§ 9, stk. 1, nr. 2 ►Flybrændstoffet Jet A 1
Oplagshavere kan afgiftfrit levere brændstoffet om bord i luftfartøjer. I andre tilfælde kan oplagshavere levere brændstoffet til indehavere af en bevilling til afgiftsfritagelse. Af bevillingen skal det fremgå, at tanken er godkendt til formålet.◄

►Flybrændstoffet Avgas
Oplagshavere kan afgiftfrit levere brændstoffet om bord i luftfartøjer. I andre tilfælde kan oplagshavere levere brændstoffet til indehavere af en bevilling til afgiftsgodtgørelse. Både mellemhandlere og slutbrugere kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse.◄

►Benzin til ultralette fly mm.
Slutbrugere kan en gang årligt få godtgjort afgiften under følgende betingelser: Kvitteringer/fakturaer skal anvendes som dokumentation ved ansøgning om godtgørelse af afgiften. Der skal føres logbog over påfyldninger med oplysninger om dato for flyvning, strækning og pilotens navn. Logbogen skal forevises ved ansøgning om godtgørelse af afgiften. Kvitteringer og logbog skal opbevares 5 år efter, at afgiften er godtgjort.◄

►Afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen af motorbrændstof, der anvendes i luftfartøjer omfatter ikke motorbrændstof, der anvendes til drift af motorspil mv. til opdrift af svævefly mm.◄