Indhold

Dette afsnit handler om bilaterale aftaler, det vil sige de dobbeltbeskatningsoverenskomster som Danmark har indgået med andre lande, og som indeholder bestemmelser om inddrivelsesbistand.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • ►Fysiske og juridiske personer omfattet af overenskomsterne◄
  • ►Overenskomsternes anvendelsesområde◄
  • ►Forældelse◄
  • Oversigt over dobbeltbeskatningsoverenskomster

Regelgrundlag

Danmark har indgået en række bilaterale aftaler for at undgå dobbeltbeskatning. Nogle af aftalerne indeholder også bestemmelser om gensidig bistand til inddrivelse af skatter.

►Nederst i afsnittet fremgår en oversigt over de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, og som også indeholder bestemmelser om inddrivelsesbistand.◄

Se også

►Se også afsnit C.F.9.1 om formelle og generelle ting vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.◄

►Fysiske og juridiske personer omfattet af overenskomsterne◄

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel 1 typisk sammenholdt med artikel 3, hvilke personer der er omfattet af bistandsbestemmelserne. Det er som hovedregel både fysiske og juridiske personer.

►Overenskomsternes anvendelsesområde◄

De omfattede skatter er normalt opregnet i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel 2. Da det danske skattesystem ændres løbende, vil de skatter, der er nævnt i overenskomsternes artikel 2, ikke altid være ajourførte. Nogle skatter kan være ophævet, og andre kan være kommet til. Nye skatter, der træder i stedet for en skat omfattet af overenskomsten, vil typisk være omfattet af overenskomsten. Næsten alle bistandsaftaler omfatter renter og omkostninger, tillægsskat og bøder, som ikke har strafferetlig karakter. Det gælder dog for eksempel ikke Indien.

►Forældelse◄

Spørgsmål om forældelse er reguleret i den enkelte overenskomst.

Oversigt over dobbeltbeskatningsoverenskomster

Nedenfor findes en oversigt over de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, deres implementering i dansk ret, samt hvilke bestemmelser der regulerer bistand til inddrivelse.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD’s modeloverenskomsts artikel 27, som omhandler bistand med opkrævning (i denne sammenhæng skal opkrævning forstås som inddrivelse) af skatter. Artikel 27 i OECD’s modeloverenskomst kan anvendes til støtte for fortolkningen af de enkelte bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Algeriet

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Algeriet den 30. september 2021.

Se artikel 26 i bekendtgørelse nr. 5 af 17. december 2023 af overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse og omgåelse.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.1.2 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Algeriet.

Armenien

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Armenien den 14. marts 2018.

Se artikel 27 i lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien, som ændret ved § 4 i lov nr. 871 af 14. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.1.7 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Armenien.

Belgien

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Belgien den 16. oktober 1969.

Se artikel 27, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 5 af 20. januar 1971 af overenskomst af 16. oktober 1969 med Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat, pkt. 48 i vejledning nr. 166 af 27. juni 1972 til den mellem Danmark og Belgien den 16. oktober 1969 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. for så vidt angår indkomstskat og formueskat, og bekendtgørelse nr. 13 af 30. maj 2003 af Protokol af 27. september 1999 mellem Danmark og Belgien til ændring og supplering af overenskomst af 16. oktober 1969 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.2.6 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Belgien.

Estland

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Estland den 4. maj 1993.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 22 af 21. februar 1994 af Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.5.5 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Estland.

Filippinerne

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Filippinerne den 30. juni 1995.

Se artikel 27 i lov nr. 1099 af 20. december 1995 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.6.1 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Filippinerne.

Frankrig 

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig den 8. februar 1957.

Se artikel 24 i bekendtgørelse nr. 36 af 27. juni 1958 af overenskomst af 8. februar 1957 med Frankrig til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. og afsnit 6 i vejledning nr. 218 af 12. oktober 1960 til gennemførelse af den mellem Danmark og Frankrig den 8. februar 1957 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev opsagt den 10. juni 2008. Opsigelsen har virkning for kildeskatter, som skal opkræves den 1. januar 2009 eller senere, og for andre indkomstskatter af indkomst, som opstår den 1. januar 2009 eller senere. Se bekendtgørelse nr. 14. af 27. juni 2008 af opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

Danmark indgik efterfølgende en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig den 4. februar 2022.

Se artikel 26 i bekendtgørelse nr. 6 af 28. december 2023 af overenskomst og tilhørende protokol af 4. februar 2022 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Franske Republiks regering til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og -omgåelse.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.6.4 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig.

Ghana

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Ghana den 20. marts 2014.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 14 af 15. december 2015 af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ghana til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter af indkomst og kapitalgevinster.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.7.3 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana.

Grønland

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Grønlands landsstyre den 18. oktober 1979.

Se artikel 26 i bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 af aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning mv. og bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 1986 af aftale i henhold til punkt 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i skattesager.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.7.7 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønland.

Indien

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Indien den 8. marts 1989.

Se artikel 27 i bekendtgørelse nr. 118 af 10. november 1989 af overenskomst af 8. marts 1989 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.9.1 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Indien.

Israel

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Israel den 9. september 2009.

Se artikel 25 i bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 2012 af overenskomst af 9. september 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og Staten Israels regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.9.7 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Israel.

Japan

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Japan den 11. oktober 2017.

Se artikel 26 i bekendtgørelse nr. 1 af 16. januar 2019 af overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Japan til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og omgåelse.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.10.2 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Japan.

Letland

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Letland den 10. december 1993.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 20 af 21. februar 1994 af Overenskomst af 10. december 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Letland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og artikel 7 i bekendtgørelse nr. 31 af 15. maj 2000 af aftale mellem Danmark og Letland om gensidig administrativ bistand i skattesager.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.12.1 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Letland.

Litauen

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Litauen den 13. oktober 1993.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 21 af 21. februar 1994 af overenskomst af 13. oktober 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Litauen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter samt artikel 7 i bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 2004 af aftale mellem Danmark og Litauen om gensidig administrativ bistand i skattesager.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.12.5 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Litauen.

Luxembourg

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg den 17. november 1980.

Se artikel 27 i bekendtgørelse nr. 95 af 23. september 1982 af overenskomst af 17. november 1980 med Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter og vejledning nr. 74 af 28. april 1982 til den mellem Danmark og Luxembourg den 17. november 1980 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.12.6 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg.

Marokko

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Marokko den 8. maj 1984.

Se artikel 27 i bekendtgørelse nr. 77 af 15. august 1994 af Overenskomst af 8. maj 1984 mellem Kongeriget Marokko og Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand for så vidt angår skatter af indkomst og formue.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.13.6 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Marokko.

Nederlandene

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Nederlandene den 1. juli 1996.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 4 af 22. april 1998 af overenskomst af 1. juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue og artikel 9 i bekendtgørelse nr. 20 af 11. december 2018 af protokol om ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue, underskrevet i København den 1. juli 1996.

Se bekendtgørelse nr. 13 af 10. maj 2012 af samarbejdsaftale mellem Danmark og Nederlandene om gensidig bistand i skattesager, der erstattede bekendtgørelse nr. 58 af 1. juli 1999 af samarbejdsaftale mellem Danmark og Holland om gensidig bistand i skattesager aftale af 22. februar 1999.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.14.3 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Nederlandene.

Sydafrika

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Sydafrika den 21. juni 1995.

Se artikel 27 i bekendtgørelse nr. 7 af 29. januar 1996 af overenskomst af 21. juni 1995 med Sydafrika til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.18.20 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Sydafrika.

Taipei/Taiwan

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Taipei/Taiwan den 30. august 2005.

Se artikel 25 i lov nr. 1184 af 12. december 2005 om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark samt bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2005 om ikrafttrædelse af lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.19.2 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Taipei/Taiwan.

Tyrkiet

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyrkiet den 30. maj 1991.

Se artikel 26 i bekendtgørelse nr. 129 af 14. december 1993 af Overenskomst af 30. maj 1991 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Tyrkiet til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.19.12 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyrkiet.

Tyskland

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland den 22. november 1995.

Se bekendtgørelse nr. 158 af 6. december 1996 af overenskomst af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev ændret ved protokol til ændring af overenskomsten af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager. Bestemmelserne vedrørende inddrivelsesbistand blev i den forbindelse ændret.

Se artikel 17 i bekendtgørelse nr. 1 af 10. januar 2022 af protokol til ændring af overenskomsten af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.19.13 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland.

Uganda

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Uganda den 14. januar 2000.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 22 af 22. juni 2001 af Overenskomst af 14. januar 2000 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Uganda til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.20.1 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Uganda.

Ukraine

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Ukraine den 5. marts 1996.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 116 af 3. oktober 1996 af Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev ændret ved protokol til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter. Bestemmelserne vedrørende inddrivelsesbistand blev i denne forbindelse ændret.

Se artikel 15 i bekendtgørelse nr. 12 af 16. december 2022 af protokol til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.20.2 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ukraine.

USA

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA den 19. august 1999.

Se artikel 27 i bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000 af Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Bemærk

For USA gælder det særlige, at den administrative bistand ikke kan ydes mod fysiske personer, hvis skattekravet vedrører en skattepligtig periode, hvor den pågældende var statsborger i inddrivelsesstaten. Se artikel 27, stk. 8, litra a i bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000. Det samme gælder med hensyn til et selskab, et dødsbo eller en "trust", hvis skattekravet vedrører en skattepligtig periode, i hvilken skatteyderen oppebar sin status som en sådan enhed fra lovgivningen i inddrivelsesstaten. Se artikel 27, stk. 8, litra b, i bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.20.5 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA.

Venezuela

Danmark indgik dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Venezuela den 3. december 1998.

Se artikel 28 i bekendtgørelse nr. 34 af 4. december 2001 af Overenskomst af 3. december 1998 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Venezuelas Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Se også

Se også afsnit C.F.9.2.21.2 for mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Venezuela.