Kurskontrakter, der indgås af låntagere i forbindelse med kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning og indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån er omfattet af KGL § 29. For låntagere er gevinst/tab på sådanne kontrakter undtaget beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Undtagelsen gælder kurssikringskontrakter indgået af debitor såvel i forbindelse med optagelse som indfrielse af såvel obligationslån som kontantlån. Den omfatter alle former for kurssikringskontrakter. Det kan eksempelvis være terminskontrakter, futures, samt købe- og salgsretter.
Det bemærkes, at ved kontantlån påvirker kursen på de underliggende obligationer rentefastsættelsen henholdsvis indfrielsesbeløbets størrelse. Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen vil gevinst/tab på kontrakten således blive indregnet i lånet gennem rentefastsættelsen. Ved kurssikring i forbindelse med indfrielse skal gevinst/tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst/tab på lånet. Hvor gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen, vil gevinst/tab indgå i indkomstopgørelsen gennem rentefradraget. En gevinst betyder en lavere rente end ellers, og dermed et mindre fradrag, og omvendt ved tab.
I TfS 1998, 433 udtalte Skm. Dep., at valutafastkursaftaler, der udbydes i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, og dermed skal beskatning ske sammen med det underliggende aktiv - realkreditlånet. De underliggende obligationer blev udstedt i samme valuta som låntager optog lånet. Betalinger på såvel pantebrev som obligationer ville finde sted i den pågældende valuta. ►I TfS 1999, 192 har Skm. Dep. uddybet udtalelsen trykt i TfS 1998, 433. Valutafastkursaftaler indgået i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære og ekstraordinære afdrag kan efter Skatteministeriets opfattelse indfortolkes i KGL § 30, stk. 1, nr. 3 således, at gevinst og tab på disse aftaler beskattes sammen med realkreditlånet. Det præciseres videre, at valutafastkursaftaler på lån, der udstedes i én valuta, mens de underliggende obligationer udstedes i en anden valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, forudsat at valutafastkursaftalen er indgået i samme valuta som lånevalutaen. Der er således tale om, at der kan valutafastkurssikres såvel i relation til obligationssiden som til pantebrevssiden.
◄Undtagelsen gælder ikke for realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 2. For disse institutter er kurskontrakter omfattet af § 29.
►Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering.◄ Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Kontrakten omfattes dermed af § 29. ►Kravet om, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten er ophævet ved lov nr. 286 af 12. maj 1999 med den konsekvens, at aftaler, der indgås i indkomsåret 1998 eller senere, ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter såfremt kontrakten udløber uudnyttet.
Det er ligeledes for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås.◄ Overdrages en kontrakt er konsekvensen, at kontrakten omfattes af § 29, for den kontraktspart, der har foretaget overdragelsen.
Undtagelsen fra reglerne om beskatning som finansiel kontrakt betyder, at kurskontrakterne skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en kurskontrakt vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på det lån, der optages mv. Lånet anses for optaget mv. på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) h.h.v. udnyttelsestidspunktet (optioner). Den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt/fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie), anses for lånets værdi ved påtagelsen henholdsvis indfrielsessummen.
Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til ►SSL § 34, stk. 1,◄ hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. ►Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen - nemlig at kontrakten skal behandles som en finansiel kontrakt - vil der, hvor afregningen sker efter udløbet af 3-års fristen, fx 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1, jf lov nr. 381 af 2. juni 1999, der har virkning for skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og følgende år. For skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår forud for 1997 gælder den tidligere SSL § 35, stk. 2, jf. lovbkg. nr. 526 af 3. juli 1998.◄