G.1.2.5 Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 - genoptagelse som følge af underkendelse af praksis


	Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse, ved skatteministerens beslutning efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet eller af SKAT. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, som resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelse af praksis. Bestemmelsen er en generel adgang for afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede til at anmode om ekstraordinære ændringer (nedsættelser) af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, hvis ændringen skyldes, at der efter afgiftsperiodens udløb er indtrådt ændring i grundlaget for opgørelsen af tilsvaret eller godtgørelsen. Bestemmelsens anvendelse forudsætter således, at det forhold, der skal reguleres, tidligere har indgået i opgørelse af afgiftstilsvaret og godtgørelsen af afgift. Direkte følgevirkninger af den underkendte praksisHvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, for at ændre opgørelsen af afgiftstilsvaret efter udløbet af den ordinær 3-års frist i skatteforvaltningslovens § 31, er opfyldt, er der ikke hjemmel til at ændre andre forhold, medmindre der er tale om direkte følgevirkninger af den skete ændring. Når praksis er blevet underkendt, og der skal ske ændring og tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet afgift, skal der i den afgiftspligtiges krav på tilbagebetaling af afgift fradrages de besparelser, som den afgiftspligtige har opnået på grund af den urigtige afgiftsmæssige behandling. I kravet på tilbagebetaling af f.eks. moms, skal der således fradrages besparelser i form af fradrag for købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser, og lønsumsafgift, der påhviler ikke-momspligtige virksomheder. Disse reguleringer er en direkte følgevirkning af underkendelsen af praksis, og den dermed ændrede afgiftsmæssige retstilling. Disse direkte følgevirkninger kan af told- og skatteforvaltningen tidsmæssigt foretages lige så langt tilbage i tid, som den afgiftspligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan få genoptaget og ændret sin opgørelse af afgiftstilsvaret. Eksempel: En leverandør af databehandlinsgydelser til pengeinstitutter har i henhold til praksis været fuld momspligtig af disse leverancer. Der afsiges nu en dom, hvorefter en del af leverancer må antages at være omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelser. Leverandøren af databehandlingsydelserne skal efter dommen betale moms af 35 % af leverancerne. Han er momsfritaget for levering af 65 % af leverancerne. Leverandøren bliver som en direkte følgevirkning af dommen lønsumsafgiftspligtig af den del omsætningen, som han er momsfritaget for. Dommen bliver afsagt den 10. maj 2002. Den første afgiftsperiode, der var sammenfaldende med den afgiftsperiode i den sag, hvor praksis blev under kendt, er afgiftsperioden januar kvartal 1994. Leverandøren har efter krav på tilbagebetaling af moms for perioden januar kvartal 1994 til 10. maj 2002. Told- og skatteforvaltningen kan afkræve leverandøren lønsumsafgift for perioden januar kvartal 1994 til 10. maj 2002.Det vil sige for den samme periode som den afgiftspligtige skal have tilbagebetalt moms for. Til gunst for den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigedeBestemmelsen anvendes kun til gunst for den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, i hvis sag fejlen er begået. Bestemmelsen anvendes ikke, hvis en ændring samlet set vil være til skade for den pågældende afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede. Meddelelse om genoptagelseMed bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, er genoptagelse blevet gjort til et retskrav. Ekstraordinære reguleringer kan foretages uanset fristbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 31. Alle afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede, der har opgjort deres afgiftstilsvar under anvendelse af en praksis, der er endeligt tilsidesat, har et direkte krav på at få rettet deres afgiftstilsvar. De er ikke som tidligere afhængige af, at told- og skatteforvaltningen udsender en meddelelse om genoptagelse. Som følge af bestemmelsen er der etableret en ordning, hvorefter told- og skatteforvaltningen løbende gennemgår landsskatteretskendelser og domme med henblik på at konstatere om der er sket endelig underkendelse af en administrativ praksis. Hvis dette konstateres offentliggør told- og skatteforvaltningen en meddelelse om genoptagelse der indeholder beskrivelse af afgørelsen, samt en angivelse af, hvilke afgiftsperioder, der var til prøvelse i den første endeligt underkendende kendelse eller dom. I meddelelsen om genoptagelse vil der endvidere indgå en beskrivelse af, hvilken ny retstilstand kendelsen eller dommen medfører. Disse meddelelser kan såvel den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede, som told- og skatteforvaltningen lægge til grund for en vurdering af, om der er grundlag for at gennemføre ekstraordinære genoptagelser, der er begrundet i at praksis er endeligt underkendt. Genoptagelsesmuligheden kan ikke begrænses administrativt ved, at told- og skatteforvaltningen beslutter sig til ikke at udsende en meddelelse. Told- og skatteforvaltningen vil således ikke være bundet til kun at følge meddelelser om genoptagelse. Told- og skatteforvaltningen vil således kunne imødekomme en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, der er begrundet med underkendt praksis, selvom der ikke er udsendt meddelelse herom. I tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen påtænker at foretage ekstraordinær genoptagelse begrundet i underkendt praksis, selvom der ikke er udsendt meddelelse herom, skal told- og skatteforvaltningen orientere Hovedcentret herom, før der foretages en ændring af afgiftstilsvaret. Denne orientering har ikke opsættende virkning for told- og skatteforvaltningens afgørelse om ekstraordinær genoptagelse. For så vidt angår praksisændringer som følge af EF-Domstolens afgørelser gælder der noget særligt. Der henvises derfor nærmere til afsnittet herom nedenfor. Praksis er endeligt underkendt ved dom eller landsskatteretskendelseBestemmelsen sikrer alle afgiftspligtige, der er blevet afgiftsbehandlet efter en praksis, der er underkendt af Landsskatteretten og domstolene, en genoptagelsesmulighed. Administrativ praksis vedrørende afgifter offentliggøres normalt i Momsvejledningen, Lønsumafgiftsvejledningen og Punktafgiftsvejledningen. Begrebet administrativ praksis forudsætter dog ikke en offentliggørelse, idet praksis kan vedrøre en afgrænset kreds af afgiftspligtige virksomheder og personer. Bestemmelsen kan ikke anvendes på underkendelse af afgørelser, der ikke hviler på administrativ praksis. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at praksis er endeligt underkendt. Det vil sige Ved Landsskatterettens underkendelse, skal søgsmålsfristen for Skatteministeriets adgang til at få landsskatteretssager prøvet ved domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 49, således være udløbet, det vil sige 3 måneder efter afgørelsen er truffet. Hvor underkendelsen af praksis sker ved Landsretten, skal ankefristen til Højesteret være udløbet, jf. retsplejelovens 372, det vil sige 8 uger fra landsretsdommens afsigelse. Ved retsforlig i domstolssager, når der foreligger en accept fra Skatteministeriet af, at hidtidig praksis er forkert. Den tidsmæssige udstrækning af genoptagelse når praksis er underkendt ved dom eller landsskatteretskendelseDer er to led i den tidsmæssige udstrækning af genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1. 1. led: Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis. 2. led: Genoptagelse kan ske fra den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. Den tidsmæssige udstrækning af genoptagelsesvirkningerne er de samme for såvel den afgiftspligtige, der var part i den sag, der forelå til prøvelse, og som resulterede i en underkendelse af praksis, som for de øvrige afgiftspligtige, hvis sager ikke er prøvet, men som har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu underkendte praksis. Told- og skatteforvaltningen skal derfor i sagsfremstillingen og overfor Landsskatteretten oplyse, hvilke afgiftsperioder, der er til prøvelse i den sag, der er til behandling. Ved fastlæggelsen af hvilke afgiftsperioder, der kan genoptages, skal udgangspunktet tages i den første endeligt underkendende kendelse eller dom. En anden efterfølgende endeligt underkendende kendelse eller dom, kan derfor ikke lægges til grund, selvom den vedrører afgiftsperioder, der ligger længere tid tilbage end den første underkende afgørelse. Hvis Landsskatteretten afsiger kendelser i en række sager den samme dag, og hvor der i de forskellige sager er tale om vidt forskellige afgiftsperioder, vil der kunne ske genoptagelse tilbage til den ældste afgiftsperiode i de pågældende sager. 1. led - helt eller delvist sammenfaldende afgiftsperioderI henhold til 1. led i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan genoptagelse i tid ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis. De enkelte afgiftslove opererer med forskellige afgiftsperioder. For at bestemme længden af en afgiftsperiode henvises der til den relevante lov. Der gælder følgende principper for den tidsmæssige udstrækning af den ekstraordinære genoptagelse: De afgiftspligtige , der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu underkendte praksis, og som har en afgiftsperiode, der er identisk med den afgiftsperiode, der resulterede i underkendelse af praksis, kan få genoptagelse tilbage til og med den første afgiftsperiode i den sag der førte til underkendelse af praksis. Eksempel: Landsskatteretten afsiger den 1. juli 2003 en kendelse, der underkender praksis. Landsskatteretskendelsen indbringes ikke for domstolene. Der var flere afgiftsperioder til prøvelse i sagen for Landsskatteretten. Den første afgiftsperiode var 1. kvartal 1996, det vil sige perioden 1. januar til 31. marts 1996. Alle afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den underkendte praksis, og som har kvartalet som afgiftsperiode, kan herefter få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra 1. kvartal 1996, det vil sige afgiftsperioden 1. januar til 31. marts 1996. De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu underkendte praksis, men som ikke har samme afgiftsperiode, men derimod en længere afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra den første afgiftsperiode, der var delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den sag der førte til underkendelse af praksis. Eksempel: Landsskatteretten afsiger den 1. juli 2003 en kendelse, der underkender praksis. Landsskatteretskendelsen indbringes ikke for domstolene. Der var flere afgiftsperioder til prøvelse i sagen for Landsskatteretten. Den første afgiftsperiode var 1. kvartal 1996, det vil sige perioden 1. januar til 31. marts 1996. Afgiftspligtige, der har kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra 1. kalenderhalvår 1996, det vil sige for afgiftsperioden 1. januar til 30. juni 1996. De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu underkendte praksis, men som ikke har samme afgiftsperiode, men derimod en kortere afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra den første afgiftsperiode, der var delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den sag, der førte til underkendelse af praksis. Eksempel: Landsskatteretten afsiger den 1. juli 2003 en kendelse der underkender praksis. Landsskatteretskendelsen indbringes ikke for domstolene. Der var flere afgiftsperioder til prøvelse i sagen for Landsskatteretten. Den første afgiftsperiode var 1. kvartal 1996, det vil sige perioden 1. januar til 31. marts 1996. Afgiftspligtige, der har kalendermåneden som afgiftsperiode, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra 1. kalendermåned 1996, det vil sige for afgiftsperioden 1. januar til 31. januar 1996. Ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led, er som det fremgår af eksemplerne ikke begrænset af formueretlige forældelsesregler i 1908-loven. Selv om der er tale om afgiftsperioden 1. januar - 31. marts 1996, og Landsskatterettens underkendelse af praksis sker den 1. juli 2003, kan der således ske genoptagelse helt tilbage til denne periode selvom, perioden regnet fra Landsskatterettens kendelse er længere tilbage i tid end 5 år. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 4. 2. led - 5 år forud for underkendelse af praksis I henhold til 2. led af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan genoptagelsen i tid udstrækkes til at gælde fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. Eksempel: Landsskatteretten afsiger den 15. juli 2003 en kendelse, der underkender praksis. Landsskatteretskendelsen indbringes ikke for domstolene. Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen for Landsskatteretten var 2. kvartal 2000, det vil sige perioden 1/4 - 30/6 - 2000. Afgiftspligtige kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 15. juli 1998. Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode, kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 3. kvartal 1998 (1. juli - 30. september 1998). Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med juli måned 1998 (1. juli - 31. juli 1998). Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med 2. kalenderhalvår 1998 (1. juli - 31. december 1998). Foreligger der en endeligt underkendt praksis 3 eller 4 år efter udløbet af den afgiftsperiode, der har været til prøvelse i sagen, der førte til underkendelse, vil genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, kunne foretages 5 år tilbage i tid. 2. led vil således i praksis kunne få betydning i tilfælde, hvor underkendelsen sker i Landsskatteretten, idet kendelser herfra kan foreligge inden 5 år efter afgiftsperiodens udløb. Ændring af afgiftsperiodenDet bemærkes, at der kan ske ændring af momspligtige virksomheders afgiftsperioder f.eks. på baggrund af størrelsen af den afgiftspligtige leverance over en 12 måneders periode, eller efter anmodning når visse forudsætninger er opfyldt. Det vil være længden af afgiftsperioderne på genoptagelsens begyndelsestidspunkt, der er afgørende for, hvor langt tilbage i tid, der skal ske genoptagelse, uanset om genoptagelse sker efter 1. eller 2. led. EF-Domstolens præjudicielle afgørelse i en dansk sagEF-Domstolen har efter art 234 EF kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EF-traktaten, og gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af fællesskabets institutioner. EF-Domstolen er ikke et alternativ til de nationale domstole. Den dømmer aldrig i sager mellem borgerne og virksomhederne indbyrdes eller mellem borger/virksomheder og nationalstater, ligesom der ikke kan appelleres fra en national domstol til EF-Domstolen. EF-Domstolen "kender for ret", hvilket vil sige, at den præciserer fællesskabsrettens indhold. Den nationale retsinstans, svaret er rettet til, skal i den sag, den skal påkende, anvende EF-Domstolens fortolkning af bestemmelserne uden at ændre eller forvanske den. Samtidig vejleder EF-Domstolens fortolkende dom andre domstole, der behandler tilsvarende problemer som dem, der tidligere er truffet præjudiciel afgørelse om. Er der tale om, at der under en retssag, der verserer ved de danske domstole træffes afgørelse om, at der, jf. Art 234 EF, skal ske præjudiciel forelæggelse, har den dom som EF-domstolen afsiger i anledning af den præjudicielle forelæggelse, betydning for den danske domstols afgørelse i den verserende sag. Fører EF-Domstolens fortolkning til, at dansk praksis underkendes af den danske domstol, reguleres genoptagelsen af afgiftstilsvar af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1. Genoptagelse vil i tid kunne ske fra og med den afgiftsperiode, der var helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den danske domstolssag, hvor der skete præjudiciel forelæggelse (1. led). Denne afgiftsperiode kendes, idet der jo er tale om en dansk sag, der er forberedt af den danske told- og skatteforvaltning. Genoptagelse vil tilsvarende kunne ske efter 2. led i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1. Her regnes 5-års fristen fra den danske domstols endelige afgørelse. EF-Domstolen i andet EU-medlemslands sagEr der tale om, at det er en anden EU-medlemsstats nationale domstol, der præjudicielt har forelagt spørgsmål for EF-Domstolen, vil EF-Domstolens fortolkende dom være vejledende for de danske domstole, hvis og når disse domstole behandler tilsvarende problemerstillinger som dem, der EF-Domstolen tidligere har truffet præjudiciel afgørelse om. EF-Domstolens fortolkende dom er endvidere vejledende for de administrative myndigheder, det vil sige for told- og skatteforvaltningen. EF-Domstolens fortolkende dom er endvidere vejledende i de situationer, hvor den danske regering har afgiver et skriftligt eller mundtligt indlæg under et andet medlemslands præjudicielle forelæggelse. Selvom den danske regering i disse situationer "blander sig" i den ved EF-Domstolen verserende sag, bliver Danmark ikke herved "part" i sagen. Genoptagelsesadgangen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led kan imidlertid ikke finde anvendelse i denne situation. Dette er begrundet i, at EF-Domstolen præciserer fællesskabsrettens indhold. Der er således ingen oplysninger om afgiftsperioder o.lign. i EF-domme, der kan anvendes til brug for fastlæggelsen af den tidsmæssige udstrækning af genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led. Det fremgår af lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C (nu skatteforvaltningslovens § 32, der er en videreførsel af SSL § 35 C), at adgangen til genoptagelse i disse tilfælde normalt vil være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for EF-Domstolens dom. Lovbemærkningernes anvendelse af begrebet "normalt" giver mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan regne genoptagelsesadgangen fra et andet tidspunkt end EF-dommens dato. Dette kunne være tilfældet, hvor EF-Domstolens afgørelse ikke vedrører en sammenlignelig praksis i Danmark. Det andet tidspunkt kunne være told- og skatteforvaltningens udsendelse af en meddelelse om genoptagelse. Foretager Skatteministeriet elle SKAT således en praksisændring, der er en følge af en afgørelse fra EF-Domstolen i forbindelse med et andet medlemslands præjudicielle forelæggelse, skal genoptagelse tidsmæssigt ske for de afgiftsperioder der er på begyndt, men endnu ikke udløbet: enten 5 år forud for Skatteministeriets eller SKATs offentliggørelse af praksisændringen. Eksempel: EF-Domstolen afsiger den 1. juli 2003 en afgørelser, der præciserer fortolkningen af fællesskabsretten. Skatteministeriet/SKAT offentliggør den 15. oktober 2003 et genoptagelsescirkulære / en meddelelse om genoptagelse, hvor der sker en ændring af dansk praksis. Ændringen er en følge af EF-Domstolens fortolkning af fællesskabsretten på et givet sagsområde, hvor der ikke er sammenlignelig dansk praksis. De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu ændrede praksis, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 15. oktober 1998. Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode, kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 4. kvartal 1998 (1. oktober - 31. december 1998). Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med oktober måned 1998 (1. oktober - 30. oktober 1998). Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med 2. kalenderhalvår 1995 (1. juli - 31. december 1998). eller 5 år forud for EF-Domstolens dom. Eksempel: EF-Domstolen afsiger den 15. juli 2003 en afgørelser, der præciserer fortolkningen af fællesskabsretten. Skatteministeriet/SKAT offentliggør den 1. september 2003 et genoptagelsescirkulære/meddelelse, hvor der sker en ændring af dansk praksis. Ændringen er en følge af EF-Domstolens fortolkning af fællesskabsretten på et givet sagsområde, hvor der er sammenlignelig dansk praksis. De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu ændrede praksis, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 15. juli 1998. Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode, kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 3. kvartal 1998 (1. juli - 30. september 1998). Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med juli måned 1998 (1. juli - 31. juli 1998). Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med 2. kalenderhalvår 1998 (1. juli - 31. december 1998). Det vil fremgå af told- og skatteforvaltningens meddelelser om genoptagelse fra hvilket tidspunkt - EF-Domstolens afgørelse eller offentliggørelse af meddelelsen om genoptagelse - genoptagelsen skal regnes. Praksis underkendt ved skatteministerens beslutningDet fremgår, at ændring af et afgiftstilsvar kan ske uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved skatteministerens beslutning efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt, at skatteministeren, vedrørende spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, kan træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- og afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for domstolene. Skatteministeren har overfor Folketingets Skatteudvalg i bilag 43 til L 175 udtalt, "Jeg skal herved bekræfte at i de få tilfælde, hvor ministeriet kan forventes at træffe beslutning om genoptagelse efter forslaget til skatteforvaltningslovens § 49, 2. og 3. pkt., vil sagerne have en sådan karakter, at de altid vil blive fulgt op af en kommentar fra ministeriet. Kommentaren vil tjene til, at ikke alene beslutningen om genoptagelsen, men også begrundelsen for denne beslutning bliver offentligt bekendt.". Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift, jf. skatteforvaltningslovens § 32, 3. pkt. For så vidt angår bestemmelsens anvendelsesområde henvises der nærmere til beskrivelsen i afsnit G.1.1.2. Praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet/SKATDet fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, at ændring af et afgiftstilsvar kan ske uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, hvis Skatteministeriet/SKAT offentliggør en praksisændring. Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C (nu skatteforvaltningslovens § 32, der er en videreførelse af SSL § 35 C), at denne del af bestemmelsen vil finde anvendelse, hvor told- og skatteforvaltningen, forinden at Landsskatteretten har påkendt spørgsmålet, må erkende, at praksis ikke kan opretholdes. Der vil på baggrund af Skatteministeriets/SKATs beslutning om praksisændring kunne ske genoptagelse i samme omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten og myndighedernes praksis herved var underkendt. Der er ikke i bemærkningerne taget stilling til den tidsmæssige udstrækning af genoptagelsesadgangen. Udgangspunktet må være, at genoptagelsesadgangen i disse situationer tidsmæssigt udstrækkes til at være 5 år fra tidspunktet for Skatteministeriets/SKATs offentliggørelse af ændret praksis. Selvom udgangspunktet vil være, at genoptagelsesadgangen følger bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2. led, altså 5 år tilbage fra offentliggørelse af praksisændringen, vil der være mulighed for at Skatteministeriet/SKAT kan tillade genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1. led. Om Skatteministeriet/SKAT vil udstrække genoptagelsesadgangen efter 1. led i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1,, nr. 1, må bero på den konkret foreliggende situation. Eksempel på genoptagelse, hvor Skatteministeriet/SKAT genoptager efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led: Eksempel: Told- og skatteforvaltningen afgørelse af 1. oktober 2000 er påklaget til Landsskatteretten. Skatteministeriet offentliggør den 15. juli 2003 en praksisændring inden Landskatteretten får lejlighed til at tage stilling til sagen. Der var flere afgiftsperioder til prøvelse i sagen for Landsskatteretten. Den første afgiftsperiode var 1. kvartal 1999, det vil sige perioden 1. januar til 31. marts 1999. De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu ændrede praksis, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 15 juli 1998. Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode, kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 3. kvartal 1998 (1. juli - 30. september 1998). Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med juli måned 1998 (1. juli - 31. juli 1998). Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med 2. kalenderhalvår 1998 (1. juli - 31. december 1998). Eksempel på genoptagelse, hvor Skatteministeriet genoptager efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led: Eksempel: Told- og skatteforvaltningens afgørelse af 1. oktober 2000 er påklaget til Landsskatteretten. Skatteministeriet offentliggør den 15. juli 2003 en praksisændring inden Landskatteretten får lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet. Der var flere afgiftsperioder til prøvelse i sagen for Landsskatteretten. Den første afgiftsperiode var 1. kvartal 1994, det vil sige perioden 1. januar til 31. marts 1994. De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu underkendte praksis, kan herefter få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar. Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode, kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 1. kvartal 1994 (1. januar - 31. marts 1994). Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med januar måned 1994 (1. januar - 31. januar 1994). Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptagelse fra og med 1. kalenderhalvår 1994 (1. januar - 30. juni 1994). Skatteministeriet/SKAT skal i forbindelse med offentliggørelse af en praksisændring samtidig oplyse den tidsmæssige udstrækning af genoptagelsesadgangen. Denne del af bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1, kan også finde anvendelse, hvor Skatteministeriets/SKATs offentliggørelse af en praksisændring er begrundet i en afgørelse fra EF-Domstolen. Se nærmere afsnittet om EF-Domstolens fortolkende afgørelser i andre landes præjudicielle forelæggelser. Bestemmelsen må imidlertid også antages at finde anvendelse i de situationer, hvor Skatteministeriet/SKAT må erkende, at praksis ikke kan opretholdes, uden at der versere en sag ved Landsskatteretten eller EF-Domstolen har afsagt en fortolkende afgørelse. Foretager Skatteministeriet/SKAT derfor offentliggørelse af en praksisændring i denne situation, der ikke bygger på en konkret sag, skal genoptagelse tidsmæssigt ske efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, det vil sige for de afgiftsperioder, der er på begyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for Skatteministeriets/SKATs offentliggørelse af praksisændringen. Forholdet til 1908-lovenKrav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, er ikke undergivet forældelse efter 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist. Kompetence - skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1Afgørelse af om betingelserne for at foretage en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift er til stede, træffes af told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningens afgørelse, kan påklages administrativt på samme måde som en klage over regulering af opgørelsen af et afgiftstilsvar. Det vil sige, at der er klageadgang til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11.