Efter FBL § 15, stk. 1, finder selskabsskattelovens regler om ligning og opkrævning tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Bestemmelserne herom findes i selskabsskattelovens afsnit V (SEL §§ 2-30C). Reglerne om selvangivelse findes i skattekontrollovens afsnit I (SKL §§ 1-5).

Fonde og foreninger er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen (bekg. 1068 af 17. dec 1999). Fristen for indsendelse af selvangivelse er angivet på selvangivelsen. Denne frist gælder også ved indgivelse af erklæring, jf. afsnit S.H.26. Den omstændighed, at en fond eller en forening ikke får selvangivelsesskema tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for retsvirkningerne af manglende selvangivelse.

Den skat, der efter FBL § 13 udredes til kommunerne, omfatter ikke den afgift, der opkræves efter FBL § 3, stk. 3, 3. pkt. Denne afgift opkræves sammen med skatten pr. 1. november.