Selskabers m.v. afståelse af aktier, med en ejertid under 3 år, er omfattet af ABL § 2. Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid er fortjeneste skattepligtig og skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1. Tab ved afståelse af aktier, som har været ejet i mindre end 3 år, kan, når en eventuel fortjeneste ville blive beskattet efter ABL § 2, stk. 1, kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, og som er skattepligtig efter ABL § 2, stk. 1. Tab ved afståelse af sådanne aktier kan således ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, ej heller i skattepligtig indkomst, hidrørende fra andre aktier end aktier, der beskattes efter ABL § 2, stk. 1. Kan et modregningsberettiget tab ved aktieafståelse ikke rummes i fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid, kan det overskydende beløb overføres til fradrag i selskabets nettofortjeneste ved afståelse i de følgende indkomstår af aktier med mindre end 3 års ejertid. Tabet kan kun fremføres til fradrag i fortjeneste i et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i en nettofortjeneste hos det pågældende selskab i et tidligere indkomstår. Se TfS 2000, 19 LSR.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab anvendes gennemsnitsmetoden for selskaber, der er skattepligtige efter SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g, og 3 a-5 b, samt efter fondsbeskatningsloven. Selskaber m.v., der ikke er omfattet af disse bestemmelser, skal for børsnoterede aktier ejet mindre end tre år opgøre fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden og gennemsnitsmetoden for unoterede aktier uanset ejertidens længde. Disse selskaber m.v. er f.eks. foreninger m.v., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvor skattepligten forudsætter, at aktierne har tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed, begrænset skattepligtige selskaber m.v. efter SEL § 2, stk. 1, litra a, hvor skattepligten forudsætter, at aktierne er knyttet til en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, og andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, hvor en særskilt opgørelse af aktieavancer og -tab ikke er aktuel.

Udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1, skal efter ABL § 2, stk. 3, ligeledes opgøre fortjeneste og tab efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6.

Efter ABL § 13 e sker der ikke beskatning efter ABL § 2 af aktier ejet af selskaber og foreninger omfattet af SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2 eller 4, når aktierne overdrages til en andelsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med en fusion mellem den pågældende andelsforening og det pågældende selskab m.v. Det er dog en forudsætning herfor, at andelsforeningen ejer samtlige aktier m.v. i det indskydende selskab m.v.

Andelsforeningens fortjeneste ved salg af aktier, som er modtaget, uden at der er sket beskatning hos det indskydende selskab efter ABL § 13 e, er skattepligtig for andelsforeningen, hvis aktierne afstås på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs erhvervelse af aktierne. Tab kan under samme omstændigheder fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester på andre aktier, som er modtaget, uden at der er sket beskatning hos det indskydende selskab efter § 13 e. Tab herudover kan ikke fradrages, jf. ABL § 13 e, stk. 2.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på aktier, som omfattes af ABL § 13 e, anvendes aktiernes værdi på fusionstidspunktet i stedet for afståelsessummen, og de opgjorte fortjenester og tab ganges med 2,0. Fortjenester og tab skal dog alene ganges med 2,0, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Tilbagesalg til udstedende selskab efterfulgt af nedsættelse og forhøjelse af aktiekapitalen kan efter en konkret vurdering anses for omfattet af ABL § 2, stk. 1, jf. SKM2003.528.LSR, hvor et selskab, A A/S, solgte sin aktiebeholdning på nominelt 750.000 kr. for 17.460.000 kr. til det udstedende selskab, B A/S. På en ekstraordinær generalforsamling i B A/S blev det vedtaget at nedsætte aktiekapitalen med de nom. 750.000 kr., samtidig med at det blev vedtaget at forhøje aktiekapitalen med 750.000 kr. ved nytegning. Ifølge generalforsamlingsprotokolatet skulle et selskab, C A/S, tegne kapitalforhøjelsen ved indbetaling af 17.460.000 kr. Efter en konkret bedømmelse fandtes salget i skattemæssig henseende reelt at være sket fra selskabet, A A/S, til selskabet C A/S. Avancen ved salget var herefter skattepligtig efter ABL § 2, stk. 1.

Se dog også SKM2004.124.LSR, hvor et selskab fik godkendt fradrag for tab ved salg til dets eneaktionær af aktier i et konkursramt selskab, idet det ansås for dokumenteret, at der var indgået en endelig bindende salgsaftale, ligesom overdragelsessummen på 1 kr. ikke kunne kritiseres.

I SKM2004.295.VLR havde det sagsøgende selskab i en bindende forhåndsbesked fået bekræftet, at nogle aktier havde en handelsværdi på kr. 1 mio., og at aktierne således kunne sælges til et interesseforbundet selskab til dette beløb. Efterfølgende solgtes aktierne for kr. 1 mio. berigtiget med et gældsbrev. Ved avanceopgørelsen påstod det sagsøgende selskab kursnedslag vedrørende gældsbrevet. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at aktiernes kontantværdi ikke svarede til kr. 1 mio. i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked. Det sagsøgende selskab var derfor ikke berettiget til det påståede kursnedslag. Landsretten udtalte, at det måtte antages, at baggrunden for, at overdragelsessummen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev uden hensyntagen til kursen herpå og i øvrigt på usædvanlige vilkår, var det nære interessefællesskab mellem sælger- og køberselskaberne og disse selskabers ledelse.

I SKM2004.468.ØLR havde det sagsøgende selskab sammen med to andre aktionærer solgt 75% af aktiekapitalen i et IT-selskab til G1. Samtidig med indgåelsen af denne aktieoverdragelsesaftale aftalte det sagsøgende selskab og en mindretalsaktionær med G1, at G1 i perioden 1. august 2001 til 30. april 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve det sagsøgende selskabs og mindretalsaktionærens aktier i IT-selskabet for 92,1 mio. kroner. Efter udløbet af denne periode havde sagsøgeren en uigenkaldelig option efter aftalen på at sælge aktierne til G1 i en periode på 1 år for et beløb, der var ca. 25 mio. kroner højere end det beløb, G1 i den forudgående periode skulle betale. Landsretten fandt, at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af G1. Sagsøgeren havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 2.