KompetenceGodtgørelsesordningen administreres af told- og skatteforvaltningen og ansøgning om godtgørelse skal derfor indgives til told- og skatteforvaltningen.►Da told- og skatteforvaltningen er én landsdækkende skattemyndighed, kan ansøgningen indgives hvor som helst i landet.◄

Ansøgningen indgives på en blanket (02.008), der er udarbejdet af told- og skatteforvaltningen. Blanketten kan fås ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen og ligger også på internettet på adressen www.skat.dk

Godtgørelsen udbetales af told- og skatteforvaltningen til den godtgørelsesberettigede eller til den sagkyndige, som den godtgørelsesberettigede har overdraget kravet til. Godtgørelsen kan også udbetales til den, som den godtgørelsesberettigede har bemyndiget til at modtage betalingen på sine vegne.

Oplysninger til brug for opgørelse af godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 gives under strafansvar efter skattestyrelseslovens § 60.

Der kan forekomme tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen både har truffet afgørelse i den materielle klagesag og også skal træffe afgørelse i sagen om omkostningsgodtgørelse til den pågældende sag. I sådanne tilfælde skal det tilstræbes, at et andet kontor behandler spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse end det kontor, der har behandlet den materielle sag.

KlageTold- og skatteforvaltningens afgørelse om omkostningsgodtgørelse kan indenfor en klagefrist på 3 måneder påklages til ►Landsskatteretten◄►, jf. forretningsorden for Landsskatterettens § 2, stk. 2.◄ ►Klager over afgørelser om omkostningsgodtgørelse behandles i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, dvs. klagen kontorbehandles, jf. bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Der skal ikke betales afgift ved klage til Landsskatteretten for klager over afgørelser, der behandles uden medvirken af ordinære medlemmer, jf. forretningsorden for Landsskatterettens § 3, stk. 1, 2. pkt.◄

Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene.

Stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelserDe ovenfor under afsnit 7 nævnte stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser til afgørelse af, om et honorar er rimeligt, vil kunne indgå i den daglige administration af ordningen. Ved stikprøvekontroller vil det være muligt for myndighederne at danne sig et indtryk af, om den nye ordning medfører en væsentlig stigning i størrelsen af de fastsatte honorarer.

Myndighederne vil formentlig kunne opnå et tilsvarende indtryk ved at sammenligne honorarerne i de sager, i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt eller overvejende medhold og derfor er berettiget til en godtgørelse på 100 procent, med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller overvejende medhold, og derfor kun er berettiget til en godtgørelse på 50 procent. Tilsvarende vil niveauet for honorarforskellen mellem taber- og vindersagerne kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem disse sager under den tidligere gældende ordning. Ved sådanne sammenligninger vil man bl.a. kunne se, om niveauet for honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt eller overvejende medhold, og hvor der derfor skal ydes en godtgørelse på 100 procent, stiger set i forhold til niveauet for honorarerne i de tilsvarende sager under den tidligere gældende ordning, hvor der ydes 50 procent i godtgørelse.

Alt andet lige må det forventes, at honorarerne i de sager, hvori den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller overvejende medhold, er udtryk for den rigtige honorarstørrelse. Dog må der i sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller overvejende grad, tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til andre ikke-målige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt. Se nærmere under afsnit K.7.

Årlige redegørelserSkatteministeren skal årligt afgive en redegørelse til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 59.

Stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser vil udover at kunne indgå i den daglige administration af ordningen, også kunne indgå i de årlige redegørelser til Folketinget om udgiftsudviklingen på godtgørelsesområdet.

Der skal desuden indhentes yderligere oplysninger, som giver mulighed for at følge de enkelte dele af ordningen og deres anvendelse. Der skal bl.a. indhentes oplysninger om antallet af forbehold om tilbagebetaling, antallet af forskudsvise udbetalinger, størrelsen af renter, som myndighederne må betale i disse situationer, størrelsen af efterreguleringsbeløb, antallet af henstandsgivninger og resultatet af vurderingen af medholdsgraden i den vejledende udtalelse sammenholdt med vurderingen af afgørelsen. Der skal endvidere indhentes oplysninger om antallet af honorarkrav forelagt for brancheforeningerne samt udfaldet heraf.

VideregivelseTil brug for den årlige redegørelse til Folketinget vil oplysninger vedrørende den skattepligtiges sag samt oplysninger vedrørende bistandsyder, som indgår i sagen, blive behandlet i told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne indgår i statistik til brug for den årlige redegørelse.