Gældseftergivelse, der fremtræder som led i en samlet akkord eller anden
samlet kreditordning, udløser i almindelighed ingen beskatning, jf. KGL §
►24 se
A.D.2.10◄
og
A.D.2.4.
Vedrørende begrænsninger i retten til fremførsel af underskud, se
E.L.2.5.
Enkeltstående tilfælde af gældseftergivelse behandles efter ►KGL § 21, se nærmere
A.D.2.7.1.◄
►Efter KGL § 21 skal gevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor for tidspunktet for gældseftergivelsen mv.◄
Gaveafgiftsberigtigelse vil typisk indtræde i tilfælde, hvor kreditor
har gavehensigt, eller parterne befinder sig i et gavemiljø, jf. Skat 1986.8.522
(TfS 1986, 459) (Strandhavedommen). Har gældseftergivelsen karakter af en gave,
skal værdien af gaven ansættes til fordringens værdi. Ved HRD af
20. dec. 1979 blev den af skattemyndighederne hidtil fulgte praksis, hvorefter arvingsgæld
altid blev fastsat til kurs 100 tilsidesat, idet
fastslog, at det var værdien i handel og
vandel af den arvede fordring, der skulle afgiftsberigtiges. Som følge af denne
afgørelse blev en ved
verserende sag om værdien af en gave i form af eftergivelse af gæld i
henhold til nogle pantebreve forligt således, at gaveafgiften skulle beregnes
på grundlag af pantebrevenes handelsværdi, skd. 53.173 og tilsvarende
lsr. 1981.58.
Hvis en kreditor afgiver saldokvittering mod at modtage et mindre beløb end
det skyldige, og det må formodes, at debitor ikke ville have været i stand
til at betale det fulde beløb, foreligger der ikke nogen gave, se bl.a. lsr.
1974.28 og Skat 1989.6.472. I lsr. 1954.104 antog
,
at der forelå en delvis gave, idet debitor var i besiddelse af realisable midler
til betaling af hele gælden.