| Torvesalg mv.Visse virksomheder er efter deres art og handelsform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af
daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag
eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en
del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 4.
Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr.
og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.
Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse
og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger,
der ikke vedrører den momspligtige omsætning.
Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis
være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens
løb, f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet
i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.
Brugte varer (brugtmoms- ordningen) Virksomheder, der leverer brugte
varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte
regnskaber for leverancerne, jf. momsbekendtgørelsens § 87.
Se om brugtmomsordningen afsnit R.
Brugte varer efter § 70, stk. 1 (individuel ordning) Virksomheden
skal i regnskabet for hver enkelt vare angive:
- lagernummer
- købs- og salgsdato
- købspris og salgspris inkl. moms og
- forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris
Momsgrundlaget for varen udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. Det positive
momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms.
Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.
Brugte varer efter § 70, stk. 5 (samleordning) Der skal føres
en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg
inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.
Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen,
overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms
for den pågældende periode.
Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen,
overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende
periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført
til næste periode.
Brugte personmotor- køretøjer efter § 71 I virksomhedens regnskab
skal der for hvert enkelt køretøj angives:
- Lagernummer,
- Købsdato,
- Afregningsbilagsnummer,
- Sælgers (tidligere ejers) navn,
- Afregningspris til sælger,
- Beskrivelse af bilen (type, årgang mv.),
- Salgsdato,
- Fakturanummer,
- Købers navn,
- Salgspris til køber
Der skal endvidere for hver enkelt køretøj angives beregnet momsbeløb,
fradrag og momsbeløb efter fradrag, jf. § 71.
Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, overføres beløbet til
kontoen for salgsmoms.
Auktionsholdere Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§
70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.
Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af
momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.
Installering og montering Virksomheder, der installerer eller monterer varer
i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien
af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 78 i momsbekendtgørelsen.
Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer
her i landet, og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen
for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer
fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet,
jf. § 79, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
Fjernsalg Af momsbekendtgørelsens § 83 fremgår de regnskabsmæssige
regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande.
I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på
hvert enkelt EU-land.
Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande,
skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret
som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.
Virksomhedens momsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og skatteregionen.
Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet, skal på
momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret
som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. §
84 i momsbekendtgørelsen.
Punkt- afgiftspligtige varerVirksomheder mv., der køber punktafgiftspligtige
varer (harmoniserede punktafgifter) i et andet EU-land, og som ikke er momsregistreret,
men som skal betale erhvervelsesmoms af vederlaget for varen og punktafgiften, jf.
lovens § § 48, skal afregne momsen af punktafgiften i forbindelse
med afregningen af selve punktafgtiften, jf. momsbekendtgørelsens § 85. |