Efter KGL § 2 skal selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige her til landet efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, medregne gevinster og tab på fordringer og gæld, ►efter de regler, der er angivet i kursgevinstlovens kapitel 2 og § 29, samt i kapitel 4, 5 og 7.◄ De skattepligtige selskaber m.v. afgrænses dermed alene af reglerne om skattepligt i henhold til selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, uanset om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

De selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, er opregnede i lovens § 1, stk. 1, med litreringer. Omfattede af skattepligten efter denne lov og dermed også efter kursgevinstloven, er alle juridiske personer, bortset fra dels fonde og foreninger, for hvilke skattepligten er reguleret af fondsbeskatningsloven, og dels fra andelsforeninger. Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige af den fulde indkomst efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, og dermed omfattede af kursgevinstlovens skattepligt. Udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger er i modsætning hertil skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Foreninger omfattede af denne bestemmelse er alene skattepligtige af overskud fra erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2004.29.ØLR. Et komplementarselskab havde lidt et tab som følge af sin deltagelse i et kommanditselskab. Komplementaren hæftede ubegrænset for kommanditselskabets forpligtelser og kommandisterne alene med den indskudte kapital. Da komplementaren ikke i skatteretlig henseende har en fordring mod kommanditselskabet, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, er der ikke fradragsret i medfør af den dagældende kursgevinstlov § 2.

Efter SEL § 8 opgøres den skattepligtige indkomst for selskaber m.v. efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Kursgevinstlovens regler gælder derfor som udgangspunkt for selskaber m.v., i det omfang gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter følger af den objektive skattepligt. Det betyder også, at andelsforeninger, der opgør deres indkomst efter de særlige regler i SEL §§ 14-16 A, ikke er særskilt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue.

Den generelle skattepligt omfatter fonde og foreninger, der er begrænset skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, samt selskaber m.v. der er begrænset skattepligtige efter SEL § 2. Efter den gældende selskabsskattelov omfatter den generelle skattepligt udenlandske selskaber m.v., der er begrænset skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra a og b. Det vil sige, at udenlandske selskaber m.v., der driver virksomhed i Danmark fra et fast driftssted, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, og udenlandske selskaber m.v., der ejer fast ejendom i Danmark, uden at ejendommen er knyttet til et fast driftssted, jf. SEL § 2, stk. 1, litra b, er omfattet af kursgevinstlovens regler, for så vidt angår fordringer og gæld, der har tilknytning til virksomheden henholdsvis den faste ejendom.

For fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet eller påtaget før indkomståret 1998, er der i KGL § 41, stk. 14, fastsat regler om indgangsværdier, jf. LV Almindelig del, afsnit A.D.2.14 og LV Almindelig del, afsnit A.D.2.15.

I det følgende anvendes betegnelsen "selskaber" for samtlige selskaber, fonde og foreninger m.v., der er omfattet af den generelle skattepligt.