Er en foretaget investeringsfondshenlæggelse ikke - eller ikke fuldt udnyttet til forlods afskrivning inden 6 år efter udløbet af henlæggelsesåret, medregnes det ikke anvendte beløb i den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret med tillæg af 3 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det år, hvori fristen udløber. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct.Om beregningen af fristen i forbindelse med en omlægning af regnskabsår, se LSRM 1972.82.
 
Hævning før tiden IFL § 9, stk. 2En investeringsfondshenlæggelse, der ikke anvendes som nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves mod efterbeskatning, selv om 6-års fristen ikke er udløbet.
Når en investeringsfondshenlæggelse ophæves og efterbeskattes inden fristens udløb, skal den medregnes i den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af henlæggelsesåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori beløbet hæves. Til og med indkomståret 2001 udgør tilægget dog 5 pct. Henlæggelsen og procenttillægget medregnes i den personlige indkomst for henlæggelsesåret.