pct. af udgiften. Det betyder, at der yderligere kan foretages fradrag af 35 pct. af den pågældende udgift.

Eksempel
Der hæves 200.000 kr. fra etableringskontoen til dækning af udgiften på 200.000 kr. Ved indkomstopgørelsen kan der alligevel foretages fradrag for de pågældende udgifter med 35 pct. af de 200.000 kr. svarende til 70.000 kr.

Reglen om, at kun 65 pct. af etableringskontoindskuddene skal anses for at dække den fradragsberettigede udgift gælder for indskud, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. For udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1, og LL § 8 I, stk. 1 og 2, kan 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter reglerne i LL § 8 B, stk. 1, henholdsvis LL § 8 I, stk. 3.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne. Det betyder, at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1, og LL § 8 I, stk. 1 og 2, kan den skattepligtige i stedet vælge at afskrive de nævnte 23 pct. af udgiften efter LL § 8 B, stk. 1, henholdsvis LL § 8 I, stk. 3 jf. ETBL § 7, stk. 10.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne jf. ETBL § 7, stk. 10, 7. pkt.