En sag anlægges ved domstolene ved indlevering af stævning til den kompetente ret. En stævning skal opfylde kravene i retsplejelovens § 348, hvortil der henvises. I modsat fald kan domstolene afvise stævningen, jf. retsplejelovens § 349. Stævningen skal indgives af en person, som er mødeberettiget efter retsplejelovens § 260, stk. 2, jf. TfS 2000, 994 ØLR. Mødeberretiget er bl.a. parten selv eller en advokat på vegne af parten.

Reglerne om domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af en skattemyndighed findes i skatteforvaltningslovens §§ 48-50. Bestemmelsen omfatter alle typer afgørelser under forudsætning af, at der er tale om en endelig administrativ afgørelse, jf. I.1.1. Skatteministeriets departement er procespart i civile sager bortset fra i sager af opkrævningsmæssig karakter, sager om boafgiftsberegning samt sager om efterbetaling og erstatning, hvor told- og skatteforvaltningen er procespart.

Forhandlingsprincippet For domstolenes behandling af skatte-, told- og afgiftssager gælder forhandlingsprincippet. Det betyder, at sagens parter selv skal komme med alle relevante oplysninger, og at retten ikke kan gå ud over parternes påstande og anbringender ved afgørelsen, jf. retsplejelovens § 338.

Udgangspunktet ved domstolene er, at der sker efterprøvelse af såvel sagens materielle indhold som sagens formalitet. Problemer omkring domstolenes efterprøvelse af værdiskøn skulle være løst ved indførelsen af reglerne om syn og skøn under Landsskatterettens behandling af sagen.

Ved domstolene vil der altid kunne ske prøvelse af, hvorvidt uskrevne retsgrundsætninger, eksempelvis den almindelige lighedsgrundsætning, er tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling.

Værneting

Efter skatteforvaltningslovens § 50 anlægges sager om skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål ved landsretten i 1. instans. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds borgeren/virksomheden har hjemting (bopæl) ved sagens anlæg.

Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret, som boet hører under, ligger.

Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, ►hvor gavegiveren har hjemting.◄

Sager der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Dog skal sager om rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen ligger, jf. skatteforvaltningslovens § 50, stk. 2, sidste pkt., og retsplejelovens § 241. Ifølge skattestyrelseslovens § 50, stk. 2, sidste pkt., og retsplejelovens § 245, stk. 1, kan parterne aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen skal anlægges.

Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. skatteforvaltningslovens § 50, stk. 3. Dog skal sager om rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen ligger, jf. skatteforvaltningslovens § 50, stk. 3, og retsplejelovens § 241. Ifølge skatteforvaltningslovens § 50, stk. 3, og retsplejelovens § 245, stk. 1, kan parterne aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen skal anlægges.

Anke af domstolsafgørelser Da der er tale om sagsanlæg i 1. instans ved landsretten, kan både borgeren/virksomheden og Skatteministeriet anke landsrettens dom til Højesteret i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 368, stk. 3. Ankefristen er 8 uger regnet fra afsigelsen af landsrettens dom, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.

Henstand ved klage En klager kan anmode om henstand med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller afgift, som en domstolsprøvelse vedrører. Der henvises til beskrivelsen i afsnit J.