Komplementaren kan ikke udnytte de skattemæssige afskrivninger, som kommanditisten i kraft af hæftelsesbegrænsningen ikke har fradrag for, idet komplementarens afskrivningsret alene hviler på hans egen ejerpart. Kommanditistens ejerpart kan således ikke i kraft af hæftelsesbegrænsningen overføres til komplementarens afskrivningsgrundlag og dermed til hans beregningsgrundlag med hensyn til skattemæssige afskrivninger.

SKM2004.29.ØLR. En komplementar, der ikke havde ejerandel i kommanditselskabet, kunne ikke fradrage tab, fremkommet ved at komplementaren havde fratrukket en uafskreven saldo på kommanditselskabets driftsmidler og tillagt genvundne afskrivninger, nedskrivning på varelager og fortjeneste på goodwill i forbindelse med, at kommanditselskabet havde overdraget sin virksomhed til et andet selskab. Komplementaren havde siden stiftelsen af kommanditselskabet stillet kapital til rådighed for kommanditselskabet, uanset at der ikke var pligt hertil i henhold til kommanditselskabskontrakten. Komplementaren fandtes under de foreliggende omstændigheder ikke berettiget til at fradrage sit tab efter SL § 6, stk. 1, litra a. Komplementaren havde ej heller fradrag efter den dagældende kursgevinstlovs § 2, da komplementaren hæftede ubegrænset for kommanditselskabets forpligtelser, og kommanditisterne alene hæftede med den indskudte kapital. Komplementaren havde derfor ingen fordring imod kommanditisterne.

Der kan ikke stilles krav om, at komplementaren skal have ejerandel i kommanditselskabet som betingelse for at anerkende kommanditselskabet skatteretligt, TfS 1998, 742 DEP.

SKM2002.386.LSR. Et komplementarselskab, der ikke havde haft medejendomsret i kommanditselskabet, blev ikke anset for berettiget til fradrag for nettotab ved realisation af kommanditselskabets afskrivningsberettigede aktiver i forbindelse med likvidation. Se også SKM2004.29.ØLR, jf. ovenfor.

SKM2005.118.HR (tidligere SKM2002.567.VLR). Komplementaren er omfattet af udtrykket "andre deltagere" i Ligningsrådets anvisning om fradragsbegrænsning for kommanditister, se afsnit E.F.2.2.1 (c) om kommanditisters medhæftelse for selskabsgæld. En skatteyder havde deltaget i et kommanditselskab som enekommanditist, samtidig med at han ejede hele anpartskapitalen i komplementarselskabet. Efter kommanditselskabets vedtægter havde skatteyderen regres mod komplementaren for kautionstab. Skatteyderen opgav at gøre regres imod komplementaren, da kravet var uerholdeligt. Efter Ligningsrådets anvisning om fradragsbegrænsning for kommanditister, pkt. (c), er der alene fradrag på fradragskontoen for forpligtelser som følge af en kommanditists medhæftelse som selvskyldner, hvis forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere. Skatteyderen fik ikke medhold i, at begrebet "deltagere" i anvisningen ikke omfattede komplementarer. Landsretten anså det endvidere ikke for godtgjort, at skatteyderen havde frafaldet retten til regres, inden kautionsforpligtelsen blev aktuel, og skatteyderen fik herefter ikke fradrag for kautionstabet på fradragskontoen.

Egentlige driftsunderskud, som kommanditisten ikke kan fradrage på grund af fradragsbegrænsningen, kan komplementaren fradrage ved indkomstopgørelsen, såfremt kommanditistens kapitalkonto er negativ. Hvis det er aftalt imellem parterne, at komplementaren definitivt skal bære et sådant underskud, indebærer det, at kommanditistens kapitalkonto ikke skal debiteres for underskudsparter i det omfang, den derved bliver negativ. Selv om en sådan aftale ikke eksisterer, dvs. at kommanditisten med henblik på senere udligning debiteres for en underskudspart, der gør hans kapitalkonto negativ, kan komplementaren, der udadtil hæfter for den del af underskuddet, som kommanditisten ikke hæfter for, udnytte dette underskud skattemæssigt.

Et selskab, der var komplementar, kunne ikke fratrække udgifter til beplantning og vildthegn, jf. LL § 8 K. Landsskatteretten fandt, at da sådanne udgifter har karakter af anlægs- og etableringsudgifter, der undtagelsesvis er gjort fradragsberettigede, jf. LL § 8 K, er de ikke omfattet af ordene "egentlige driftsudgifter", SKM2005.293.LSR.

Fremkommer der senere overskud, skal komplementaren beskattes af så stor en del af kommanditistens overskudspart, som svarer til den af komplementaren udnyttede del af kommanditistens underskudsandel - dvs. udligning af kommanditistens negative kapitalkonto op til nul.