Under et system med progressiv beskatning og med periodiske indkomstopgørelser
spiller det en betydelig rolle, hvornår en given indkomst, en omkostning eller
et tab skal tages i betragtning ved indkomstopgørelsen. I de forskellige
specialafsnit om de enkelte indkomst- og omkostningstyper er der mere detaljeret
redegjort for, hvornår disse indkomster og fradrag skal tages i betragtning,
hvorfor der i dette afsnit alene redegøres for nogle hovedtræk.
De særlige spørgsmål om omlægning af regnskabsår
behandles ikke i denne vejledning.