| Skattepligtige godtgørelserGodtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren,
for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal
som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL §
9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL §
43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV A.F.3.
Skattefrie godtgørelserGodtgørelser for rejseudgifter, der opfylder
de betingelser, som er fastsat i LL § 9 A - eller for så vidt angår
befordringsudgifter fremgår af LL § 9 B - er dog skattefri, jf. LL §
9, stk. 5, 2. pkt. De af Ligningsrådet fastsatte satser for erhvervsmæssige
befordringsudgifter fremgår af ►TSS-cirk. 1999-44◄,
mens satserne for rejseudgifter er fastsat i LL § 9 A, stk. 2, ►jf. TSS-cirk. 1999-45◄.
Der skal ikke indeholdes A-skat af skattefri godtgørelsesbeløb, da der
kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1,
2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL §
43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af skattefri
godtgørelsesbeløb, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, modsætningsvis.
|