København Byrets kendelse af 27. oktober 2005, BS 8 C 13886/2001
Parter
C m. fl.
mod
Told- og Skattestyrelsen v/ Kammeradvokaten
I henhold til Københavns byrets udmeldelsedekret af 13. september 2001 blev der udmeldt syn og skøn jf. skattestyrelseslovens § 30 jf. retsplejelovens § 343.
Skønsmændene afgav erklæring den 22. april 2003 som ovenfor nævnt og besvarede i en tillægserklæring den 27. oktober 2003 yderligere tre tillægsspørgsmål.
Temaet for den isolerede bevisoptagelse var værdien af A-aktierne i H1 A/S pr. den 19. maj 1993.
Skønsrekvirenten C m. fl. har herefter i 2004 fremsat begæring om at måtte stille yderligere tillægsspørgsmål 4-14 til skønsmændene som nærmere nedenfor beskrevet.
Skønsindstævnte, Told- og Skattestyrelsen, har protesteret mod en række af disse spørgsmål, som nærmere beskrevet nedenfor, og har i det omfang retten måtte tillade skønsrekvirentens spørgsmål selv begæret tilladelse til at stille tillægsspørgsmål A - R i sammenhæng med disse.
Sagen er omkring denne tvist indbragt for retten ved Kammeradvokatens skrivelse af 16. november 2004
Sagens baggrund
I august 2000 modtog A-aktionærene i H1 & Co A/S, skønsrekvirenten C m. fl., en bindende forhåndsbesked fra Told- og Skattestyrelsen med besvarelse af spørgsmålet om kursværdien pr. 19. maj 1993 af A-aktierne i selskabet.
Kursen var i følge svaret 546.
I overensstemmelse med reglerne i skattestyrelsesloven indbragte skønsrekvirenten den bindende forhåndbesked til prøvelse for Landskatteretten, idet man var af den opfattelse, at værdien af A-aktierne pr. den 19. maj 1993 var langt større.
Til brug for landskatterettens behandling af sagen begærede skønsrekvirenten syn og skøn.
Landskatterettens behandling blev udsat herpå.
Landskatteretten gav den 9. juli 2001 forhåndstilsagn om fuld omkostningsdækning for udgifterne ved syn og skøn.
Skattesagens tema er - som skønstemaet - værdien af A-aktierne i H1 & Co. A/S pr. 19. maj 1993.
A-aktierne var i modsætning til B-Aktierne ikke børsnoterede.
Samtlige A-aktier blev solgt i 1999.
A-aktionærene er skattepligtige af deres gevinst ved salget af aktierne, og efter de særlige regler om aktieavancebeskatning beregnes den skattepligtige gevinst på grundlag af forskellen mellem salgssummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.
Dette betyder, at jo højere værdien af A-aktierne er pr. 19. maj 1993 des mindre bliver den skattepligtige avance.
Af skønserklæringen af 22. april 2003 fremgår, at værdien af A-aktierne pr. den 19. maj 2003 var højere end Told- og Skattestyrelsens værdi, idet skønsmændene vurderede den samlede værdi til 100.247.457 kr. svarende til en kurs på 1.350.
Skønsrekvirentens påstand
Skønsrekvirenten C m. fl. har nedlagt påstand om, at det tillades skønsrekvirenten at stille yderligere følgende tillægsspørgsmål 4-14 i udkast til skønstema af 20. april 2005 med følgende ordlyd:
"...
Tillægsspørgsmål
I. Indledning
A. Opstilling af begreber
Indledningsvis bemærkes, at der i de følgende spørgsmål benyttes følgende begreber:
B. Gengivelse af skønserklæringen med brug af de opstillede begreber
Med disse begreber kan skønserklæringen kort sammenfattes derhen, at skønsmændene har antaget en Totalværdi pr. 19.5.1993 på Kr. 656.886.555 og en A/B-præmie på 21,7%.
C. Stykstørrelse
Det bemærkes endvidere, at når der i det følgende anføres kurser, er det kursen pr. 100 kr.s aktier. I sagens dokumenter er kursen på A-aktier ofte anført til kursen for en A-aktie på nominelt 125 kr. Sådanne kursangivelser er således i spørgsmålene omregnet til kursen pr. 100 kr. A-aktier.
D. Regler om A/B-præmie ved overtagelsestilbud
Parterne i skønssagen er enige om følgende:
I de børsetiske regler af 4. december 1991 (som ændret 4. februar og 29. september 1992), § 7 med ledsagende kommentarer, sondres i reglerne om overtagelsestilbud vedrørende selskaber med to aktieklasser mellem på den ene side de selskaber - som selskabet - hvor kun en aktieklasse er noteret og på den anden side de selskaber, hvor begge aktieklasser er noteret.
De nævnte børsetiske regler indebærer, at der, når begge aktieklasser er noteret, skal ydes samme tilbudspræmie i begge aktieklasser, således at A/B-præmien fastholdes efter A/B-spændet før tilbudet, hvorimod i den situation, hvor der kun er en noteret aktieklasse (hvor der i sagens natur ikke foreligger noget A/B-spænd), kan gives en A/B-præmie på højst 100%. Der henvises til bilag J.
I bekendtgørelse nr. 333 af 23. april 1996 sondres der i reglerne om overtagelsestilbud mellem selskaber med to aktieklasser mellem på den ene side de selskaber - som selskabet - hvor kun den ene aktieklasse er noteret, og på den anden side de selskaber, hvor begge aktieklasser er noteret.
Reglerne i den nævnte bekendtgørelse indebærer, at der, når begge aktieklasser er noteret, skal ydes samme tilbudspræmie i begge aktieklasser, således at A/B-præmien fastholdes efter A/B-spændet før tilbudet, hvorimod der i den situation, hvor der kun er en noteret aktieklasse (hvor der i sagens natur ikke foreligger noget A/B-spænd) kan gives en A/B-præmie på højst 50%. Der henvises til bilag K.
E. Henledelse af skønsmændenes opmærksomhed på visse forhold
I spørgsmål 11, 12 og 13 henledes skønsmændenes opmærksomhed på visse forhold. Dette indebærer, at de efter skønsrekvirenternes opfattelse er af betydning for besvarelsen af spørgsmålet. Skønsmændene er frit stillet med hensyn til hvilken betydning for besvarelsen, man vil tillægge de påpegede forhold.
II. Spørgsmål vedrørende Totalværdien
Spm. 4.
Skønsmændene har ved udfindelsen af totalværdien benyttet indtjeningsforventninger, der generelt er en del lavere end de af selskabet faktisk realiserede resultater. Idet bemærkes, at en anvendelse af de realiserede tal fra og med år 2000 som følge af selskabets afnotering og opsplitning er problematisk, ønskes oplyst, hvilken totalværdi, der fremkommer, såfremt man benytter den af skønsmændene anførte vurderingsmodel, men anvender faktiske regnskabstal til og med 1999 og fra og med 2000 regnes med en gentagelse af 1999-resultatet (dvs. 0-resultatvækst).
Spm. 5.
Skønsmændene bedes vurdere, om de gunstige resultater, selskabet har opnået i årene 1993 til og med 1999, er udtryk for, at selskabet har udnyttet et allerede pr. 19. maj 1993 etableret forretningsmæssigt potentiale (herunder styrkelsen af grossistsiden via opkøbet af H3), eller om de gunstige resultater må tilskrives begivenheder efter 19. maj 1993, som en branchekyndig køber og dennes rådgivere ikke kunne tage i betragtning ved en vurdering af selskabets indtjeningsmuligheder.
Spm. 6.
Skønsmændene bedes vurdere, om selskabets omsætning og resultater i 1993 og de nærmest foregående år var ugunstigt påvirket af meget svage konjekturer, herunder lav privat efterspørgsel og lav byggeaktivitet, og om en køber, der forventede en konjunkturvending, ville antage a) rater i omsætningsudviklingen og b) dækningsgrader, der for 1994 og de nærmest følgende år ville overstige de, som skønsmændene har antaget.
Spm. 7.
Skønsmændene bedes vurdere, om den optionsaftale, der blev indgået - og senere forlænget - med det af RR kontrollerede selskab, indikerer en højere totalværdi end den, skønsmændene har anført.
III. A/B-Præmie
Spm. 8A.
Idet der henvises til det foran i afsnit I D, "Regler om A/B-præmie ved overtagelsestilbud" anførte og til bilag J og K, bedes skønsmændene oplyse, om skønsmændene fastholder deres besvarelse af de oprindelige spørgsmål 5 og 6.
Spm. 8B.
Skønsmændene bedes oplyse, om de er bekendt med, at det gennemsnitlige A/B-spænd (som defineret i afsnit I A foran) har haft betydning for størrelsen af A/B-præmien ved overtagelsen af børsnoterede virksomheder, hvor kun B-aktierne, men ikke A-aktierne var børsnoteret.
Spm. 8C.
Det fremgår af besvarelsen af syns- og skønstemaet side 17, at det gennemsnitlige A/B-spænd for hele 1993 var 23,9%, hvilket fremkommer som gennemsnittet af et antal tal, hvor det laveste var -0,1 % og det højeste var 52,0%. For 19. maj 1993 var det gennemsnitlige A/B-spænd 21,7%. Skønsmanden bedes oplyse, hvilke selskaber og hvilke kurser på A- og B-aktier, der er indgået i beregningen pr. 19. maj 1993.
Spm. 9.
Kan skønsmændene bekræfte, at med den af skønsmændene antagne totalværdi ville en A/B-præmie på de pr. 19.5.1993 tilladte 100% indebære en kurs for A-aktieme på (afrundet) 2020 og for B-aktierne på (afrundet) 1010.
Spm. 10.
Anser skønsmændene det sandsynligt, at en tænkt køber, der var rede til at erhverve alle aktier i selskabet for den af skønsmændene antagne totalværdi på kr. 656.886.555, også ville være rede til alene at erhverve B-aktierne til kurs 1109 (dvs. uden at erhverve A-aktierne).
Spm. 11.
Børskursen for B-aktier pr. 19. maj 1993 var 690. Et tilbud om køb af aktierne til kurs 1109 ville således indebære en tilbudspræmie på 60,7%.
Et tilbud om køb af aktierne til kurs 1010 (jf. spørgsmål 9) ville indebære en tilbudspræmie på 46,3%.
Skønsmændene bedes vurdere, om en tilbudspræmie på
- 60,7%
- 46,3 %
er lavere, på niveau med eller højere end den sædvanlige ved frivillige eller obligatoriske overtagelsestilbud vedrørende selskaber med to aktieklasser, hvor den ene er børsnoteret.
I den forbindelse henledes skønsmændenes opmærksomhed på, at H2 Holding A/S i sit tilbud til A-aktionærerne af 18. maj 1999 karakteriserer en tilbudspræmie til B-aktionærerne i selskabet på 24% som "en rimelig præmie i forhold til børskursen".
Spm. 12.
Skønsmændene bedes vurdere, om det for den, der i maj 1993 ønskede at erhverve alle aktier i selskabet, under hensyntagen til selskabets aktionærstruktur, herunder A-aktionærernes gensidige forkøbsret, måtte fremstå som den mest nærliggende fremgangsmåde at træde i forhandling med A-aktionærerne før afgivelse af et offentligt tilbud om køb af både A- og B-aktier.
I denne forbindelse henledes skønsmændenes opmærksomhed på, at H2 Holding A/S' tilbud om køb af A- og B-aktier i maj/juni 1999 faldt på manglende interesse hos A-aktionærerne og at H2 Holding A/S først erhvervede alle aktier efter, at man havde indgået aftale med alle A-aktionærer om køb af disses aktier.
Spm. 13.
Skønsmændene bedes vurdere, om det for den, der i maj 1993 ønskede at erhverve alle aktier i selskabet og var rede til at betale den af skønsmændene vurderede totalværdi måtte fremstå som usandsynligt, at en overtagelse af selskabet kunne gennemføres med en kurs for A-aktierne på 2020 og en kurs for B-aktierne på 1010.
I denne forbindelse henledes skønsmændenes opmærksomhed på:
- Da alle A-aktionærer i maj 1995 forhandlede med G1 om et salg af A-aktier og B-aktier og indholdet af et tilbud til A-aktionærerne, forudsattes en kurs for A-aktierne på 2550 og for B-aktierne kurs 1475. Dette giver en A/ B-præmie på ca. 72%, og en Tilbudspræmie til B-aktionærerne på ca. 6%. Hvis A/B-præmien skulle have været de da højst tilladte 100%, skulle med den af G1 forudsatte Totalværdi kursen for B-aktier have været ca. 1433, svarende til en Tilbudspræmie på ca. 3%.
- Da H2 Holding A/S i maj 1999 gav tilbud på køb af alle A- og B-aktier, var det til kurser på henholdsvis 2325 for A-aktier og 1550 for B-aktier, hvilket svarer til den da højst tilladte A/B-præmie på 50% og en Tilbudspræmie til B-aktionærerne på ca. 24%.
- Da G2 B.V. i juni 1999 gav tilbud om køb af A- og B-aktierne til kurs henholdsvis 2550 og 1700, var det ligeledes med en A/B-præmie på 50%.
- Da H2 Holding A/S i august 1999 nåede til enighed med A-aktionærerne om salg af A-aktierne til kurs 2850 og kurs 1900 for B-aktierne, var det ligeledes til en A/B-præmie på 50% og med en Tilbudspræmie til B-aktionærerne på ca. 27%.
Spm. 14.
Hvad var det gennemsnitlige A/B-spænd pr. følgende tidspunkter:
..."
Skønsrekvirenten har i relation til skønsindstævntes spørgsmål A-R i udkast af 16. februar 2005 (bilag L) protesteret mod, at skønsindstævnte får tilladelse til at stille tillægsspørgsmål A, B, C, D, E, G, H, I, M , O, P, Q og R.
Skønsrekvirenten har ikke protesteret mod skønsindstævntes tillægsspørgsmål F, J, K , og N.
Skønsindstævntes påstande
Skønsindstævnte, Told- og Skattestyrelsen har principalt nedlagt påstand om, at det tillades skønsrekvirenten at stille spørgsmål 8A, 8 B og 8 C samt spørgsmål 10, men alene såfremt det samtidig tillades skønsindstævnte at stille tillægsspørgsmål H, I, J, og K i relation til spørgsmål 8 A, 8 B og 8 C, samt spørgsmål L og M i relation til spørgsmål 10.
Endvidere har skønsindstævnte endeligt ikke protesteret mod, at det tillades skønsrekvirenten at stille spørgsmål 11 uden det sidste afsnit i spørgsmålet og spørgsmål 12 uden det sidste afsnit i spørgsmålet, men forudsat at det samtidig tillades skønsindstævnte at stille spørgsmål N til og med " tillægsspørgsmål K" i relation til spørgsmål 11 og spørgsmål O i relation til spørgsmål 12.
Skønsindstævnte har protesteret mod de øvrige tillægsspørgsmål i skønsrekvirentens udkast af 20. april 2005.
Subsidiært i det omfang skønsrekvirenten måtte få rettens tilladelse til at stille de øvrige tillægsspørgsmål, at skønsindstævnte da får tilladelse til at stille de i tilknytning til disse stillede tillægsspørgsmål som anført i udkast til tillægsspørgsmål af 16. februar 2005 (bilag L).
Skønsindstævntes spørgsmål i bilag L er følgende:
"...
A.
Skønsmændene bedes oplyse, om besvarelsen af spørgsmål 8 - 9 i erklæringen af 22. april 2003 og bemærkningerne i erklæringens afsnit II (s. 9 - 11) betyder, at det for besvarelsen af spørgsmålet om totalværdien af selskabet i maj 1993 er uden betydning, at de af selskabet faktisk realiserede resultater de efterfølgende år er bedre end de indtjeningsforventninger, der er lagt til grund ved skønsmændenes værdiansættelse.
B.
Skønsmændene bedes oplyse, om det i afsnit IV, B 2 (s. 14 - 15), jf. noten i bilag 3 på sidste side i erklæringen af 22. april 2003 skal forstås således, at skønsmændene har baseret deres skøn over de indtjeningsforventninger, der måtte lægges til grund på værdiansættelsestidspunktet i maj 1993, på selskabets egne indtjeningsforventninger på dette tidspunkt.
C.
Skønsmændene bedes oplyse, om deres besvarelse af spørgsmål A - B betyder, at svaret på tillægsspørgsmål 4 efter skønsmændenes egen opfattelse er uden betydning for bedømmelsen af totalværdien af selskabet i maj 1993.
D.
Skønsmændene bedes oplyse, om deres besvarelse af tillægsspørgsmål 5 er udtryk for, at de ikke allerede ved skønserklæringen af 22. april 2003, som uddybet ved erklæringen af 27. oktober 2003, har taget højde for selskabets forretningsmæssige potentiale pr. 19. maj 1993, således som en branchekyndig køber og dennes rådgivere måtte bedømme dette på værdiansættelsestidspunktet, og at indtjeningsforventningerne, der er lagt til grund ved vurderingen af selskabets totalværdi, dermed er mere pessimistiske, end en sådan køber og hans rådgivere havde grund til at mene.
E.
Skønsmændene bedes oplyse, om deres vurdering af selskabets totalværdi pr. 19. maj 1993 er baseret på alle kendte fakta, herunder konjunkturforholdene, konkurrencesituationen og markedsperspektiverne på dette tidspunkt, og at realistiske overvejelser om mulighederne for en konjunkturvending allerede er indgået i grundlaget for den vurdering, de har lagt til grund, herunder i deres skøn over indtjeningsforventningerne.
F.
Skønsmændene bedes oplyse, om de har lagt til grund, at den i tillægsspørgsmål 6 omtalte "køber der forventede en konjunkturvending" var mere optimistisk end en fornuftig branchekyndig køber og dennes rådgivere ville have været.
G.
Skønsmændene bedes oplyse, om deres bemærkninger på side 10 i deres erklæring af 22. april 2003 om den manglende betydning af aftalerne i 1989 - 1990 skal forstås således, at optionsaftalen, der blev indgået - og senere forlænget - med det af RR kontrollerede selskab, ikke kan anvendes som indikation om en højere totalværdi pr. 19. maj 1993 end den værdi på 656.886.555 kr., som skønsmændene har lagt til grund.
H.
Giver besvarelsen af tillægsspørgsmål 8 A og 8 B anledning til ændring af besvarelserne af de oprindelige spørgsmål 1 - 4 ?
I.
Kan skønsmændene bekræfte, at deres vurdering af A-aktiernes værdi pr. 19. maj 1993 (kurs 1.350 ved en samlet overdragelse) betyder, at en køber af A-aktierne kunne erhverve dem til denne kurs, uden at han ifølge de børsetiske regler ville være forpligtet til at tilbyde at købe B-aktierne til er højere kurs end den daværende børskurs på 690 ?
J.
Kan det være et forhold, som i sig selv holder kursen på ikke noterede A-aktier i et selskab noget nede, at køberen ifølge de børsetiske regler er forpligtet til at tilbyde køb af de børsnoterede B-aktier til en kurs, der overstiger børskursen, hvis kursen på A-aktierne overstiger børs-kursen på B-aktierne med mere end 100% (efter de gældende regler 50%) ?
K.
Har det betydning for en potentiel købers overvejelse om at betale en pris for de ikke noterede A-aktier, der i større eller mindre omfang overstiger børskursen for B-aktierne med mere end 100% (efter de gældende regler 50%), hvor stor B-aktiekapitalen er - og dermed den byrde, der vil være forbundet med at tilbyde opkøb af B-aktierne til en højere kurs end børskursen i henhold til de børsetiske regler ?
L.
Kan syns- og skønsmændene forklare om de forhold, som kan begrunde, at værdien af B-aktierne ifølge besvarelsen af tillægsspørgsmål 3 i erklæringen af 27. oktober 2003 må ansættes til 556.639.099 (svarende til kurs 1.109) ved en samlet overdragelse af hele aktiekapitalen, selv om børskursen af B-aktier på daværende tidspunkt kun var 690 ?
M.
Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om svaret på tillægsspørgsmål 9 og 10 efter deres opfattelse har nogen relevans for de spørgsmål, som de har besvaret ved erklæringerne af henholdsvis 22. april 2003 og 27. oktober 2003.
N.
Kan tillægsspørgsmål 11 om tilbudspræmie besvares uden hensyn til de spørgsmål om størrelsen af B-aktiekapitalen m.v., der er omtalt i tillægsspørgsmål K, og er det rimeligt at tage hensyn til forholdene vedr. tilbudspræmie ved en overdragelse i 1999, når man overvejer spørgsmålet om værdien af A-aktierne i forhold til B-aktierne i 1993 ?
O.
Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om svaret på tillægsspørgsmål 12 efter deres opfattelse har nogen relevans for de spørgsmål, som de har besvaret ved erklæringerne af henholdsvis 22. april 2003 og 27. oktober 2003.
P.
Anser syns- og skønsmændene det for rimeligt og forsvarligt at udtale sig om, hvorvidt det er sandsynligt, at A-aktionærerne ved et samlet salg pr. 19. maj 1993 ville have betinget sig en A/B-præmie på 100%, uden først at have talt med de pågældende A-aktionærer ?
Q.
Har overvejelser om, hvorvidt det er sandsynligt, at A-aktionærerne ville have betinget sig en A/B-præmie på 100%, eller overvejelser om det mest sandsynlige scenarium for forløbet af en handel været væsentlige for skønsmændenes vurdering af A-aktiernes (og B-aktiernes) reelle handelsværdier pr. 19. maj 1993, når vurderingen er givet særskilt for de to situationer:
- et samlet salg
- salg af enkelte minoritetsaktieposter ?
R.
Er alle de forhold, der er angivet i litra a) - d) i tillægsspørgsmål 13, omfattet af den kategori af oplysninger, som ifølge svarene på spørgsmål 8 - 9 i erklæringen af 22. april 2003 og i erklæringens afsnit II (s. 9 - 11) ikke kan tillægges betydning for værdiansættelsen efter skønsmændenes opfattelse.
..."
Parternes anbringender
Generelle bemærkninger
Skønsrekvirenten har anført, at det er helt almindeligt at stille supplerende spørgsmål i forbindelse med et syn og skøn, og ikke bare om nye forhold, men også forhold som ønskes besvaret mere dybdegående I nærværende sag, hvor syn og skøn sker til brug for landsskatteretten kan der kun undtagelsesvist forventes tilladelse til afhjemling af skønsmænd. Tillægsspørgsmålene er af relevans for sagen og bør ikke afskæres i medfør af retsplejelovens § 341.
Skønsmændene har opstillet en vurderingsmodel og valgt en metode for allokeringen af totalværdien mellem A- og B- aktier, og både værdiansættelsesmodellen og allokeringsmodellen må der kunne stilles spørgsmål til. Skønsmændenes svar på spørgsmålet om A-aktiernes værdi-pr. 19. maj 1993 fremstår ikke som et skøn, men som et resultat af et regnestykke, hvor totalværdien er en funktion af navnlig indtjeningsforventninger og forrentningskrav, og allokeringen er beregnet udfra kursspændet mellem A- og B-aktier i selskaber, der modsat selskabet har begge aktieklasser noteret på fondsbørsen.
Det er ikke ualmindeligt, at henlede skønsmændenes opmærksomhed på forhold, som spørgeren finder har betydning, og skønsmændene må være indstillet på at besvare tillægsspørgsmål, også selv om disse indebærer en kritisk holdning til skønsmændenes første besvarelse.
Ved allokering af totalværdien mellem A- og B- aktier har skønsmændene benyttet et ligevægtet gennemsnit af kursforskellene mellem A- og B- aktier i selskaber, der modsat H1 A/S havde begge aktier noteret på Børsen. Det ligevægtede gennemsnit for hele 1993 var 23,9 %, gennemsnit af et antal ikke oplyste tal, hvoraf laveste var 0,1 % og højeste 52,0% Ved tilsvarende beregning pr den 19. maj 1993 fremkommer et ligevægtet gennemsnit på 21,7% som skønsmændene har benyttet og udfra ren beregning og ikke skøn. Skønsmændene har ikke gjort sig overvejelser om de pågældende selskaber med væsentlige forskelle i afstanden mellem kursen på de to aktieklasser frembyder større og mindre ligheder med H1 A/S Skønsmændene synes ikke at have været bekendt med de børsetiske regler jf. bilag J navnlig side 197 og 198, idet skønsmændene fejlagtigt anfører, at en ny ejer frit kunne henvende sig til A-aktionærerne og tilbyde dem præmie uden at give B-aktionærerne tilsvarende tilbud. Skønsmændene nævner december 1995 som tidspunktet, hvor forholdsmæssig præmie indføres, hvilket ikke stemmer med bilag J eller K.
Skønsindstævnte har anført, at man i princippet er af den opfattelse, at sagen allerede ved de foreliggende skønserklæringer er tilstrækkelig belyst, og at der således ikke er behov for at stille tillægsspørgsmål. Skønsindstævnte vil dog ikke modsætte sig enkelte spørgsmål som ovenfor anført, og såfremt skønsindstævntes egne tillægsspørgsmål samtidig tillades. Behovet for at stille tillægsspørgsmål fra skønsindstævntes side er kun til stede i det omfang skønsrekvirenten får lov til at stille spørgsmål, og for at imødegå den manipulation skønsrekvirentens spørgsmål er udtryk for.
Det er i den forbindelse også af betydning, at det overfor skønsmændene gøres klart, at parterne ikke er enige om spørgsmålenes forudsætninger og relevans, og det skal derfor kunne ses, hvem er stiller spørgsmålet. Behovet for at stille tillægsspørgsmålene fra skønsindstævntes side er kun tilstede i det omfang skønsrekvirenten får tilladelse til sine spørgsmål, og retten kan iøvrigt nægte tilladelse også for de spørgsmål skønsindstævnte ikke protesterer mod.
Skønsindstævnte har endvidere anført, at en part kan kritisere skønserklæringen, men rette forum er landskatteretten, og det drejer sig ikke om at overbevise skønsmændene om rigtigheden af egne synspunkter. Skønsrekvirenten søger at tvinge skønsmændene ud i en diskussion om rimeligheden og rigtigheden af de forudsætninger, som de har lagt til grund og de metoder, skønsmændene har anvendt. Det er en diskussion på ulige vilkår, hvor skønsrekvirenten søger at tvinge skønsmændene til at være opmærksomme på forskellige forhold uden hensyn til, om skønsmændene er enige heri.
I nogle af rekvirentens spørgsmål skal forhold lægges til grund, som i følge skønsmændene hverken kan eller skal lægges til grund.
Det er en forkert anvendelse af syn- og skønsinstituttet, hvis det udarter sig til en polemik med skønsmændene.
At skønsrekvirenten mener, at aktierne er mere værd end skønsmændene har antaget giver ikke grundlag for at mene, at en fortsat udveksling af spørgsmål og svar mellem parterne og skønsmændene vil fremme sagens oplysning.
Erfaringsmæssigt fastholder skønsmændene oftest rigtigheden af deres første erklæringer. Rette forum for kritik af skønsmændenes vurdering er i stedet landsskatteretten i nærværende sag.
Der er mellem parterne enighed om, at køb af samtlige A-aktier under alle omstændigheder udløser tilbudspligt for så vidt angår B-aktierne.
Der er uenighed om hvorvidt en køber efter de børsetiske regler er forpligtet til at tilbyde en kurs, der ligger over børskursen.
Ad de konkrete spørgsmål
Omkring de konkrete spørgsmål er herudover yderligere anført:
Ad spørgsmål 4
Skønsrekvirenten har anført, at skønsmændene skal anvende den af dem opstilllede formel, men alene med nogle andre indtjeningsforudsætninger, de faktiske indtjeningstal, i stedet for de lavere indtjeningsforventninger, som skønsmændede har benyttet.
Uanset, at det er et procedurespørgsmål, om det er velbegrundet, at skønsmændene har anvendt lavere tal end de faktiske realiserede tal, er det relevant, hvad de faktiske tal vil føre til og en forudsætning for, at landskatteretten kan lægge en anden/højere totalværdi til grund. Skønsrekvirenten bør ikke afskæres fra at få foretaget en sådan beregning, som for skønsmændene er enkel, men for jurister mere vanskelig.
Skønsindstævnte har anført, at skønsmændene i besvarelsen af spørgsmål 8-9 i erklæringen af 22. april 2003 og i erklæringens afsnit II ( side 9-11) og afsnit IV, B ( side 14-15) har givet udtryk for, at der ikke kan tages hensyn til de faktisk realiserede tal for årene 1993 og følgende i det omfang, der er tale om afvigelser i forhold til det, der kunne forventes på værdiansættelsestidspunktet. Skønsmændene har endvidere redegjort for grundlaget for deres skøn over de resultater, der på værdiansættelsestidspunktet kunne forventes i de kommende år herunder selskabets egne forventninger i følge skriftlige beretninger på bestyrelsesmøde den 8. juni 1993. Hvis skønsmændene skal tvinges til i strid med deres egen opfattelse at foretage værdiansættelser udfra de faktisk realiserede resultater, tvinges de til at udtale en konklusion som er uforenelig med deres egen opfattelse af den rette.
Spørgsmål 4 har sammenhæng med spørgsmål A-C.
Ad spørgsmål A
Skønsrekvirenten har til støtte for protesten anført, at det fremgår klart af den oprindelige erklæring at selskabets faktisk realiserede resultater ikke er tillagt betydning for besvarelsen. Om de er "uden betydning" er et juridisk spørgsmål.
Ad spørgsmål B
Skønsrekvirenten har anført til støtte for protesten, at det fremgår af erklæringen, at de indtjeningforventninger skønsmændene lægger til grund, er selskabets egne indtjeningsforventninger. Om disse indtjeningforventninger måtte lægges til grund på værdiansættelsestidspunktet, er et juridisk spørgsmål, og det tjener ikke noget formål at spørge skønsmændene, hvorledes den tidligere erklæring skal forstås. Der er ikke noget uklart heri.
Ad spørgsmål C
Skønsrekvirenten har til støtte for protesten anført, at spørgsmålet er et forsøg på at sabotere et spørgsmål, der alene lægger op til, at skønsmændene skal indsætte andre tal i den af skønsmændende opstillede formel.
Skønsindstævnte har ad spørgsmål A-C anført, at spørgsmålene er nødvendiggjort af skønsrekvrirentens spørgsmål og for at imødegå den manipulation skønsrekvirentens spørgsmål er udtryk for.
Det skal gøres klart overfor skønsmændene, at parterne ikke er enige om spørgsmålets forudsætninger og relevans, og at det kan ses, hvem der stiller spørgsmålet. Dette gælder samtlige skønsindstævntes tillægspørgsmål, og skønindstævnte vil frafalde sine spørgsmål i det omfang skønsrekvirentens ikke får tilladelse til at stille sine spørgsmål.
Ad spørgsmål 5
Skønsrekvirenten har anført, at det er klart berettiget, at skønsrekvirenten ønsker forskellen mellem på den ene side de af skønsmændene benyttede indtjeningsforventninger og på den anden side de faktiske resultater yderligere belyst, herunder specifikt i relation til spørgsmålet om de bedre resultater skyldes et allerede pr. den 19. maj 1993 bestående potentiale eller senere indtrådte begivenheder.
Skønsmændene har end ikke udtalt sig om årsagen til, at selskabet rent faktisk konstaterede bedre resultater end i følge de indtjeningsforventninger skønsmændene har lagt til grund.
Skønsindstævnte har anført, at skønsrekvirenten med spørgsmålet antyder, at skønsmændenes vurdering af udsigterne for den fremtidige indtjeneing således som disse på værdiansættelsestidspunktet den 19. maj 1993 måtte bedømmes er urimelig pessimistisk. Da vurderingen er baseret på selskabsledelsens egne forventninger på daværende tidspunkt, er det ikke rimeligt. Skønsmændens indtjeningsmateriale er allerede indgået i grundlaget for skønsmændenes vurdering af aktiernes værdi den 19. maj 1993.
En debat med skønsmændene om rimeligheden af deres vurdering af fremtidsudsigterne på værdiansættelsestidspunktet, fordi rekvirenten ikke er enig, bør afskæres. Skønsmændene har redegjort for deres standpunkt og grundlaget for dette. De skal ikke spørges mere. Kritik kan fremsættes overfor landsskatteretten.
Spørgsmål 5 har sammenhæng med spørgsmål D og E.
Ad spørgsmål D og E
Skønsrekvirenten har til støtte for sin protest anført, at skønsmændene ikke har gjort noget forsøg på at forklare i hvilken udstrækning selskabets bedre resultater end de forventede fra 1993 og fremefter, skyldes alene indtrådte begivenheder, som ikke kunne forudses eller beror på udnyttelsen af et allerde eksisterende potentiale, som blot har været undervurderet af selskabet selv.
Skønsmændene har beregnet totalværdien på basis af selskabets egne forventninger, og det er illoyalt at stille spørgsmål, der er egnet til at give skønsmændene det indtryk, at deres hidtidige arbejde er mangelsfuldt.
Spørgsmål E skal ikke stilles, da det er klart, at den af skønsmændene anførte totalværdi er resultatet af en ren beregning.
Skønsindstævnte har anført tilsvarende som anført under spørgsmål A.
Ad spørgsmål 6
Skønsrekvirenten har anført, at spørgsmålet er egnet til at få belyst i hvilket omfang de konjunkturforventninger m. v. som er lagt til grund for skønsmændenes indtjeningsforventninger er objektive, eller om de afhænger af den enkelte mulige købers vurdering.
Skønsindstævnte har anført, at spørgsmålet går ud på at tvinge skønsmændene til at udtale sig om værdien udfra en mere optimistisk fremtidsforventning end den, de selv anser for den rette. Det fremgår af erklæringerne, at skønsmændene har udtalt sig om værdien pr. 19. maj 1993, således som den fremkommer på baggrund af alle kendte data, herunder konjunkturforhold, konkurrencesituationen og markedsperspektiverne på dette tidspunkt.
Skønsrekvirentens spørgsmål går ud på, at få skønsmændene til at udtale sig om værdien udfra en mere optimistisk fremtidsforventning, end den skønsmændene selv anser for den rette.
Spørgsmål 6 har sammenhæng med spørgsmål F.
Ad spørgsmål F
Skønsrekvirenten har ikke protesteret mod spørgsmålet.
Ad spørgsmål 7
Skønsrekvirenten har anført, at det er et procedurespørgsmål, hvilken betydning den omhandlede optionsaftale skal tillægges under sagen. Da skønsmændene ikke har tillagt aftalen betydning, savner sagen oplysning om, hvorvidt den efter sit indhold sammenholdt med selskabets finansielle resultater og udsigter på daværende tidspunkt kan indikere en højere eller lavere værdi eller måske værdi på det niveau, som skønsmændene har antaget. Da aktieoptionsaftalen er udtryk for en interesseret købers faktiske værdiansættelse, bør aftalen tillægges en ikke ubetydelig vægt. Spørgsmålet går ikke ud på, at få skønsmændene til at indse, at de har begået fejl ved at se bort fra optionsaftalen. Skønsrekvirenten vil blot have skønsmændenes udtalelse om, hvilken totalværdi aktieaftalen indikerer.
Skønindstævnte har anført, at skønsmændene på side 10 i erklæring af 22. april 2003 nævner aktieoptionsaftalen mellem nogle A- aktionærer og G3 A/S af 9. maj 1989 med tillæg af 31. maj 1990. De bemærker, at aftalerne ikke kan tillægges betydning. De har uddybet det med bemærkningen om, at aftalerne i 1989 og 1990 ikke kan tillægges betydning, da de ligger forud for den 19. maj 1993, og således er afgivet under hensyntagen til koncernens daværende økonomiske situation og fremtidsudsigter. De har tilføjet, at aftalen ophørte pr. 1. juni 1991. Spørgsmålet går ud på, at få skønsmændene til at indse, at de har begået fejl ved at bortse fra de pågælden aftaler ved værdiansættelsen og indrømme, at optionsaftalen indikerer en højere værdi, end den skønsmændene har anført.
Spørgsmål 7 har sammenhæng med spørgsmål G.
Ad spørgsmål G
Skønsrekvirenten har protesteret og anført, at spørgsmålet tilsigter en ikke loyal fortolkning af den allerede afgivne skønserklæring.
Skønsindstævnte har anført tilsvarende som anført under spørgsmål A.
Ad spørgsmål 8 A-C
Skønsindstævnte har ikke protesteret mod spørgsmålene i den udformning spørgsmålene har i udkast af 20. april 2005, forudsat skønsindstævnte får tilladelse til at fremsætte spørgsmål H, I, J og K i forlængelse heraf af de grunde, der er nævnt under de generelle bemærkninger.
Spørgsmål 8 A-C har sammenhæng med spørgsmål H, I, J og K.
Ad spørgsmål H, I, J og K
Ad spørgsmål H har skønsrekvirenten anført, at spørgsmålet må bortfalde. Spørgsmål I må udgå, da parterne er enige om de børsetiske regler på daværende tidspunkt gav mulighed for at tilbyde B-aktionærerne en kurs, der kun er det halve af den, der tilbydes A-aktionærerne. Da 650 er mere end 50% af 1350, er spørgsmålet klart overflødigt.
Skønsrekvirenten har ikke protesteret mod spørgsmål J og K.
Ad spørgsmål 9
Skønsindstævnte har anført, at det er korrekt, at spørgsmålet har karakter af et regnestykke, og at parterne er enige om de dagældende børsetiske regler, men spørgsmålet fastholdes som relevant.
Skønsrekvirenten har protesteret mod spørgsmålet, idet parterne er enige om beregningen under de i spørgsmålet angivne forudsætninger, og det er der ingen grund til at få skønsmændende til at bekræfte. At parterne ikke er enige om relevansen af regnestykket bør ikke medføre, at spørgsmålet kan tillades.
Spørgsmål 9 har sammenhæng med spørgsmål L og M.
Ad spørgsmål L
Skønsrekvirenten har ikke protesteret mod spørgsmålet.
Ad spørgsmål M ( i relation til både spørgsmål 9 og 10)
Skønsrekvirenten har anført, at spørgsmålet er illoyalt, og at det ikke tjener til at tilføre sagen relevante oplysninger.
Skønsindstævnte fastholder, at det i fald retten tillader skønsrekvirenten spørgsmål 9 og 10 er relevant at stille spørgsmål M af de grunde, der er nævnt under generelle bemærkninger.
Ad spørgsmål 10
Skønsrekvirenten har fastholdt, at spørgsmålet er relevant.
Skønsindstævnte har ikke villet protestere, men har anført, at det umiddelbart er svært at gennemskue meningen med spørgsmålet og relevansen af dette.
Ad spørgsmål 11
Skønsrekvirenten har anført, at det skønsindstævnte endeligt protesterer mod alene er tilføjelsen, sidste afsnit i spørgsmålet. Hertil henvises til de generelle bemærkninger om henledningen af skønsmændenes opmærksomhed på bestemte forhold.
Skønsindstævnte har til støtte for protesten ad sidste afsnit i spørgsmålet anført, at det sidste afsnit i spørgsmålet er utilladeligt og manipulerende, fordi skønsrekvirenten vil henlede skønsmændenes opmærksomhed på en bestemt overdragelse, som skønsrekvirenten finder er relevant.
Spørgsmål 11 har sammenhæng med spørgsmål N.
Ad spørgsmål N
Skønsrekvirenten har ikke protesteret mod spørgsmålet.
Ad spørgsmål 12
Der er enighed om, at skønsindstævnte endeligt alene protesterer mod sidste afsnit i spørgsmålet.
Skønsrekvirenten og skønsindstævnte har anført tilsvarende som anført under spørgsmål 11.
Spørgsmål 12 har sammenhæng med spørgsmål O.
Ad spørgsmål O
Skønsrekvirenten har anført, at spørgsmålet er illoyalt og tjener ikke til at tilføre sagen relevante oplysninger.
Skønsindstævnte har anført tilsvarende som under spørgsmål M.
Ad spørgsmål 13
Skønsindstævnte har anført, at spørgsmålet lægger op til en videregående efterforskning og bevisvurdering, som ikke bør tillades.
Skønsrekvirentens opregning af en række forhold, som skønsmændene skal være opmærksom på, og som skønsrekvirenten anser for væsentlige, er forhold, hvorom skønsmændene allerede i skønserklæringen har udtalt, at de ikke har tillagt dem nogen betydning.
Den sagskunskab, der skal til for at vurdere det mest sandsynlige scenario for et faktisk forløb er heller ikke den, der skal findes hos en skønsmand, men hos retsmedlemmer eller en dommer.
Spørgsmål 13 har sammenhæng med spørgsmål P, Q og R.
Ad spørgsmål P
Skønsrekvirenten har anført, at spørgsmålet bør udgå. Af skønserklæringen fremgår klart, at kursen for A-aktierne er fastsat på grundlag af en værdi af alle aktier i selskabet, der herefter er allokeret mellem A-aktionærerne og B-aktionærerne. Det er indlysende, at A-aktionærerne ville ønske at få så meget for A-aktierne som muligt.
Ad spørgsmål Q og spørgsmål R
Skønsrekvirenten har fastholdt sin protest.
Ad spørgsmål 14
Skønsrekvirenten har anført, at besvarelsen alene indebærer, at skønsmændene skal foretage en tilsvarende beregning som den, de selv har foretaget pr. nogle andre børsdage. Besvarelsen kan give anledning til at konstatere om det gennemsnitlige A/B- spænd er egnet til at belyse den A/B-præmie en køber er villig til at betale, idet der på alle de nævnte datoer forelå konkrete overtagelsestilbud.
Skønsindstævnte har anført, at spørgsmålet er irrelevant og overflødigt. Det bør afskæres i medfør af retsplejelovens § 341. Efter der kommet svar på hvilken værdi A-aktierne havde pr. den 19. maj 1993 er det helt ligegyldigt hvad der måtte have været de gennemsnitlige A/B-spænd på nogle tidspunkter i 1995,1996 og 1999. Endvidere er svaret offentlige tilgængelige oplysninger.
Rettens bemærkninger
Generelle bemærkninger
Ved de allerede afgivne skønserklæringer af 22. april 2003 og 27. oktober 2003, har skønsmændene besvaret det spørgsmål, der er landskatteretssagens tema, nærmere hvad værdien af A-aktierne i H1 A/S var pr. 19. maj 1993.
Skønsmændene har nøje redegjort for, hvad de har baseret deres vurdering på, herunder vurderingsmetoder, forudsætninger og konklusioner i erklæringen af 22. april 2003, og der har herefter yderligere været stillet og besvaret tillægsspørgsmål jf. tillægserklæringen af 27. oktober 2003. Spørgsmål, der generelt måtte lægge op til debat med skønsmændene om rigtigheden og rimeligheden i deres allerede afgivne besvarelse eller spørgsmål, som allerede måtte være besvaret, og omkring forhold, som ikke er fundet at være relevante, findes som udgangspunkt herefter ikke at burde stilles i form af yderligere tillægsspørgsmål til skønsmændene på nuværende tidspunkt.
Ad de enkelte spørgsmål
Spørgsmål 4
Skønsrekvirentens spørgsmål har baggrund i, at de faktisk realiserede resultater i selskabet fra 1993 og frem overstiger de lavere indtjeningsforventninger skønsmændene har lagt til grund.
Det fremgår imidlertid af skønserklæringen af 22. april 2003, at skønsmændene klart har givet udtryk for, at der ikke kan tages hensyn til de faktisk realiserede resultater for årene 1993 og frem i det omfang, man ikke på værdiansættelsestidspunktet måtte kunne forvente disse jf. blandt andet afsnit II side 9, og at skønsmændene har baseret deres skøn over resultater udfra selskabets egne forventninger, herunder direktionens beretning i sommeren 1993 og interwiew med selskabets direktør.
Da skønsmændene ved en besvarelse af spørgsmålet vil skulle foretage værdiansættelse på et grundlag, de selv har afvist, må det forventes, at skønsmændene ligeledes herefter komme en konklusion, der er i uoverensstemmelse med deres egen konklusion.
Retten finder ikke, at spørgsmålet på den baggrund kan tillades.
Skønsindstævntes tillægspørgsmål A-C bortfalder herefter.
Ad spørgsmål 5
Som anført af skønsindstævnte finder retten, at spørgsmålet lægger op til en debat med skønsmændene om rimeligheden af deres vurdering af fremtidsudsigterne på værdiansættelsestidspunktet, og uanset skønsmændene allerede har redegjort udførligt for deres grundlag.
Retten finder herefter ikke grundlag for at tillade spørgsmålet.
Skønsindstævntes spørgsmål D og E bortfalder herefter.
Ad spørgsmål 6
Af de af skønsindstævnte anførte grunde, - herunder navnlig det forhold, at det af skønserklæringen fremgår, at skønsmændene har udtalt sig om værdien således som den fremkommer på baggrund af kendte data, herunder konjunkturforhold, konkurrencesituationen og markedsperspektiverne på dette tidspunkt - finder retten ikke grundlag for at tillade spørgsmålet.
Skønsindstævntes spørgsmål F bortfalder herefter.
Ad spørgsmål 7
Af skønserklæringen fremgår blandt andet på side 10, at skønsmændene har udtalt, at de i kopi i materialet fremsendte aftaler ikke er tillagt betydning ved besvarelsen af spørgsmålet om værdiansættelsen, og at aftaler mv. efter den 19. maj 1993 ikke kan indgå.
Retten finder på den baggrund ikke grundlag for at tillade spørgsmålet.
Skønsindstævntes spørgsmål G bortfalder herefter.
Ad spørgsmål 8 A-C
Da skønsindstævnte ikke har protesteret, og da der ikke findes tilstrækkelig grundlag for at afvise spørgsmålene i medfør af retsplejelovens § 341 tillades det skønsrekvirenten at stille spørgsmålene.
Samtidig findes skønsindstævnte af de under de generelle bemærkninger anførte grunde at burde tillades at stille de i den sammenhæng anførte spørgsmål H, J og K.
Spørgsmål I forekommer imidlertid overflødigt som anført af skønsrekvirenten, og bør derfor udgå.
Ad spørgsmål 9
Da parterne er enige om de dagældende børsetiske regler og enige om beregningen under de givne forudsætninger findes det overflødigt at stille spørgsmålet til skønsmændene.
Spørgsmålet kan derfor ikke tillades.
Skønsindstævntes spørgsmål L bortfalder herefter.
Ad spørgsmål 10
Retten finder ikke tilstrækkelig grundlag for at afvise spørgsmålet som irrelevant og skønsindstævnte har ikke protesteret mod spørgmålet.
Ad spørgsmål M
Af de grunde, der er nævnt i skønsindstævntes generelle bemærkninger omkring baggrunden og behovet for at stille egne tillægsspørgsmål tillades det skønsindstævnte at stille spørgsmålet.
Ad spørgsmål 11
Idet der ikke findes tilstrækkelig grundlag for at afvise den del af skønsrekvirentens spørgsmål, som skønsindstævnte ikke har protesteret mod, tillader retten skønsrekvirenten at stille spørgsmålet, dog således at sidste afsnit, der inddrager konkrete forhold, bør udgå af de af skønsindstævnte anførte grunde.
Ad spørgsmål N
Skønsrekvirenten har ikke protesteret, og der findes ikke grundlag for at nægte skønsindstævnte at stille spørgsmålet, dog således, at sidste del af spørgsmålet fra " og er det rimeligt" udgår.
Ad spørgsmål 12
Idet der ikke findes tilstrækkelig grundlag for at nægte skønsrekvirenten at stille den del af spørgsmålet, som skønsindstævnte ikke har protesteret mod, tillades det skønsrekvirenten at stille spørgsmålet, og således, at den sidste del af spørgsmålet, der henleder skønsmændenes opmærksomhed på et bestemt forhold udgår af grunde som anført under spørgsmål 11 og de grunde, der er nævnt under skønsindstævntes generelle bemærkninger.
Ad spørgsmål O
Af de grunde som anført i skønsindstævntes generelle bemærkninger om behovet for at ville stille egne tillægsspørgmål, tillades det skønsindstævnte i forlængelse af spørgsmål 12 at stille spørgsmålet.
Ad spørgsmål 13
Af de af skønsindstævnte anførte grunde findes det ikke at burde tillades skønsekvirenten at stille spørgsmålet.
Ad spørgsmål P,Q og R
Spørgsmålene bortfalder herefter.
Ad spørgsmål 14
Af de af skønsindstævnte anførte grunde findes spørgsmålet at burde afskæres som overflødigt.
Herefter
bestemmes
Det tillades synsrekvirenten C m. fl. at stille spørgsmål 8 A-C, og spørgsmål 10 i overensstemmelse med udkast til tillægsspørgsmål af 20. april 2005.
Endvidere tillades det skønsrekvirenten at stille spørgsmål 11 uden sidste afsnit og spørgsmål 12 uden sidste afsnit, jf. tillige udkast til tillægsspørgsmål af 2 . april 2005.
Det tillades samtidig skønsindstævnte at stille spørgsmål H, J, K , M, N (til og med "tillægsspørgsmål K") og O, alt i overensstemmelse med udkast til tillægsspørgsmål af 16. februar 2005 ( bilag L).
Øvrige tillægsspørgsmål tillades ikke.