Efter EBL § 6, stk. 2, gives der et bundfradrag i fortjenesten ved salg af
blandet benyttede ejendomme. Bundfradraget udgør ►207.000 kr. i 2000◄
og reguleres efter § 20. Reglen finder kun
anvendelse, såfremt sælgeren er en person. ►Se dog DBSL § 27, stk. 3.
◄Bundfradraget
er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet anvendes til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage eller udgør en blandet benyttet ejendom
eller en skovbrugsejendom (jf. VURDL § 33, stk. 4, 5 og 7), at ejendommen har
været ejet i mindst 5 år, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren
i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, ►og ejendommen har været omfattet af VURDL § 33. stk. 4, 5 og 7,◄
samt at afståelsen omfatter stuehuset eller ejerboligen med tilhørende
grund og have.
Bundfradraget følger ejendommen. Hvis en ejendom ejes af flere i sameje, kan
hver ejer kun anvende den del af bundfradraget, der svarer til den pågældendes
ejerandel. Er ejendommen ejet i lige sameje mellem 2, kan hver ejer anvende halvdelen
af bundfradraget. 5-års reglen gælder for den enkelte ejer. Hvis den ene
ejer har ejet ejendommen i 7 år, og den anden kun har været ejer i 4 år
på salgstidspunktet, er det kun den førstnævnte, der kan anvende
sin del af bundfradraget. Den resterende del går tabt.
Bundfradraget indgår som sidste led i opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste. Herefter skal sælgeren ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kun medregne den del af den opgjorte fortjeneste, der er tilbage efter
fradrag for ►den skattefrie del af fortjenesten vedrørende ejerboligandelen◄,
fradrag for frigørelsesafgift, fradrag for fremførselsberettiget tab ved
salg af anden fast ejendom samt bundfradraget.
Der indrømmes ikke bundfradrag, hvis reglen om ejertidsnedslag efter EBL §
6, stk. 3, anvendes, eller hvis ejendommens anskaffelsessum opgøres efter indekseringsreglen
i EBL § 5A. ►Endvidere finder reglerne ikke anvendelse, hvis der tidligere har været foretaget frasalg eller samtidig med salg af restejendommen foretages frasalg af en del af den pågældende ejendom, hvor ejeren ved avanceopgørelsen har anvendt reglen om indeksering eller reglen om ejertidsnedslag. Reglen har virkning, hvor delafståelsen er foretaget den 1. januar 2000 eller senere.◄