Kan Skatterådet bekræfte, at sundhedsforsikringen er skattefri for medarbejdere i A, B og C, selvom ordningen ikke omfatter tjenestemænd, der er udlånt til fremmede virksomheder?

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er en selvstændig offentlig virksomhed. Samtidig med stiftelsen af A som selvstændig offentlig virksomhed blev B etableret som et datterselskab ejet af A. Af danske selskaber ejer A endvidere C.

A ledes af en direktion, som er ansvarlig overfor en bestyrelse. Direktionen og direktørerne for enhederne X og Y og den administrerende direktør for B udgør koncernledelsen.

Som øverste organ for samarbejdet i koncernen er der etableret et Hovedsamarbejdsudvalg, som er fælles for hele A-koncernen. HSU drøfter overordnede emner indenfor forretning, ledelse, organisation, økonomi og personale samt øvrige emner af tværgående art og interesse.

A's bestyrelse har siden 2002, i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet, afsat midler til en såkaldt medarbejderpulje til afholdelse af sociale arrangementer, mindre anskaffelser til fællesområder, indkøb af fælles udstyr for at styrke den lokale identitet mv. Siden medarbejderpuljen blev startet har den været fordelt forholdsmæssigt blandt de medarbejdere i A, som havde været med til at skabe A's resultater. Dette betyder, at tjenestemænd, der er udlånt til virksomheder uden for A, ikke har fået del i medarbejderpuljen.

Fra 2005 besluttede A's ledelse i samarbejde med Hovedsamarbejdsudvalget at anvende de nævnte midler til en sundhedsforsikring.

I forsommeren 2005 gennemførte A derfor en EU udbudsrunde, hvor resultatet blev, at A indgik aftale med X Pension. A vil herefter tilbyde sine medarbejdere i A, B og C en skattefri sundhedsforsikring, som et nyt personalegode.

A ønsker ikke at lade ordningen omfatte udlånte tjenestemænd, da de ikke har haft del i medarbejderpuljen, som anvendes til ordningen, ligesom de ikke er omfattet af de personalegoder, der gælder i A eller i øvrigt omfattes af lokale aftaler, der bliver indgået efter udlånet er sket.

Såfremt udlånte tjenestemænd vender tilbage til A, vil de blive omfattet af ordningen.

Udlånte tjenestemænd

Over en årrække har A udskilt eller frasolgt forskellige enheder.

I forbindelse med udskillelsen fra A er de overenskomstansatte medarbejdere, der gjorde tjeneste indenfor de respektive områder, blevet virksomhedsoverdraget til den enkelte nye virksomhed.

Denne mulighed foreligger imidlertid ikke i forhold til medarbejdere, der er ansat som tjenestemænd, idet tjenestemænd i henhold til tjenestemandsloven ikke kan pålægges at gøre tjeneste udenfor deres ansættelsesområde, i dette tilfælde A. Som følge heraf er der i stedet indgået frivillige og individuelle kontrakter mellem A og den enkelte tjenestemand om, at tjenestemanden udlånes til den pågældende virksomhed.

Den udlånte tjenestemand er således beskæftiget i det private selskab og er underlagt denne virksomheds instruktionsbeføjelse og daglige ledelsesret, men bevarer sin tjenestemandsansættelse og det der følger heraf.

A udbetaler i henhold til gældende regler løn mv. til de udlånte tjenestemænd men får den fulde bruttolønudgift refunderet af den virksomhed, som medarbejderne er udlånt til.

De rettigheder og forpligtelser der gælder for tjenestemænd, og dermed også for de udlånte tjenestemænd, er de regler der følger af tjenestemandsloven og af de aftaler for tjenestemænd, der bliver indgået centralt mellem Personalestyrelsen og Statsansattes Kartel. Lovgivningsmæssigt er der tale om blandt andet regler om partshøring og rådighedsløn og på aftaleniveau foreligger der regler om blandt andet ferie, barsel, seniorordninger og lønpuljer.

Af de puljer der fastsættes centralt af Personalestyrelsen til lokalløn udmøntes en forholdsmæssig del i de enkelte virksomheder, som medarbejderne er udlånt til, i overensstemmelse med virksomhedens ønsker og behov.

De udlånte tjenestemænd er ikke er omfattet af de lokale aftaler A indgår med de faglige organisationer efter at udlånet er sket.

Udlånte tjenestemænd modtager ikke personalegoder fra A, såsom julegaver, frugtordning eller internetadgang, men bliver derimod omfattet af de ordninger, der gælder i de respektive virksomheder, som medarbejderne er udlånt til.

Tilsvarende er det den virksomhed, som medarbejderne er udlånt til, som er forpligtet til at holde de udlånte tjenestemænd forsikret på lige vilkår med de øvrige ansatte.

Pr. 1. august 2005 er der 482 tjenestemænd i A, der er udlånt til fremmede virksomheder.

A ønsker ikke at ikke at lade ordningen omfatte udlånte tjenestemænd af hensyn til de aftaler, der er indgået på området og den praksis, der er gældende.

Efter A's vurdering kan de udlånte tjenestemænd ikke anses for at være medarbejdere i A, jf. Ligningslovens § 30, stk. 3, da tjenestemændene ikke er tjenstgørende i A.

Det er udelukkende begrænsningerne i tjenestemændenes ansættelsesvilkår, der har medført, at de pågældende ikke varigt er overført til den nye virksomhed og som beskrevet betragtes de udlånte tjenestemænd ikke som en del af A's medarbejdere i relation til personalegoder, indgåede lokalaftaler mv.

Hvis de udlånte tjenestemænd skulle blive omfattet af ordningen, ville det være i strid med den gældende praksis for administration af udlånsaftalerne. Det ville endvidere skabe en meget uholdbar situation, da de virksomheder, som medarbejderne er udlånt til, ville komme under pres i forhold til de øvrige medarbejdere, ligesom de udlånte tjenestemænd ville modtage personalegoder fra to arbejdsgivere.

Det er således A's opfattelse, at sundhedsforsikringen er skattefri for de ansatte hos A, B og C, selvom de udlånte tjenestemænd ikke tilbydes ordningen.

SKATs indstilling og begrundelse

Ligningsloven § 30, stk. 1, omfatter udtømmende de tilfælde, hvor arbejdsgiveren skattefrit kan finansiere eller medfinansiere udgifter til sundhedsbehandlinger for den ansatte, hvad enten dette sker ved, at arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen, betaler gennem tegning af en forsikring eller yder et rentefrit lån.

Det følger af, ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Hospitals- ellers helbredsforsikringer tegnet af arbejdsgiveren er kun skattefri for medarbejderen, hvis det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen kun dækker behandling, der sker efter lægehenvisning jf. ligningsloven § 30, stk. 5

For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden for forsikringspræmier betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal have autorisation efter dansk ret, eller hvis vedkommende er etableret i udlandet, at han har tilsvarende kvalifikationer.

Forsikringen kan tillige omfatte alkoholafvænning og/eller kiropraktorbehandling. Der skal i så fald foreligge en skriftlig erklæring fra henholdsvis en læge eller en kiropraktor om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Ovennævnte betingelser er opfyldt jf. de fremsendte forsikringsbetingelser, hvoraf det bl.a. fremgår, at forsikringen kun dækker behandling, der sker efter lægehenvisning jf. § 6, stk. 6, i forsikringsbetingelserne. Det lægges derfor til grund, at forsikringen opfylder de nævnte betingelser.

Det er SKAT's opfattelse, at A's udgift til forsikringen afholdes som led i den generelle personalepolitik, for alle virksomhedens medarbejdere, og at den pågældende sundhedsforsikring, vil være skattefri for medarbejderne uafhængigt af, om de tjenestemænd der er udlånt til fremmede virksomheder ikke omfattes af ordningen. SKAT har herved samlet lagt vægt på,

• at de pågældende tjenestemænd normalt ikke har del i den pågældende medarbejderpulje, der anvendes til sundhedsordningen, da de ikke har været med til at skabe A's resultater,
• at de pågældende tjenestemænd ikke er omfattet af de personalegoder, der gælder i A i øvrigt, men at de derimod er omfattet af de ordninger, der gælder i de respektive virksomheder som medarbejderne er udlånt til,
• at de pågældende tjenestemænd ikke er omfattet af de lokale aftaler, der er blevet indgået efter udlånet er sket,
• at de pågældende tjenestemænd bliver omfattet af ordningen, såfremt de vender tilbage til A,
• at det er de pågældende virksomheder, som medarbejderne er udlånt til, der er forpligtet til at holde de udlånte tjenestemænd forsikret på lige vilkår med de øvrige ansatte,
• at de pågældende tjenestemænd er beskæftiget i den udlånte virksomhed, og at de er underlagt denne virksomheds instruktionsbeføjelser og daglige ledelsesret.

Det er SKATs opfattelse, at det alene er begrænsninger i tjenestemændenes ansættelsesvilkår, der har medført, at tjenestemændene ikke er blevet virksomhedsoverdraget, som de overenskomstansatte medarbejdere er blevet. Tjenestemændene er i praksis udskilt fra A, da de reelt ikke arbejder herfor, og A kan derfor ikke anses for at være tjenestemændenes reelle arbejdsgiver.

SKAT tillægger det ikke betydning, at A betaler lønnen til de pågældende tjenestemænd, da de pågældende virksomheder refunderer den fulde bruttolønsudgift efterfølgende. Lønudbetalingen er således alene en praktisk foranstaltning.

Det er herefter SKAT's opfattelse, at sundhedsforsikringen, ud fra en samlet vurdering, vil være skattefri for medarbejderne i A, B, C, selvom ordningen ikke omfatter tjenestemænd, der er udlånt til fremmede virksomheder.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.