Forsvareres vederlagRetsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af told- og skatteforvaltningen.

Lovens § 4, stk. 2 giver mulighed for, at sigtede i forbindelse med vedtagelse af bødeforelæg også kan indgå forlig i spørgsmålet om omkostninger til sin forsvarer. Ved forhandling om, hvem der skal bære omkostningerne, skal samme hensyn inddrages som ved rettens fastsættelse af omkostningerne. Såfremt der er indgået forlig om betaling af omkostninger, skal dette meddeles retten med anmodning om, at det indføres i retsbogen.

Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget sagsomkostninger, underretter told- og skatteforvaltningen den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.

Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, f.eks. oplysninger om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer, eller væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).

Det skal endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter told- og skatteforvaltningens opfattelse bør udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren, jf. TfS 1990, 501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.

Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret. Vederlaget udredes forskudsvis af told- og skatteforvaltningen.

Den valgte forsvarers vederlagSigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.

Statens regreskravEfter retsplejelovens § 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger - herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i administrative skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens § 5.

Se TfS 1995, 357 ØLK, hvor en erhvervsdrivende havde vedtaget en af ToldSkat forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af det offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest korrekt at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved sagen, herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en forsvarer.

Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages administrativt, kan inddrives efter retsplejelovens regler om sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4 stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger, og inddrivelse af kravet foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om straffuldbyrdelse § 91, hvis beløbet ikke betales inden for de fastlagte frister.