| Forsikringsejer/kontohaverEjerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger,
medens begrebet »kontohaver« anvendes ved opsparingsordninger.
Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person, for
at de særlig skattebegunstigede regler i PBL kapitel 1 kan anvendes. Samme
krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PBL afsnit
II . For opsparingsordninger er kravet i PBL kapitel
1, at opsparingen med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For
forsikringsordninger og opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere
det krav, at beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren
lever, skal udbetales til denne.
At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer, hvorimod
det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en forsikring.
Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere retsvirkninger til
det at være ejer, se f.eks. PBL §§ 54 og 56, gives nedenfor en omtale
af ejerbegrebet ved forsikring.
Hvem er forsikringsejer Ved »ejer« forstås den person, som
har ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten
til at modtage samtlige forsikringsydelser, sålænge denne lever, og til
at bestemme, hvem der som begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne
efter dennes død samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller
lignende - i det omfang sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke
til hinder for, at der indsættes uigenkaldeligt begunstigede, ligesom der f.eks.
med arbejdsgiveren kan aftales begrænsninger i ejerens adgang til at belåne
eller genkøbe ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PBL §
17 omfattede tilfælde, jf. nedenfor og de i afsnit A.C.1.8
omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi
skal tilfalde en anden end ejeren, eller at en anden end ejeren kan indsætte
begunstigede eller belåne forsikringen mv. I så fald indtræder der
afgiftspligt, og den, der herefter har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt
som ejer, med de deraf følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for
præmier mv.
Arbejdsgiveren tager forbehold PBL § 17 Uanset kravet om at arbejdstageren
skal være ejer af forsikringen, kan arbejdsgiveren i henhold til PBL §
17 tage forbehold om, at bonus fra livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde
arbejdsgiveren selv. .
Efter samme bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien
af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen mv., helt
eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet
af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører
før dennes fyldte 30. år og før udløbet af en periode på
indtil 5 år efter forsikringens oprettelse. Endvidere kan arbejdsgiveren tage
forbehold om, at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret eller
for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde
af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke
har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den
del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets
ophør.
Endelig kan der tages forbehold om,
- at
Beløb,
der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal medregnes til
dennes personlige indkomst, når arbejdsgiveren tidligere har fratrukket sine
indbetalinger til ordningen, PBL § 24. Til
gengæld skal der ikke betales afgift, jf. PBL § 33. Hvis arbejdsgiveren
tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder ordningen, såfremt
der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om ordninger uden fradragsret
i PBL afsnit II eller II A. Er der tale om rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed,
falder ordningen uden for PBL. |