Indhold

Dette afsnit omhandler husdyrkriteriers grænseværdier ved kategorisering af landbrugsejendomme og tidspunktet for opgørelsen af antallet af dyr.

Afsnittet indeholder:

• Fjerkræ (H.A.2.2.3.2.1.2.1)
• Mink (H.A.2.2.3.2.1.2.2)
• Opdræt af kæledyr (H.A.2.2.3.2.1.2.3)
• Heste (H.A.2.2.3.2.1.2.4).

Oversigt

Antallet af dyr opgøres som udgangspunkt som værende den højeste værdi i løbet af året før vurderingsterminen. Det er i den forbindelse ikke nødvendigt, at dyrene er at finde på ejendommen præcis på terminsdatoen for at ejendommen kategoriseres som landbrugsejendom. Dette kan fx være tilfældet, når staldene skal desinficeres for at undgå smitte, inden der kommer en ny besætning ind. Er dyreholdet endeligt ophørt på vurderingsterminen, vil dette indgå i bedømmelsen.

I forbindelse med bedømmelsen af landbrugsmomentet skelnes der mellem erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige dyrehold, idet kun erhvervsmæssigt dyrehold taler for landbrugsmomentet. Det betyder, at et dyrehold under den nedre grænseværdi som udgangspunkt ikke anses for at være erhvervsmæssigt, hvorimod et dyrehold over den øvre grænseværdi omvendt altid anses for at være tilstrækkeligt erhvervsmæssigt. Grænseværdierne er således et udtryk for et udgangspunkt, der kan fraviges, hvis den faktiske erhvervsmæssige landbrugsmæssige anvendelse på ejendommen underbygger dette.

Ved erhvervsmæssig husdyrproduktion forstås en produktion med erhvervsmæssig sigte af de dyrearter, som i landbrugslovgivningen betegnes som husdyr dvs. kvæg, svin, fjerkræ, får, geder, heste, hjorte, strudse, mink mv. Produktion i dambrug hører også under såkaldt husdyrproduktion.

Til brug for kategoriseringen benyttes som udgangspunkt data fra Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR-registret), hvor landbrugets husdyrbesætninger er registreret.

Der er tale om erhvervsmæssig husdyrproduktion på en ejendom, hvor der fx er en stor svineproduktion eller større hestestutteri (avl af heste).

Opdræt af kæledyr som fx hunde betegnes ikke som erhvervsmæssig husdyrproduktion.