| § 6, stk. 6 Den afgiftspligtige mængde svovl for kul-, olie- og
gasprodukter skal som hovedregel opgøres for hver enkelt brændselstype.
Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan imidlertid vælge at beregne
svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem. Systemet kan benyttes fra
begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst
2 år.
Efter lagerbalancesystemet opgøres svovlindhold og mængde således:
Lagerbeholdning primo Virksomheden skal foretage en opgørelse over svovlindholdet
i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori og af mængden
af hver varekategori primo. Det samlede svovlindhold i kg beregnes af lageret, der
herefter er primobeholdningen.
Svovlindholdet i lagerbeholdningen primo kan udtrykkes som
p x X/100, hvor X= kg af varen og p = pct. svovl i varen.
§ 6, stk. 7 Hvis virksomheden ikke har dispensation til at bruge og
oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum,
kan svovlindholdet i begyndelseslageret opgøres med udgangspunkt i følgende
svovlprocenter: Kulprodukter 0,9 pct., fuelolie, spildolie og fyringstjære
1,0 pct., gasolier 0,2 pct., jordoliekoks 1,3 pct., benzin og gas 0,05 pct.
Tilført lager For varer, der tilføres lageret, opgøres svovlindholdet
efter sælgerens lagerbalancesystem eller sælgerens måling. Hvis varen
produceres eller importeres opgøres svovlindholdet efter måling.
For hver gang der er tilført lageret varer af samme varekategori, skal der
ske en ny opgørelse af det samlede lager og samlede indhold af svovl i varelageret.
Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct. af varernes
tørstofvægt.
Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden udtrykkes som
q x Y/100, hvor Y = kg af varen tilført lageret og q = pct.
svovl i varen.
Fraført lager For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet
ved at gange den opgjorte aktuelle svovlprocent med mængden af varer, der fraføres
lageret.
Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres
lageret enten opgjort efter lagerbalancesystemet eller efter måling.
Virksomheder, der ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret,
beregner svovlindholdet i perioden som
r x Z/100, hvor Z = kg af varen fraført lageret og r = pct.
svovl i varen beregnet som (p x X + q x Y)/(X + Y).
For fraførsler, hvor der gennemføres målinger, beregnes svovlmængden
i perioden som
s x Æ/100, hvor Æ = kg af varen og s = pct. svovl målt
i varen.
Lagerbeholdning ultimo Lagerbeholdningen ultimo opgøres som
primo lagerbeholdning (p x X)
+ varer tilført (q x Y)
÷ varer fraført (r x Z) eller (s x Æ)
= lagerbeholdning ultimo.
Eksempel
En
forbrugsvirksomhed har 1. januar 2000 et lager på 1.000 ton fuelolie med et
svovlindhold på 1 pct.. Virksomheden får tilført 400 ton fuelolie
med et svovlindhold på 0,5 pct. og bruger herefter 200 ton fuelolie.
Lager primo |
1.000.000 kg x 1 pct. = |
10.000 kg svovl |
Tilført lager |
400.000
kg x 0,5 pct. = |
2.000 kg svovl |
|
|
|
Ny opgørelse |
|
|
Samlede lager |
1.000
ton + 400 ton = |
1.400 ton olie |
Samlede indhold af svovl |
10.000
kg + 2.000 kg = |
12.000 kg svovl |
Svovlindhold i pct. |
12.000
kg /1.400 ton = |
0,86 pct. |
|
|
|
Fraført lager |
200
ton x 0,86 pct. = |
1.720 kg svovl |
Virksomheden skal betale svovlafgift af den forbrugte mængde svovl, dvs.
Afgift |
1.720
kg x 20 kr. = |
34.400 kr. |
Hver gang virksomheden får tilført et parti fuelolie, skal der foretages
en ny opgørelse, og det gennemsnitlige svovlindhold i pct. beregnes. Denne
svovlprocent benyttes til beregning af svovlmængden i den brugte mængde
olie, indtil virksomheden får tilført et nyt parti osv.
Lager ultimo |
10.000 kg + 2.000 kg ÷ 1.720 kg= |
10.280 kg svovl. |
Ophør
Ved
ophør med brug af lagerbalancesystemet, skal virksomheden betale afgift af
det aktuelle opgjorte svovlindhold i varerne på lageret. |