Opgørelse
§ 6, stk. 1
Virksomheder, der hovedsagelig sælger varer, skal ved opgørelse af mængden medregne enhver udlevering fra virksomhedens lager af varer. I opgørelsen skal endvidere medtage virksomhedens eget forbrug af varer.

Fradrag
§§ 7-8
Der kan ske fradrag i den opgjorte udleverede mængde af varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb, i samme omfang som efter bestemmelserne i respektive energiafgiftslove, se F.1, F.2 og F.4. Om de generelle betingelser for afgiftsfri udlevering mv., se A.7.1.2.

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G.11.4.6.

Eksempel
Virksomheden har i januar måned 2000 solgt 500 ton stenkul med 10 pct. vand i beskattet stand. Svovlindhold af tørstof: 0,78 pct.
Mængde kul uden vand:500 ton ÷ 10 pct. =450 ton
Afgift:450 ton x 0,78 pct. x 20 kr. =70.200 kr.

Maksimale svovlprocenter § 6, stk. 8
Virksomheden kan vælge at opgøre svovlindholdet i varer, der sælges efter maksimum for svovlindholdet i de enkelte varekategorier.

Virksomheden skal anmelde og dokumentere det maksimale svovlindhold i de enkelte varekategorier over for told- og skatteregionen.

Det anmeldte maksimum kan gælde for leverancer i en bestemt periode eller for en eller flere bestemte leverancer. Der kan anmeldes forskelligt maksimum for forskellige typer af leverancer. Svovlindholdet i leverancerne må aldrig ligge over det anmeldte maksimum.