Hvis det konstateres, at en producent ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse, således at producenten har betalt for lidt efter indtægtsloftsloven, afkræves producenten det skyldige beløb til betaling med den betalingsfrist, der anvendes ved en rettidig angivelse, jf. dog ITL § 12, stk. 2, 4. pkt.
Indtil den dag, som skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat som den dag, fra hvilken OPKL § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, er betalingsfristen for kravet efter 2. pkt. 14 dage fra afgørelsen om betaling, hvis det konstateres, at angivelsen var urigtig.
Se nærmere om betaling og forrentning af krav i henhold til en efterafgivelse, jf. OPKL § 5, stk. 1, i afsnit A.B.5.1.