De certifikatudstedende investeringsforeninger opdeles i udloddende og akkumulerende investeringsforeninger. Denne opdeling har betydning for såvel investeringsforeningens skattepligt som for beskatningen af det udbytte medlemmerne modtager fra foreningen.

Afdelinger Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

Definition af udloddende foreningLL § 16 C, stk. 1 definerer udloddende investeringsforeninger, som investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ►opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. ◄ Se afsnit S.A.1.8.1.1. om minimumsudlodningens bestanddele.

Definition af aktiebaseret udloddende investeringsforening For de udloddende investeringsforeninger sondres mellem aktiebaserede og øvrige udloddende foreninger. Aktiebaserede foreninger defineres i ABL § 2 d, stk. 1. ►Aktiebaserede◄ investeringsforeninger ►kan vælge◄, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse, hvis foreningen udelukkende anbringer sin aktivmasse i aktier som omhandlet af denne lov, bortset fra aktier   omhandlet i ABL § 2 a, konvertible obligationer og retten til at tegne disse.

Foreningen kan højst foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i finansielle instrumenter (jf. KGL kap. 6) og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens aktivmasse. Om afgrænsningen mellem aktiebaserede og øvrige udloddende investeringsforeninger se afsnit S.G.12. Der foretages endnu en sondring i forbindelse med udloddende foreninger. Det drejer sig om de særlig obligationsbaserede foreninger. Se mere om disse nedenfor om indeholdelse af udbytteskat.

Beskatning af udbytteSondringen mellem aktiebaserede, obligationsbaserede og øvrige udloddende investeringsforeninger har ikke betydning for beskatning af udbytte fra foreningerne.

PersonerFor personer medregnes udbyttet til aktieindkomsten, jf. PSL § 4a, stk. 1, nr. 1, hvis der er tale om en dansk forening. Har foreningen været hjemmehørende i udlandet, beskattes udbyttet som aktieindkomst efter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 5.

ABL § 2 aDog beskattes udbyttet fra en forening som kapitalindkomst, hvis beviset er omfattet af ABL § 2 a, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4.

ABL § 3Er investeringsbeviset omfattet af ABL § 3 om næring, beskattes udbyttet som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5 uanset beviset skulle være omfattet af ABL § 2 a.

SelskaberIfølge SEL § 13, stk. 3, skal selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne 66 pct. af udbyttebeløbet fra akkumulerende investeringsforeninger (omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a), når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af ABL §§ 2 a eller 3 ►eller LL § 16 C, stk. 15◄. Er beviset omfattet af §§ 2 a eller 3 ►eller LL § 16 C, stk. 15◄ medregnes det fulde udbyttebeløb, jf. SEL § 8. For § 2 a-beviserne kan der ske nedsættelse efter SEL § 17, stk. 2. Se afsnit S.C.1.2.4.5. for selskabers skattepligt af udbytte fra investeringsforeninger.

Udbytte fra udloddende investeringsforeninger  Udbytte fra udloddende investeringsforeninger medregnes til den skattepligtige indkomst efter LL § 16 A, stk. 1. ►Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes.◄

Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er ligeledes omfattet af LL § 16 A, se hertil SKM2002.165.LSR.

TransparensprincipBaggrunden for reglerne er, at medlemmet af foreningen så vidt muligt beskattes af udlodninger fra foreningen, som om medlemmet havde foretaget investeringen selv. Det tilstræbes eksempelvis, at afkast, der ville have været skattefrit ved en direkte investering, også er skattefrit som udlodning fra foreningen. I overensstemmelse hermed er den skattemæssige behandling af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger afhængig af den investering, som danner baggrund for udlodningen.

MinimumsudlodningenUdloddende investeringsforeninger ►opgør◄ via minimumsudlodningen de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige for personer ved direkte investering. Foreningerne kan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i udlodningen for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering, jf. LL § 16 C. På denne måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes som var investeringen foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb (der sker ikke geninvestering af afkastet uden fornyet indskud i foreningen af beskattede midler). Endelig kommer beskatningen til at foregå i samme periode, som afkastet optjenes. Se om minimumsudlodningens indhold afsnit S.A.1.8.1.1.

Personer LL § 16 A, stk. 5-7, PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 og stk. 4 indeholder reglerne for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger hos personer uden for næring. Reglerne sikrer en opdeling af udlodningerne i en skattefri del, en aktieindkomstbeskattet del og en kapitalindkomstbeskattet del. Opdelingen er foretaget efter transparensprincippet, jf. ovenfor. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 fastlægger hvilken del af den skattepligtige udlodning, der skal medregnes som aktieindkomst og dermed også hvilken del, der medregnes som kapitalindkomst. Opgørelsen tager sit udgangspunkt i den del af udlodningerne, der er skattepligtig efter LL § 16 A. Det vil for næringsskattepligtige efter KGL § 13 sige hele udlodningen (se nedenfor), mens en vis del af udlodningen for øvrige personer er skattefri, jf. § 16 A, stk. 4-7.

Den skattefri del af udlodningen LL § 16 A, stk. 6 og 7 fastsætter den skattefri del af udlodningen. Bestemmelsen indeholder regler om beregning af et maksimumsbeløb for den skattefri del af udlodningen. Dette maksimum udgøres af det mindste af de 2 beløb, som beregnes efter henholdsvis LL § 16 A, stk. 6 og 7. Efter LL § 16 A, stk. 6 opgøres den skattefri del som hele udlodningen fratrukket den del, der stammer fra de elementer i minimumsudlodningen, som består af indtægter, der hos personer ved en direkte investering ville blive beskattet som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Dvs. hvis foreningen kun udlodder beløb omfattet af minimumsudlodningen, udgøres beløbet (opgjort efter stk. 6) kun af gevinst på blåstemplede obligationer. Udlodder foreningen mere end minimumsudlodningen udgøres beløbet (efter stk. 6) af blåstemplede obligationer og disse frivillige udlodninger. Efter LL § 16 A, stk. 7 opgøres den skattefri del af udlodningen som den del af udlodningen, der stammer fra årets nettogevinster på blåstemplede obligationer. LL § 16 A, stk. 7 har derfor alene betydning, hvis investeringsforeningen udlodder mere end minimumsudlodningen. Den skattefri del af udlodningen kan altså maksimalt andrage foreningens gevinster på blåstemplede obligationer.

Aktie- og kapitalindkomstFor personer udenfor næring (jf. KGL § 13) tager PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 derfor udgangspunkt i minimumsudlodningen fraregnet gevinst og tab på blåstemplede obligationer (minimumsudlodningens nr. 10). Gevinst og tab på sådanne ville være skatteopgørelsen uvedkommende, såfremt de var opnået ved direkte investering for personen (transparensprincip). Herfra fratrækkes gevinster, der indgår i minimumsudlodningens nr. 1-8. Tilbage er altså beløb, der medregnes efter minimumsudlodningens nr. 9 (aktieudbytte), samt beløb som foreningen vælger at udlodde, selvom disse ikke er omfattet af minumsudlodningen (frivillige udlodninger).

Maksimeringsreglen i PSL § 4a Som udgangspunkt skal medlemmet som aktieindkomst medregne beløbet efter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3. PSL § 4 a, stk. 4 medfører dog, at aktieindkomsten maksimalt kan udgøres af medlemmets andel af foreningens indtægt fra LL § 16 C, stk. 3, nr. 9 (aktieudbytte) tillagt foreningens avance på aktier ejet i 3 år eller mere og gevinst på § 2a-aktier (hvis foreningen ikke vidste eller burde vide, at der var tale om § 2 a-aktier). Det er dermed det mindste af de to beløb opgjort efter henholdsvis PSL § 4 a, stk. 1 nr. 3 og PSL § 4, stk. 4, der medregnes til aktieindkomsten. Dette medfører, at såfremt foreningen foretager udlodninger, udover hvad minimumsudlodningen foreskriver, medregnes kun den del, der stammer fra de nævnte indtægter til aktieindkomsten. Øvrige frivillige udlodninger beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1. Dette svarer til, hvad en person havde kunnet medregne til aktieindkomsten, hvis investeringen var foretaget direkte.

Reguleringer efter LL § 16 C, stk. 4-6I gennemgangen ovenfor er der - for overblikkets skyld - ikke nævnt reguleringer af minimumsudlodningens forskellige beløb efter LL § 16 C, stk. 4-6. Disse stykker rummer regler for fradrag i minimumsudlodningen. Stk. 4 vedrører bestemte typer tab på fordringer i fremmed valuta og investeringsforeningsbeviser i foreninger omfattet af ABL § 2 d, stk. 3 (obligationsbaserede foreninger, se nedenfor). Stk. 4 nævner derudover, i hvilke dele af udlodningen disse tab kan fradrages. Stk. 5 handler om fradrag for foreningens administrationsomkostninger, samt i hvilke dele af udlodningen disse kan fradrages. Stk. 6 vedrører fremførsel af et eventuelt negativt beløb opgjort efter stk. 3-4. Se for en uddybning S.A.1.8.1.1.

ABL § 2 a Er beviset omfattet af ABL § 2 a, beskattes hele udlodningen som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4.

ABL § 3Er beviset omfattet af ABL § 3 beskattes hele udlodningen som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk.4, selvom beviset også kunne være omfattet af ABL § 2 a.

Næringsdrivende efter KGL § 13For næringsdrivende efter KGL § 13 opgøres aktie- og kapitalindkomst på samme måde som for øvrige personer. Dog er det hele minimumsudlodningen - inkl. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 (gevinst på blåstemplede fordringer) - der indgår i fordelingen mellem de to indkomstarter. Dette medfører, at også gevinst fra blåstemplede obligationer, der udloddes gennem en investeringsforening beskattes som kapitalgevinst for denne personkreds. Var investeringen foretaget direkte var disse gevinster beskattet som personlig indkomst. Der er altså her et brud på transparensprincippet.

Brud på transparensprincip Udgangspunktet er beskatning efter transparensprincippet. Dette fraviges dog på enkelte punkter. For det første er det investeringsforeningens ejertid, der er afgørende, når det skal afgøres, om aktierne er ejet i 3 år eller mere, jf. ABL § 4, stk. 1. For det andet finder 100.000 kr.'s reglen, jf. ABL § 4, stk. 2, for børsnoterede aktier ikke anvendelse.Transparensprincippet er ikke i sig selv en beskatnings- eller fradragshjemmel, men blot et underliggende udgangspunkt for beskatning af udbytte. Der kan derfor heller ikke med hjemmel i transparensprincippet modregnes kildeartsbegrænsede tab på aktier ejet mindre end 3 år i udlodninger fra foreningen, selvom disse måtte stamme fra gevinst på tilsvarende aktier. Selvom en person, der personligt havde foretaget investering i begge aktieposter, ville have kunnet modregne tab på den ene post i gevinst på den anden, jf. ABL § 2, stk. 2, er det ikke muligt, at modregne et personligt tab i udlodning af foreningens gevinst. Se hertil SKM2002.151.LR.

Også på andre punkter vil transparensprincippet kunne blive brudt. LL § 16 C, stk. 3, som ændret ved lov nr. 232 af 2. april 2003, har forsøgt at opregne alle former for skattepligtigt kapitalafkast. Bestemmelsen er udtømmende. Skulle foreningen have indtægter, der ikke er omfattede af § 16 C, stk. 3, og udloddes disse, vil der dermed være tale om en frivillig udlodning. Frivillige udlodninger beskattes for personer, som det er fremgået ovenfor, som kapitalindkomst, hvis ikke de kan henregnes til indtægt omfattet af maksimeringsreglen i PSL § 4 a, stk. 4 og dermed til aktieindkomsten.

Selskaber, foreninger og fonde Transparensprincippet er også udslagsgivende for selskabers, foreningers og fondes skattepligt af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger. Samspillet mellem LL § 16 C og henholdsvis SEL § 13 og FBL § 10, stk. 4-7 betyder eksempelvis, at selskaber bliver skattefri af udlodninger, der hidrører fra avancer på aktier ejet i 3 år eller mere. Se afsnit S.C.1.2.4.6. for en nærmere gennemgang af reglerne i selskabsbeskatningsloven og afsnit S.H.12.3 for reglerne i fondsbeskatningsloven.

Se endvidere SKM2002.165.LSR vedrørende begrænsningen for anvendelsen af transparensprincippet i et tilfælde hvor en investeringsforening udelukkende investerede i obligationer.

Indeholdelse af udbytteskat►Udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i LL § 16 C, stk. 2 eller 15, jf. KSL § 65, stk. 3, 2.pkt.◄

Obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger er undtaget fra pligten til at indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 3, 2. pkt.

►Obligationsbaseret investeringsforening◄En udloddende investeringsforening anses for obligationsbaseret, hvis den opfylder kravene i ABL § 2 d, stk. 3. Efter denne bestemmelse må obligationsbaserede foreninger udelukkende anbringe midler i fordringer omfattet af kursgevinstloven og evt. aktier i egne administrationsselskaber, foreningens administrationsbygninger og finansielle kontrakter omfattet af KGL kap. 6. Undtagelsen for pligten til at indeholde udbytteskat gennemførtes, fordi en direkte investering i den type aktiver en obligationsbaseret investeringsforening kan investere i, ikke som direkte investering ville medføre indeholdelse af udbytteskat.

Kontoførende forening I visse tilfælde skal en kontoførende forening også indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 3, 3. pkt. Efter denne bestemmelse skal en kontoførende investeringsforening indeholde udbytteskat, hvis den erhverver udbytte, som der ikke er indeholdt udbytteskat i efter bestemmelsen i stk. 4. Stk. 4 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved modtagerens skattepligtige indkomst.