Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår der skal ske fritagelse for betaling af grundskyld af forsamlingshuse, samt hvor meget fritagelsen omfatter af ejendommen.
Tidligere fremgik reglerne om fritagelse for grundskyld af forsamlingshuse af lov om kommunal ejendomsskat.
Se KESL § 7, stk. 1, litra e.
En fritagelsesbestemmelse for forsamlingshuse blev indsat i 1903 i henholdsvis lov om den kommunale beskatning samt i lov om ejendomsskyld til staten. Se § 24 i Lov nr. 85 af 15. maj 1903 om ændringer i og tillæg til de nugældende regler før den kommunale beskatning samt om statstilskud til kommunerne og § 6 i Lov nr. 103 af 15. maj 1903 om ejendomsskyld til staten.
Fritagelsen var tidligere en valgfri fritagelse, men ved lov nr. 221 af 5. april 1989 blev fritagelsen for grundskyld herefter obligatorisk. Regeringen begrundede dette med;
"…at det under hensyn til disse ejendommes brede almenkulturelle betydning vil være rimeligt, at de gennem den foreslåede ændring af ejendomsskatteloven i alle tilfælde fritages for kommunal og amtskommunal grundskyld…".
- Regel
- Forsamlingshuse og lignende
- Betingelse - ikke drevet erhvervsmæssigt
- Omfang af fritagelse
- Delvis fritagelse.
Se også
Regel
Bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 1, litra e, i lov om kommunal ejendomsskat med ændring, at definitionen af forsamlingshus ikke længere fremgår eksplicit af bestemmelsen. Der er ikke tiltænkt nogen ændringer af den dagældende definition af et forsamlingshus.
Forsamlingshuse og lignende
Ved forsamlingshus forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsageligt anvendes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.
Fritagelsen vil også omfatte bl.a. aktivitetshuse, beboerhuse og lignende. Med "lignende" vil fx kulturhuse, missionshuse og sognegårde kunne være omfattet.
Derimod vil fritagelsen ikke omfatte fx fælleslokaler i boligkomplekser, som hovedsageligt er beregnet til beboeraktiviteter, idet der til sådanne lokaler sædvanligvis ikke er offentlig adgang.
Drift af forsamlingshus mv. i lejede lokaler giver ikke adgang til at fritage ejendommen helt eller delvist for grundskyld.
Betingelse - ikke drevet erhvervsmæssigt
En fritagelse er betinget af, at forsamlingshuset mv. ikke drives erhvervsmæssigt.
Det vil ikke være erhvervsmæssig brug, når der ikke tilsigtes et overskud ved driften, der tilfalder ejeren som fortjeneste, eller som udloddes til en flerhed af interessenter.
Det vil heller ikke være erhvervsmæssigt brug, hvis det af vedtægterne fremgår, at et eventuelt overskud ved udlejning ikke må anvendes til andre formål end fortsat drift og eventuel udbygning af forsamlingshuset mv. Der vil dermed kunne bevilges fritagelse, selv om der for benyttelsen af forsamlingshuset mv. betales beløb, der bidrager til dækning af udgifter til vedligeholdelse af forsamlingshuset mv., belysning, rengøring og lignende, eller - i tilfælde, hvor ejendommen ejes af en flerhed af interessenter - for at skaffe disse en rimelig forrentning af deres indskud.
Omfang af fritagelse
Fritagelsen omfatter først og fremmest den bebyggede grund. Dernæst omfatter fritagelsen gårdspladser og haver til forsamlingshuse.
En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus mv., er omfattet af fritagelsen, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 7.
Delvis fritagelse
Opfylder kun en del af ejendommen betingelserne for fritagelse, vil der kun kunne gives fritagelse for denne del. Se ESL § 5, stk. 2. Se afsnit C.H.4.3.3.1.1.8 om delvis fritagelse.