Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at der ikke skal ske beskatning af afståelsessummen efter LL § 16 B, stk. 1, men at fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Bemyndigelse efter LL § 16 A, stk. 2 og 3, samt § 16 B, stk. 2, er ved sagsudlægningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, udlagt til den myndighed, der skatteansætter  det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, såfremt selskabet er hjemmehørende her i landet. Er selskabet hjemmehørende i udlandet, har ToldSkat, Selskabsrevisionen, kompetencen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Når den for selskabet lignende myndighed modtager en ansøgning fra enten aktionærer eller selskab (som søger på vegne af aktionærerne), skal der - i det omfang det findes nødvendigt - indhentes udtalelse fra aktionærernes lignende/skatteansættende myndigheder.

Ved strukturerede tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor selskabet er børsnoteret og hvor tilbagesalget sker gennem et pengeinstitut eller anden fondshandler er proceduren ved bevilling af dispensation forenklet jf. SKM2003.353.TSS.
Det pengeinstitut eller den fondshandler, der forestår tilbagekøbet, kan inden tilbagesalget påbegyndes ansøge om dispensation for opkøb af det antal aktier, tilbagesalget forventes at omfatte. Såfremt betingelserne for dispensation efter LL § 16 B, stk. 2 er opfyldt meddeler den skatteansættende myndighed dispensation, således at sælger ( pengeinstituttet eller fondshandleren ) beskattes efter reglerne i ABL. Dispensationen indebærer tillige, at det udstedende selskab ( køber ) ikke skal indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65. Når tilbagekøbet er afsluttet informerer modtageren af dispensationen ( pengeinstituttet eller fondshandleren ) den bevilgende myndighed om omfanget af tilbagekøbet.

Dispensation kan gives, når afståelsen af aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1.

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Ifølge LL  § 16 B, stk. 1 skal aktiernes afståelsessum medregnes i den skattepligtige indkomst som udbytte, når der er tale om tilbagesalg til udstedende selskab.
Ifølge LL § 16 B, stk. 2 kan Skatteministeren tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Såfremt der gives dispensation, vil der i stedet for ske en beskatning af en eventuel avance eller tab efter reglerne i ABL.
Således som bestemmelserne er formuleret, ses der ikke at være mulighed for at give en delvis dispensation. Hvor der f.eks. sker tilbagesalg til overkurs, er der således ikke hjemmel tilat give dispensation ifølge LL § 16 B, stk. 2 for så vidt angår den del af afståelsessummen, der svarer til aktiernes handelsværdi og beskatte den overskydende del ( overkursen ) som udbytte.

Der vil derfor ved afgørelsen af, om der skal gives dispensation, blive lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som et alternativ til udlodning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen.

Såfremt der er tale om tilbagesalg til et børsnoteret selskab vil der i langt de fleste tilfælde være en børskurs. Børskursen må som udgangspunkt findes at være udtryk for aktiernes handelsværdi, hvorfor et tilbagesalg til en kurs, der ligger over børskursen, som hovedregel vil blive anset for overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi.
Undtagelsesvis vil ansøger dog kunne dokumentere, at den anvendte (over-)kurs er det korrekte udtryk for aktiernes aktuelle handelsværdi. Er der eksempelvis tale om en aktie, der handles meget sjældent på børsen, vil børskursen ikke nødvendigvis være lig aktiernes aktuelle handelsværdi.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine unoterede aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater. Det skal bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I TfS 1986, 449 DEP gav Skattedepartementet dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at udlodningen omfattes af aktieavancebeskatningsloven, herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne aktier« fra en aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til tredjemand.

For så vidt angår aktionærer hjemmehørende i udlandet henvises til afsnit S.G.20.2.2, om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 309 af 25. maj 1987.