Efter SL § 5, litra d, medregnes dagpenge og rejsegodtgørelser ikke i indkomstopgørelsen, når de er oppebåret under udførelsen af offentlige hverv, der har nødvendiggjort ophold uden for hjemstedskommunen (d.v.s. tjenestestedskommunen).
SL § 5, litra d og LL § 9, stk. 8 og 9 er ophævet pr. 1. jan. 1997. Offentligt ansatte og personer i offentlige hverv skal derfor som udgangspunkt benytte de samme regler vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som privat ansatte.
Der er dog indført en overgangsordning for perioden 1. jan. 1997 - 31. marts 1999, således at arbejdsgivere og ansatte mv., der hidtil har anvendt reglerne i SL § 5, litra d, kan vælge mellem enten at anvende dette regelsæt eller anvende de bestemmelser og satser, der er fastsat af Ligningsrådet. Der kan dog kun ske udbetaling af godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur, jf. ►TSS-cirk. 1998-35, der er gældende for tidsrummet 1. jan. - 31. marts 1999.
◄De særlige regler om skattefrie ydelser efter SL § 5, litra d finder efter LL § 9, stk. 8 kun anvendelse på udbetalinger fra staten, danske kommuner og De Europæiske Fællesskaber.
Udtrykket staten omfatter Folketinget, domstolene, myndigheder og institutioner, der normalt medregnes til den statslige forvaltning (ministerier, direktorater, styrelser mv.). Det betyder, at fx Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke anses for statslige myndigheder i denne forbindelse.
Udtrykket kommuner omfatter kun primærkommuner og amtskommuner. Derimod er kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse eller andre selskaber, hvori kommunerne deltager, ikke omfattet af udtrykket, se TfS 1995, 718. Kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer kan efter de gældende regler modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser i medfør af SL § 5, litra d for hverv udført for deres kommune eller amtskommune.
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark kan udbetale skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser til deres bestyrelsesmedlemmer for udførelse af arbejde for foreningerne, jf. LL § 9, stk. 9 og SL § 5, litra d. De skattefrie godtgørelser kan dog ikke overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmer har krav på for tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem, jf. ovenfor.
Som grænser for hjemstedskommunen regnes i denne forbindelse med de eksisterende kommunegrænser. København og Frederiksberg anses dog i denne forbindelse som én kommune.
Personer, der modtager § 5 d-ydelser, kan ikke medregne ydelserne i indkomsten og som modstykke hertil fratrække de faktiske udgifter, jf. HD af 21. marts 1985 (skd. 74.512). Personer, der modtager § 5 d-ydelser, kan heller ikke fratrække et differencebeløb, såfremt de faktiske udgifter overstiger § 5 d-ydelsen. Personer, der er berettigede til at modtage § 5 d-ydelser, kan ikke vælge at afstå fra at modtage ydelsen og i stedet fratrække de faktiske udgifter.
Udtrykket »dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt hverv« omfatter ikke blot dagpenge, der ydes til tjenestemænd, men også til andre ansatte under stat og kommune, fx elever og aspiranter samt offentligt ansatte håndværkere, se lsr. 1956.34.
Omfattet af SL § 5, litra d er også godtgørelse for fravær fra hjemstedet ved rejser i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv i medfør af § 16, stk. 10 i loven om kommunernes styrelse.
Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv inden for tjenestestedskommunen er ikke omfattet af SL § 5, litra d, jf. ØLD af 9. marts 1970 (3. afd. nr. 11/1969) og lsr. 1969.49. Er betingelserne for at udbetale § 5 d-ydelser ikke opfyldt, kan der evt. udbetales skattefrie godtgørelser efter de nedenfor omtalte regler i LL § 9, stk. 5, 2. pkt. (se A.B.1.7.2), såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en erhvervsmæssig rejse ikke er omfattet af SL § 5, litra d, og der ikke er udbetalt godtgørelse efter LL § 9, stk. 5, 2. pkt., kan udgifterne ved denne rejse fratrækkes, jf. LL § 9, stk. 5, 5. og 9. pkt., se afsnit A.F.1.2.
Told- og Skattestyrelsen var blevet spurgt, om politiets hundeførere er berettiget til fradrag efter Ligningsrådets anvisninger i de årlige rejsecirkulærer for udgifter ved tjenesterejser i forbindelse med påbudt hundetræning. Styrelsen udtalte, at i perioden 1. jan. 1997 til 31. marts 1999 vil offentligt ansatte - herunder politiets hundeførere - der ikke har modtaget nogen form for godtgørelse for en tjenesterejse, kunne foretage fradrag for deres merudgifter på tjenesterejsen efter Ligningsrådets bestemmelser og satser i det dagældende TSS-cirk. 1996-31, jf. pkt. 7. Dette gælder , hvad enten tjenesterejsen må anses for omfattet af ordlyden i den tidligere § 5, litra d, i SL eller ej, jf. TfS 1997, 739.
Kørselsgodtgørelse, der ydes med faste beløb, kan ikke anses som en § 5 d-ydelse, selv om den pågældende udelukkende arbejder uden for tjenestestedskommunen. Beløbet skal derfor medregnes til den personlige indkomst, og den pågældende kan evt. fratrække udgifterne ved befordringsmiddlets erhvervsmæssige benyttelse i den skattepligtige indkomst, jf. A.F.3.3.
Den godtgørelse for befordring, som dommerfuldmægtige, der benytter egen bil, modtager fra rekvirenter af fogedforretninger mv., omfattes ikke af SL § 5, litra d og skal derfor medregnes ved indkomstopgørelsen.
Godtgørelse til offentlig ansatte for udgifter til befordring, der ikke er sket i det offentliges tjeneste, kan ikke henføres til SL § 5, litra d og er derfor ikke skattefri. Se kommentar til forlig ved VL vedr. skattefri godtgørelse udbetalt til en ansat i forsvaret for befordring mellem hjemmet og sygeplejeskolen, hvor den ansatte var under civil uddannelse, i TOLD•SKAT Nyt 1991.14.791 (TfS 1991, 299), samt TfS 1998, 222 ligeledes om befordringsgodtgørelse med civiluddannelse.
Ifølge HRD af 14. feb. 1990, blev en direktør i Naturgas Syd ikke anset for »offentligt« ansat, og fraværsgodtgørelserne var derfor ikke omfattet af SL § 5, litra d, jf. Skat 1990.4.261 (TfS 1990, 118).