Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at sagens køretøj er omfattet af privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4, og har opkrævet 9.254,22 kr. i privatbenyttelsesafgift, under henvisning til at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Sagen vedrører, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for sagens køretøj, der er en registreret varebil, Mercedes Benz Sprinter, stelnummer […].

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at varebilen er indregistreret første gang den 1. november 2013 og har en totalvægt på 3500 kg, og er registreret med anvendelsen godstransport erhverv.

Varebilen blev bragt til standsning den 12. juni 2020 klokken 21.00 ved grænseovergangen ved Padborg af Toldstyrelsen.

H1/v A er registreret som primær ejer og bruger af varebilen.

Varebilen bliver anvendt i klagerens personlige virksomhed, H1 v/ A. Klageren har oplyst, at varebilen anvendes til godstransport for fremmed regning.

Føreren af varebilen på kontroltidspunktet, B, oplyste til Toldstyrelsen, at han havde afleveret en pakke i Tyskland og efterfølgende havde afhentet nogle pakker i Belgien, der skulle med til Danmark. Han oplyste endvidere, at han godt vidste, at han ikke måtte handle i en firmabil, men at han tog chancen og kørte ind til [grænsebutik] i Tyskland på vejen hjem.

Ved kontrollen blev der fundet 9 kasser Harboe Pilsner, en pakke køkkenrulle samt rengøringsmiddel i varebilens varerum. Føreren af varebilen har oplyst, at varerne var til privat brug.

Varerummet fremstod på kontroltidspunktet tomt udover de ovennævnte varer samt noget gods, der var fastspændt med båndstrammere bagerst i varerummet. Der var ikke købt dagsbevis til privat kørsel den pågældende dag.

Klagerens repræsentant har telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen, at alle medarbejdere er informeret om, at varebilen ikke må anvendes til privat kørsel. Videre er det oplyst, at chaufføren den pågældende dag kørte fra Frankrig til Danmark, og at chaufføren derfor havde behov for at købe mad og drikke på turen. Repræsentanten oplyste, at chaufførens stop ikke afveg med mere end ca. en kilometer fra den planlagte rute.

Repræsentanten oplyste endvidere, at han ikke var klar over, at chaufføren havde tre kasser øl til at stå i varerummet, hvorfor repræsentanten ikke mener, at klageren skal straffes for dette.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af 9.254,22 kr. i privatbenyttelsesafgift, under henvisning til, at varebilen anvendes til godstransport privat og erhverv, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

"Motorstyrelsens endelige afgørelse
Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til tidligere udsendte forslag til afgørelse samt sagsfremstilling af 9. marts 2021.
Køretøjet er registreret som en varebil med anvendelsen godstransport erhverv efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark som en varebil, der bliver anvendt blandet privat og erhvervsmæssig, idet køretøjet ikke længere opfylder betingelserne for registrering som varebil med anvendelse godstransport erhverv jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Motorstyrelsen har derfor fastsat privatbenyttelsesafgiften til 9.254,22 kr. Beregningen af privatbenyttelsesafgiften er foretaget af Motorstyrelsen.

Som registreret ejer og bruger hæfter H1 v/A for betaling af privatbenyttelsesafgiften jf. vægtafgiftslovens § 10.

[…]
Sagens faktiske forhold
Toldstyrelsen har fredag den 12. juni 2020 standset køretøjet. Føreren af køretøjet var B CPR-nr. […]. Køretøjet blev standset grænseovergangen 6330 Padborg klokken 21.00.

B, forklarede til Toldstyrelsen, at han havde afleveret en pakke i Tyskland og efterfølgende afhentet nogle pakker i Belgien, der skulle med til Danmark. Han forklarede at han egentlig godt vidste, at han ikke måtte handle i en firmabil, men han tog en chance og kørte ind til [grænsebutik], Tyskland på vejen hjem.

I varerummet stod der 9 kasser Harboe pilsner, en pakke køkkenrulle og noget rengøringsmiddel.

B fortalte, at det var til privat forbrug.

Motorstyrelsen anser ud fra en samlet vurdering den pågældende kørsel for privat. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

-          Der var følgende gods i køretøjet, som ikke kan anses som tilhørende virksomheden: 9. kasser øl, køkkenrulle og rengøringsmiddel.
-          Køretøjet er ikke specialindrettet, hvorfor der IKKE må foretages svinkeærinder.
-          Der er ikke købt dagsbevis til den pågældende private kørsel.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet, der er indregistreret som varebil med anvendelsen godstransport/erhverv, har været anvendt i Danmark i strid med betingelserne for denne indregistrering. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse og skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden køretøjet blev taget i brug til andre formål end erhvervsmæssigt.

Motorstyrelsens forslag til ændring
Køretøjet er registreret som en varebil med anvendelsen godstransport erhverv efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark som en varebil, der bliver anvendt blandet privat og erhvervsmæssig, idet køretøjet ikke længere opfylder betingelserne for registrering som varebil med anvendelse godstransport erhverv. Motorstyrelsen har derfor fastsat privatbenyttelsesafgiften til 9.254,22 kr. Beregningen af privatbenyttelsesafgiften er foretaget af Motorstyrelsen.

Beregning af privatbenyttelsesafgift
Privatbenyttelsesafgift bliver opkrævet sammen med vægtafgiften eller den grønne ejerafgift, og afgiften afhænger af, hvordan man bruger bilen. Bruger man bilen både til privat og erhvervskørsel, betales halvdelen af satsen for privatbenyttelsesafgiften.

Motorstyrelsen opkræver 9.254,22 kr. i privatbenyttelsesafgift jf. vægtafgiftslovens § 4. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen ud fra den 1. maj 2020 til 30. april 2021. Perioden for beregningen af privatbenyttelsesafgift er fastsat efter reglerne i forældelseslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

(Skema over satserne for privatbenyttelsesafgift for 2019, 2020 og 2021)

Køretøjets 1. registreringsdato:                1. november 2013
Køretøjets totalvægt:                                    3500 kg.
Ejer/bruger af køretøjet siden:                 1. november 2013
Betalingsfrist i sidste periode:                   7. december 2020

(Skema over opkrævede periodiske afgifter)

Motorstyrelsens beregning fremkommer således:

Privatbenyttelsesafgift for godstransport privat/erhverv, over 3500 tons udgør 9.280 kr. pr år.

Opkrævningsperioden udgør 1. maj 2020 til 30. april 2021 i alt 359 dage.
Samlet privatbenyttelsesafgift: 9.254,22 kr.

Motorstyrelsens begrundelse for ændringen
På kontroltidspunktet den 12. juni 2020 blev det konstateret, at køretøjet blev anvendt til private formål, hvorfor der skal betales et tillæg for privat anvendelse.

Det fremgår af vægtafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. marts 2020) § 2a: For motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Motorstyrelsen bemærker, at køretøjet på kontroltidspunktet, blev anvendt til private indkøb i [grænsebutik].

Denne kørsel anser Motorstyrelsen ikke for værende erhvervsmæssig.

Herudover fremgår det af vægtafgiftslovens § 2a stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er

1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende.

Motorstyrelsen anser private indkøb for værende et formål der er virksomheden uvedkommende.
Motorstyrelsen bemærker herudover, at køretøjet ikke er specialindrettet, hvorfor der ikke må foretages svinkeærinder. Det er derved Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt.

Motorstyrelsen bemærker, at der på kontroltidspunktet ikke var købt dagsbevis til den private kørsel.
[…]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift.

Klageren har anført følgende begrundelse (uddrag):

"[…]Vores Mercedes Sprinter, der er fra ny kun og udelukkende er blevet anvendt til godstransport for fremmed regning er blevet stoppet på grænsen, på vej hjem fra Belgien og med fastspændt gods i bilen, fastspændt med båndstrammere i surringsøjer i bunden af bilen, hvilket vi mener er specialindretning af køretøjet, da den altid køre med gods og derfor ikke kan benyttes til privat kørsel. Bilen er fra 2013 og har for øvrigt kørt km. 900.000.

I forbindelse med vore medarbejderes brug af vore gulpladebiler har vi været meget strikse med at kørslen skulle være firmarelateret. Vi fik på et tidspunkt oplyst at gulpladebiler måtte benyttes til svinkeærinder, Hvis man overholdt nedenstående.

Ved svinkeærinder er der først og fremmest tænkt på de situationer, hvor en håndværker på vej til eller fra arbejde afleverer/henter et eller flere børn ved en daginstitution/skole, eller kører forbi et supermarked på vej hjem for at handle ind.

Sådan kørsel er altså lovlig, hvis den ikke overstiger 1.000 km om året. Svinkeærinder, hvor du ikke afviger med over 200 meter fra din sædvanlige rute medregnes ikke.

Hvis du parkerer i længere tid på ruten mellem hjem og arbejde, så er der intet i vejen for, at der på en sådan tur gøres et længere ophold på flere timer af privat karakter, hvor firmabilen imens står parkeret enten hos arbejdsgiveren eller på et sted på ruten.

Du må derfor gerne lade firmabilen stå hos arbejdsgiveren eller et andet sted på ruten efter arbejdstid, hvis: du f.eks. skal til koncert eller til en sportskamp og først henter bilen, når denne er slut.

Du vil også kunne køre i firmabilen direkte til selve koncertstedet eller til sportskampen hvis: det sker på vej hjem og afvigelsen fra den normale rute ikke er stor og svinkeærinder i alt stadig holder sig under 1.000 km årligt.

Køretøjet skulle være specialindrettet - her har vi IKKE tænkt på hylder, men at vores varerum var indrettet med surringsøjer, og der stort set altid er paller i varerummet, og derfor er de specialindrettede.

Svinkeærindet som B foretog, var under 200 meter, hvis han skulle have tanket køretøjet skulle han formentlig have været ude i en større afvigelse.

Du må gerne køre dit barn i børnehave i morgen, og du må også gerne køre forbi Netto eller et andet supermarked på vej hjem, hvis bare begge steder ligger tæt på din almindelige kørselsrute, og firmaet tillader, at du gør det.

Biler på gule plader må som udgangspunkt kun bruges til erhvervsmæssig kørsel. Køres der privat i sådanne biler, udløser det ikke bare firmabilbeskatning hos chaufføren, men også en momsregning til firmaet. I begge tilfælde ofte mindst tre år tilbage i tid.

Der findes imidlertid en vigtig undtagelse for såkaldte specialkøretøjer. Det vil sige værksteds- og andre kassevogne mv., der på grund af et arbejdsmæssigt behov er indrettet med fastmonterede hylder i varerummet og som anvendes til transport af værktøj og/eller materialer og som har en tilladt totalvægt på ikke over fire ton.

Sådanne biler - men ikke andre biler på gule plader - kan helt lovligt anvendes af firmaets medarbejdere til kørsel mellem hjem og arbejde, og de må tilmed gerne køre private svinkeærinder i bilen, hvis bare denne kørsel ikke overstiger 1.000 km på årsbasis og i øvrigt sker i tilknytning til kørslen mellem hjemmet og arbejdet. Der kræves ikke kørselsregnskab eller anden form for registrering af svinkeærinderne.
[…]"

Motorstyrelsens udtalelse
Motorstyrelsen har den 3. maj 2021 sendt følgende udtalelse til klagen (uddrag):

"[…]
A anfører i sin klage, at køretøjet skulle være specialindrettet og at de ikke har tænkt på hylder, men at deres varerum er indrettet med surringsøjer, og der stort set altid er paller i varerummet, og det derfor er specialindrettet.

Det fremgår af den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.13, at specialindrettede køretøjer er biler der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil. Samtidig fremgår det, at det er bilens indretning, der afgør, om bilen er uegnet som alternativ til en privat bil eller ej.

Køretøjet skal således være indrettet på en special måde, der som følge af et erhvervsmæssigt behov er indrettet med mange fastspændte reoler, der fylder det meste af køretøjets lastrum. Derudover skal køretøjet også være fyldt med nødvendigt værktøj og materialer.
Motorstyrelsen bemærker, at køretøjet på kontroltidspunktet fremstod med et nærmest tomt varerum, uden nogen form for indretning der skulle gøre køretøjet specialindrettet. Herudover fremgår det, af det medsendte billede i klagen fra A, at der blot står noget gods midt i varerummet, fastspændt med båndstrammere.

Motorstyrelsen bemærker, at uanset bilen er indrettet til brug for medarbejderens erhverv, kan køretøjet ikke anses for specialindrettet, da varerummet ikke er forsynet med fastmonteret reoler og værktøj i et sådant omfang, at den er uegnet til privat brug, ligesom den fremtræder i rengjort stand. Motorstyrelsen bemærker derudover, at der ikke kan anses, at være et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil, når man beskæftiger sig med godstransport for fremmede regning som anført i klagen.

Motorstyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2010.753.LSR, her kom landsskatteretten frem til, at en kassevogn ikke kunne anses som specialindrettet, men egnet som alternativ til en privat bil. Her blev der lagt vægt på, at køretøjet ikke var forsynet med reoler og værktøj, ligesom køretøjet fremstod rengjort og lugtfrit.

Herudover henvises til SKM2011.786.LSR, hvor landsskatteretten kom frem til, at den pågældende bil ikke kunne anses for specialindrettet. Her blev der lagt vægt på, at bilen var uden særlig indretning og dermed særdeles velegnet til privat kørsel, samt at bagagerummet ikke var forsynet med reoler og værktøj i et omfang, som gjorde den uegnet til privat anvendelse, ligesom både fører- og bagagerum ikke bar præg af, at være erhvervsmæssigt anvendt. Samtidig lå landsskatteretten vægt på, at der ikke var et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at hvis pågældende køretøj kan anses som værende specialindrettet udelukkende fordi, der er monteret surringsøjer, vil alle kassevogne kunne anses for specialindrettet.

Det er dermed Motorstyrelsens klare opfattelse, at køretøjet ikke kan anses for værende specialindrettet, hvorfor der ikke må foretages svinkeærinder i køretøjet.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 29. marts 2021, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af privatbenyttelsesafgift på 9.254,22 kr. og pligt til omregistrering af køretøj. Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 29. marts 2021 stadfæstes
[…]"

Klagerens bemærkninger
Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos klagerens repræsentant, der ikke har fremsendt bemærkninger hertil.

Motorstyrelsens bemærkninger
Motorstyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling (uddrag):

"[…]
Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Det følger af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, at for motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Sagens varebil er første gang indregistreret som nyt den 1. november 2013. Køretøjet er således omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, jf. § 2 a, stk. 1, såfremt køretøjet anvendes privat.

Det bemærkes, at klager har bevisbyrden for, at køretøjet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet, idet der på kontroltidspunktet var 9 kasser Harboe pilsner, en pakke køkkenrulle og rengøringsmiddel i varerummet.

Motorstyrelsen er enig i, at ovenstående private indkøb er virksomheden uvedkommende, og at køretøjet derfor ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig godstransport, hvorfor der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt), jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1. Da Klager er registreret som ejer og bruger af køretøjet hæfter klager for privatbenyttelsesafgiften. Motorstyrelsen er enig i, at klagerens uvished omkring førerens private anvendelse af køretøjet ikke kan føre til et andet resultat.

Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes.
[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for varebilen, jf. vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4 (Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. nr. 1261 af 7. november 2018).

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, at for samtlige afgiftspligtige køretøjer svares der vægtafgift.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, at for motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Sagens varebil er første gang indregistreret som nyt den 1. november 2013. Køretøjet er således omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, jf. § 2 a, stk. 1.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2 og 3, hvad der anses for privat og blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bestemmelsen er følgende ordlyd:

"Stk. 2
Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3.
Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er
1)       en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2)       en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil."

Af bemærkningerne til lovforslag LFF nr. 89 af 2. juni 1998, om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for varebiler), fremgår bl.a. følgende bemærkninger: 

“Udgangspunktet er, at hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er anvendelsen privat.
Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse kan forekomme i forskellige situationer. I den ene hovedtype af tilfælde er køretøjet registreret ved en ejer (bruger), der udøver virksomhed under en eller anden form i privat eller offentligt regi og anvender køretøjet i denne forbindelse, dvs. erhvervsmæssigt. Hvis køretøjet herudover anvendes af indehaveren eller ansatte til formål, som er virksomheden uvedkommende, er der tale om blandet anvendelse. Som eksempler på anvendelser, der anses for virksomheden uvedkommende, kan nævnes fritidskørsel og - som udgangspunkt - kørsel mellem hjem og arbejdsplads, uanset om kørslen kunne være omfattet af ligningslovens § 9B, stk. 1 a) (60-dages reglen). I tilfælde, hvor kørsel mellem hjem og arbejdsplads udføres i virksomhedens interesse eksempelvis som et led i den momspligtige virksomhed, anses den dog også efter nærværende lov for erhvervsmæssig.

Der er ikke krav om noget bestemt forhold mellem de forskellige typer af anvendelse, men som beskrevet neden for vil der kunne forekomme situationer, hvor den erhvervsmæssige anvendelse vil være af så underordnet karakter, at den ikke kan anerkendes. Det rent formelle aspekt - eksempelvis at køretøjet figurerer i virksomhedens regnskab - er heller ikke i sig selv afgørende. Anvendes køretøjet eksempelvis udelukkende af virksomhedsindehaverens familiemedlemmer til rent private formål, vil der være tale om privat anvendelse. Denne type problemstilling er imidlertid ikke specifik for tillægsafgiften, men kan ligeledes opstå f.eks. i forbindelse med moms. Her er der fuldt fradrag for såvel købs- som driftsmoms, når køretøjet udelukkende anvendes i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Anvendes køretøjet både til momspligtig virksomhed og til andet, er der kun fradrag for driftsmoms. Anvendes køretøjet slet ikke i den momspligtige virksomhed er der hverken fradrag for købs- eller driftsmoms. Denne type sager er i praksis ofte meget bevisafhængige.
[…]."

Det bemærkes, at udgangspunktet efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, er, at virksomheden skal betale tillæg for privat anvendelse af den omhandlede bil. Det må påhvile klageren at godtgøre, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Varebilen var på kontroltidspunktet registreret med anvendelsen godstransport erhverv, og må hermed alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2, nr. 1.

Ved kontrollen den 12. juni 2020, har føreren af varebilen forklaret, at han havde afleveret nogle pakker i Tyskland og efterfølgende havde afhentet nogle pakker i Belgien, der skulle med til Danmark. Videre har føreren forklaret, at han på vejen hjem var stoppet op for at foretage private indkøb, uanset han vidste, at dette ikke var tilladt. Under kontrollen blev der fundet 9 kasser Harboe Pilsner, en pakke køkkenrulle samt rengøringsmiddel i varebilens varerum, som føreren oplyste, var til privat brug.

Landsskatteretten finder, at private indkøb er virksomheden uvedkommende. Henset til at varebilen er anvendt til private indkøb, finder Landsskatteretten, at køretøjet er blevet anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende, og dermed ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig godstransport.

Idet varebilen er anvendt til både erhvervsmæssig og privat godstransport, finder Landsskatteretten, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 10, stk. 1, at afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Klageren er registreret ejer og bruger af varebilen, hvorfor klageren hæfter for den private benyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Den omstændighed, at klageren ikke vidste, at føreren af sagens køretøj anvendte køretøjet til private formål, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder i øvrigt, at varebilen ikke er et specialindrettet køretøj, hvorfor klagerens anbringende om, at kørslen har været berettiget som følge heraf, allerede af den grund ikke kan tiltrædes.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.