Spørgsmål

1. Opfylder de warrants, som Spørgeren ved Grant Letter i april 2021 har fået tildelt af H1 A/S, betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold uanset de rettigheder, som spørgeren har i henhold til punkt 5.5 i Bilag til Grant Letter.

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren er ansat som administrerende direktør i H1 A/S ("Selskabet").

Spørgeren har været med til at etablere Selskabet og ejer (indirekte) lidt over 25% af Selskabets aktiekapital. To udenlandske selskaber ejer (direkte eller indirekte) langt størstedelen af de resterende XX % af Selskabets aktiekapital, mens nogle nuværende og tidligere medarbejdere i Selskabet ejer nogle få procent af aktiekapitalen.

Det ene af de to udenlandske selskaber ejer mere end 50 % af Selskabets aktiekapital.

Selskabet har etableret en aktiebaseret incitamentsordning i form af en warrantordning til fordel for udvalgte medarbejdere ansat i ledende stillinger og andre nøglepositioner i Selskabet og dets datterselskaber ("Koncernen").

På nuværende tidspunkt er der ca. 100 af Koncernens medarbejdere, der i henhold til warrantordningen har fået tildelt warrants som led i deres ansættelse.

Blandt disse medarbejdere er de tre personer, herunder Spørgeren, der indgår i Selskabets direktion.

Beslutningen om tildeling af warrants til Selskabets direktion, herunder Spørgeren, er truffet af Selskabets bestyrelse. Et flertal af medlemmerne i Selskabets bestyrelse repræsenterer de to udenlandske selskaber, der (direkte eller indirekte) ejer hovedparten af Selskabets aktiekapital.

De warrants, som Spørgeren har fået tildelt, er blevet tildelt af Selskabet ved Grant Letter af 13. april 2021. I overensstemmelse med punkt 2.5 i Grant Letter er tildelingen af warrants blevet endelig ved den accept af tildelingen, som Spørgeren ved den første af de to af Spørgeren afgivne erklæringer, der er angivet på sidste side i Grant Letter, har givet den 22. april 2021.

Af punkt 2.1 og punkt 2.6 i Grant Letter fremgår det, at Spørgeren har fået tildelt XX tusinde warrants, og at alle warrants er tildelt vederlagsfrit (dvs. at Spørgeren ikke har betalt noget beløb for de tildelte warrants).

Ingen af de XX tusinde warrants er blevet tildelt som erstatning for en bonus eller et andet vederlag, som Spørgeren allerede havde erhvervet ret til på tildelingstidspunktet.

I forbindelse med tildelingen af warrants til Selskabets direktion, herunder Spørgeren, er der mellem Selskabet og den enkelte direktør indgået en aftale om beskatning efter ligningslovens § 7 P i forhold til den andel af de tildelte warrants, som kan rummes inden for 10 %-grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Aftale om beskatning efter ligningslovens § 7 P, er indgået mellem Selskabet og Spørgeren. Det fremgår af aftalen, at den angår den andel af de XX tusinde warrants, der kan rummes inden for 10 %-grænsen i ligningsloven § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Aftale om beskatning efter ligningslovens § 7 P er indgået på baggrund af og i overensstemmelse med de bestemmelser, der er anført i punkt 5 i Grant Letter.

Ud over de bestemmelser, der fremgår af Grant Letter og Aftale om beskatning efter ligningslovens § 7 P, er de til Spørgeren tildelte warrants undergivet de bestemmelser, der gælder i medfør af Bilag til Grant Letter.

Af Bilag til Grant Letter punkt 2.3.1 fremgår det, at hver warrant udgør en betinget ret, men ikke en pligt for Spørgeren til - ved udnyttelse af den pågældende warrant - at tegne én aktie af nominelt DKK 1 i Selskabet mod betaling af en udnyttelsespris på DKK XX til Selskabet.

Som det er sædvanligt for aktiebaserede incitamentsordninger, gælder der efter Bilag til Grant Letter punkt 5 en bestemmelse om "Ophør af ansættelse". Denne bestemmelse regulerer Spørgerens rettigheder til tildelte warrants i den situation, hvor Spørgerens ansættelse i Koncernen måtte ophøre forud for, at Spørgeren har udnyttet alle sine warrants.

I henhold til de bestemmelser, der gælder efter Bilag til Grant Letter punkt 5, vil Spørgerens rettigheder ved ophør af ansættelse i Koncernen afhænge af, dels hvornår Spørgerens ansættelse i Koncernen ophører, dels om Spørgeren ved ophør af ansættelse i Koncernen skal anses for en "good leaver" eller en "bad leaver". I nogle situationer vil Spørgeren kunne miste alle sine warrants, mens Spørgeren i andre situationer vil kunne få lov til at beholde de af de tildelte warrants, der er vestet.

De bestemmelser, der gælder efter Bilag til Grant Letter punkt 5, svarer som udgangspunkt til de bestemmelser om ophør af ansættelse, der gælder for de andre af Koncernens medarbejdere, der har fået tildelt warrants.

Den bestemmelse, der er anført i Bilag til Grant Letter punkt 5.5, gælder dog ikke i forhold til andre medarbejdere og er dermed en særlig bestemmelse, der alene gælder i forhold til Spørgeren.

Bestemmelsen i Bilag til Grant Letter punkt 5.5 har følgende ordlyd:

"5.5  Medlem af Bestyrelsen

5.5.1  Hvis Deltagerens ansættelse i Koncernen ophører på et tidspunkt, hvor Deltageren ikke har udnyttet alle Warrants, og hvis Deltageren allerede er eller bliver medlem af Bestyrelsen senest i forbindelse med den første ordinære generalforsamling i Selskabet, der afholdes efter ophøret af Deltagerens ansættelse i Koncernen,

          (a)   vil "Opsigelsesdato" - i stedet for den i punkt 1.3.1 anførte betydning - betyde den dato, hvor Deltageren ophører med at være medlem af Bestyrelsen, og

          (b)   bortfald af alle eller nogle af de Resterende Warrants i medfør af punkt 5.2.1, 5.3.4 eller 5.3.5 vil dermed først ske med virkning fra den dato, der er Opsigelsesdatoen i henhold til litra (a).

5.5.2  Punkt 5.5.1 gælder ikke, hvis Deltagerens ansættelse i Koncernen ophører som følge af Arbejdsgiverens opsigelse eller bortvisning af Deltageren som følge af væsentlig misligholdelse."

Denne bestemmelse indebærer, at hvis Spørgeren i forbindelse med ophør af sin ansættelse i Koncernen allerede er eller bliver medlem af Selskabets bestyrelse, da vil Spørgeren - medmindre han er blevet opsagt eller bortvist som følge af væsentlig misligholdelse - i forhold til bestemmelserne i Bilag til Grant Letter punkt 5 skulle betragtes som værende ansat i Koncernen, så længe han er medlem af Selskabets bestyrelse. I en sådan situation vil Spørgeren ikke kunne miste nogen af sine warrants førend på det tidspunkt, hvor han ophører med at være medlem af Selskabets bestyrelse.

Bestemmelsen i Bilag til Grant Letter punkt 5.5 har ikke nogen aktuel betydning, da Spørgeren er ansat i en uopsagt stilling, og da der ikke mellem Selskabet og Spørgeren er indgået nogen aftale om, at Spørgeren skal fratræde sin stilling inden det tidspunkt, hvor Spørgeren vil have mulighed for at udnytte alle sine warrants.

Det er såvel Selskabets som Spørgerens opfattelse, at de til Spørgeren tildelte warrants opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold uanset de rettigheder, som Spørgeren har i henhold til Bilag til Grant Letter punkt 5.5.

Uanset denne opfattelse er der ved tildelingen af warrants taget et forbehold ("Forbeholdet") om, at bestemmelsen i Bilag til Grant Letter punkt 5.5 alene vil gælde i forhold til Spørgeren, hvis det på baggrund af en anmodning om bindende svar fastslås, at de til Spørgeren tildelte warrants opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold uanset de rettigheder, som Spørgeren har i henhold til Bilag til Grant Letter punkt 5.5.

Forbeholdet er taget i konsekvens af, dels at der Selskabet og Spørgeren bekendt ikke foreligger nogen afgørelser, på baggrund af hvilke det med sikkerhed er muligt at fastslå, at de til Spørgeren tildelte warrants opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold uanset de rettigheder, som Spørgeren har i henhold til Bilag til Grant Letter punkt 5.5, dels at det for Spørgeren er mere vigtigt, at de tildelte warrants - i forhold til den andel af de tildelte warrants, som kan rummes inden for 10 %-grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2 , nr. 2, 1. pkt. - kan beskattes efter ligningslovens § 7 P, end at Spørgeren har de rettigheder, der følger af Bilag til Grant Letter punkt 5.5.

Forbeholdet følger af punkt 5.4 i Grant Letter og den erklæring, som Spørgeren har afgivet nederst på sidste side i Grant Letter.

Formålet med denne anmodning om bindende svar er således at afklare den retlige virkning af Forbeholdet. I konsekvens af Forbeholdet vil bestemmelsen i Bilag til Grant Letter punkt 5.5 alene finde anvendelse i forhold til Spørgeren, hvis spørgsmål 1 besvares "Ja".

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgerens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares "Ja", og til støtte herfor skal følgende bemærkes:

Ligningslovens § 7 P, stk. 1, lyder som følger:

"Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt."

Forbeholdet - og dermed denne anmodning om bindende svar - angår alene, om de til Spørgeren tildelte warrants opfylder den del af ligningslovens § 7 P, stk. 1, hvorefter det er en betingelse, at en aktieløn skal være tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold.

Er denne betingelse opfyldt, vil en tildelt aktieløn alene kunne beskattes efter ligningslovens § 7 P, hvis de øvrige betingelser for anvendelse af ligningslovens § 7 P også er opfyldt.

Forbeholdet - og dermed denne anmodning om bindende svar - omhandler imidlertid ikke disse øvrige betingelser, og ved besvarelsen af spørgsmål 1 skal der således ikke tages stilling til de øvrige betingelser.

Spørgsmål 1 skal dermed besvares "Ja", hvis blot betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om vederlag i et ansættelsesforhold kan anses for opfyldt uanset Spørgerens rettigheder i henhold til Bilag til Grant Letter punkt 5.5.

Betingelsen om vederlag i et ansættelsesforhold kan i forhold til en given aktieløn inddeles i to betingelser som følger:

• Første betingelse

Aktielønnen skal udgøre et vederlag

• Anden betingelse

Aktielønnen skal være tildelt som led i et ansættelsesforhold.

Om den første af disse to betingelser er der i Juridisk vejledning, punkt C.A.5.17.3.2, anført følgende i afsnittet "Et fremtidigt vederlag, der repræsenterer en økonomisk fordel":

"En medarbejderordning efter LL § 7 P indebærer, at medarbejderen modtager vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier.

At der skal være tale om et vederlag vil sige, at de tildelte aktier mv. skal repræsentere en økonomisk fordel. Det gælder eksempelvis, hvis en købe- eller tegningsret kan eller forventes at give mulighed for at købe eller tegne aktier til favørkurs.

Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning, der omfattes af LL § 7 P."

De til Spørgeren tildelte warrants opfylder de kriterier for at anse en aktieløn for vederlag, der følger af ovenstående. Dette beror på følgende:

• De tildelte warrants giver Spørgeren mulighed for på et senere tidspunkt at tegne aktier i Selskabet mod betaling af en given udnyttelsespris pr. warrant.

De tildelte warrants kan derved give Spørgeren mulighed for at tegne aktier i Selskabet til en favørkurs, hvis markedsværdien pr. aktie stiger til et beløb, der er større end udnyttelsesprisen.

De tildelte warrants opfylder dermed kriteriet om, at de skal repræsentere en økonomisk fordel.

• Ingen af de tildelte warrants er tildelt som erstatning for en bonus eller et andet vederlag, som Spørgeren allerede havde erhvervet ret til på tildelingstidspunktet.

De tildelte warrants opfylder dermed kriteriet om, at de skal udgøre et fremtidigt vederlag.

Om den anden af de to ovennævnte betingelser er der i Juridisk vejledning, punkt C.A.5.17.3.3.2 anført følgende:

"Det er en betingelse for anvendelse af LL § 7 P, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Se LL § 7 P, stk. 1.

Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne mv. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde udenfor et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne mv. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, kan ikke anvende reglerne i LL § 7 P.

Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker."

De til Spørgeren tildelte warrants opfylder de kriterier for at anse en aktieløn for tildelt som led i et ansættelsesforhold, der følger af ovenstående. Dette beror på følgende:

• Tildelingen af warrants er ikke betinget af eller på nogen måde knyttet op på en forudsætning om, at Spørgeren på et senere tidspunkt måtte blive medlem af Selskabets bestyrelse.

De tildelte warrants er alene tildelt Spørgeren som led i sin ansættelse som administrerende direktør i Selskabet og for det arbejde, som han i kraft af denne ansættelse udfører for Selskabet.

De tildelte warrants opfylder dermed kriteriet om, at der skal være tale om et vederlag for personligt arbejde i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1.

• På såvel det tidspunkt den 13. april 2021, hvor Selskabet sendte Grant Letter til spørgeren, som det tidspunkt den 22. april 2021, hvor Spørgeren accepterede tildelingen af warrants, var Spørgeren de facto ansat i Selskabet.

Kriteriet om, at ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet, er dermed også opfyldt.

Der er intet af det, der er anført i Juridisk vejledning, som kan tages til indtægt for, at de rettigheder, som Spørgeren har i henhold til Bilag til Grant Letter punkt 5.5, kan have nogen betydning for, om betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om vederlag i et ansættelsesforhold kan anses for opfyldt.

Tværtimod må det ud fra det, der - som ovenfor gengivet - er anført i Juridisk vejledning, punkt C.A.5.17.3.3.2, lægges til grund, at de rettigheder, som Spørgeren har i henhold til Bilag til Grant Letter 5.5, ikke vil have nogen betydning for betingelsen om vederlag i et ansættelsesforhold.

Dette følger af det anførte om, at "Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at om de warrants, som Spørgeren ved Grant Letter i april 2021 har fået tildelt af H1 A/S, opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være tildelt som vederlag i et ansættelsesforhold uanset de rettigheder, som Spørgeren har i henhold til punkt 5.5 i Bilag til Grant Letter.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, hvorvidt de tegningsretter (warrants), som Spørger får tildelt som administrerende direktør i H1 A/S, kan anses for at være modtaget som vederlag i ansættelsesforhold efter ligningslovens § 7 P, stk. 1. Spørger ønsker ikke efter det oplyste, at Skattestyrelsen skal foretage en vurdering af, hvorvidt de andre betingelser for anvendelse af ligningslovens § 7 P er opfyldt. Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til de øvrige betingelser.

Bestemmelsen i ligningsloven § 7 P blev indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger). Hovedprincippet for indsættelsen af bestemmelsen var at give mulighed for, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal lønbeskattes (op til 56%) af den modtagne værdi, hvis visse betingelser er opfyldt. I stedet vil vederlaget blive beskattet som aktieindkomst (op til 42%), og beskatningen vil ske i henhold til aktieavancelovens regler herom. Herved sker der følgelig også en udskydelse af beskatningstidspunktet til, at aktierne sælges. Hele grundtanken i ligningslovens § 7 P er derfor, at medarbejderen undgår lønaccessoriebeskatning af aktier eller købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold, hvis visse betingelser er opfyldt. Bestemmelsen finder anvendelse på aftaler, som er indgået efter den 1. juli 2016.

H1 A/S har etableret en incitamentsordning i form af tildeling af tegningsretter til fordel for visse udvalgte medarbejdere i ledende stillinger / nøglepositioner. Omfattet er pt. ca. 100 medarbejdere ansat i H1 A/S eller i en af dets datterselskaber (koncernen). Spørger har som led i incitamentsordningen fået tildelt tegningsretter i H1 A/S i april 2021. Spørger ønsker, at tegningsretterne tildelt i april 2021, i det omfang det er muligt inden for 10 % grænsen, bliver omfattet ligningslovens § 7 P.

Vilkårene for tildeling af tegningsretterne er for Spørgers vedkommende reguleret via "Agreement on taxation under section 7 P of the Danish Tax Assessment Act" (Aftale om beskatning efter ligningslovens § 7 P), "Grant Letter " (Grant Letter), og "Annex to Grant Letter" (Bilag til Grant Letter).

Ligningslovens § 7 P, stk. 1

Ligningsloven § 7 P, stk. 1, sætter rammerne for, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse. Herefter skal der være tale om aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som en person modtager som vederlag i et ansættelsesforhold.

Det fremgår af det oplyste, at der er tale om tegningsretter til aktier. Såfremt Spørger udnytter tildelte tegningsretter, giver disse ret til at erhverve aktier i H1 A/S.

Vurderingen af om der er tale om tegningsretter, som udgør et vederlag modtaget i ansættelsesforhold, indeholder to led: 1) en vurdering af om der er tale om et vederlag, og 2) en vurdering af om dette vederlag er modtaget i ansættelsesforhold.

1)      Vederlag

Af bemærkningerne til lov nr. 430 af 18. maj 2016, se LFF 2016-03-30 nr. 149, vedrørende indsættelse af ligningslovens § 7 P, uddybes det, hvad der skal forstås ved et vederlag. Herefter følger det, at tegningsretter skal repræsentere en økonomisk værdi på retserhvervelsestidspunktet. Tegningsretterne vil anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at tegne aktier til favørkurs. Der skal være tale om et fremtidigt vederlag. Se desuden Den juridiske vejledning C.A.5.17.3.2.

Det fremgår af det oplyste, at Spørger kan udnytte tildelte tegningsretter, når de er vested (modnet). Tegningsretterne er tildelt vederlagsfrit. Baseret herpå konkluderes det, at de tildelte tegningsretter repræsenterer en økonomisk værdi på retserhvervelsestidspunktet.

I vederlagskravet ligger desuden en betingelse om, at der skal være tale om et fremtidigt vederlag. Dette medfører, at en allerede erhvervet bonus ikke kan overføres til en ordning omfattet ligningslovens § 7 P. Spørger har oplyst, at tegningsretterne ikke er blevet tildelt som erstatning for en bonus eller et andet vederlag, som der var erhvervet ret til på tidspunktet for tildeling af tegningsretterne. Det følger desuden af "Bilag til Grant Letter", at de tildelte tegningsretter vil veste i 6 andele over en 6-årige periode. Den første vesting vil ske 1 år efter tildelingsdatoen. Tildelingsdagen er i april 2021. Spørger kan først udnytte tildelte tegningsretter, når tegningsretterne er vested. Det konkluderes herefter, at der er tale om et fremtidigt vederlag.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om, at de tildelte tegningsretter skal udgøre et vederlag, er opfyldt.

2)      Modtaget i ansættelsesforhold

Af lovforslagets bemærkninger uddybes det, hvad der skal forstås ved, at vederlaget skal modtages af en person som led i et ansættelsesforhold efter ligningslovens § 7 P, stk. 1. Herefter følger det:

"Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne m.v. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne m.v.  i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, er ikke omfattet af den foreslåede ordning."

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at vederlaget i ansættelsesforhold ydes af et selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Af bemærkningerne til lovforslaget uddybes det, at:

"Ansættelsesforholdet skal tillige bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet eventuelt ophører, inden at retserhvervelsen eller udnyttelsen sker."

Ovennævnte fremgår også af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.3.3.2.

I vurderingen af om der er tale om et vederlag modtaget i ansættelsesforhold, er det således nødvendigt at undersøge, hvorvidt Spørger udfører personligt arbejde i tjenesteforhold efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder om vederlaget er tildelt via dette ansættelsesforhold og om ansættelsesforholdet bestod på aftaletidspunktet.

Det fremgår af det oplyste, at Spørger udfører personligt arbejde i tjenesteforhold således, som det skal forstås efter kildeskattelovens 43, stk. 1, når han varetager sit arbejde som administrerende direktør hos H1 A/S.

Det fremgår af det oplyste, at tegningsretterne er tildelt til Spørger på baggrund af hans ansættelse som administrerende direktør for H1 A/S. Det kan derfor fastslås, at vederlaget er tildelt som led i Spørgers ansættelsesforhold.

Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at ansættelsesforholdet bestod på aftaletidspunktet for tildeling af tegningsretterne. Det fremgår af "Grant Letter", at det er underskrevet af H1 A/S den 13. april 2021. Det fremgår videre, at Spørger har underskrevet "Grant Letter" den 22. april 2021. Tidspunktet for indgåelse af aftalen om tildeling af tegningsretter er således den 22. april 2021, hvor Spørger accepterer tilbuddet. Spørger var ansat som administrerende direktør i H1 A/S på dette tidspunkt. Spørger var ikke en del af bestyrelsen på aftaletidspunktet. Det konkluderes således, at Spørgers ansættelsesforhold med H1 A/S, som giver ham ret til tegningsretterne, bestod på aftaletidspunktet.

Punkt 5.5 i "Bilag til Grant Letter" ændrer ikke ved Skattestyrelsens vurdering af, at der var tale om et ansættelsesforhold på aftaletidspunket. Af punkt 5.5, som alene er gældende for Spørger, fremgår det, at hvis Spørger i forbindelse med ophør af sin ansættelse i koncernen allerede er eller bliver medlem af bestyrelsen i H1 A/S, vil Spørgeren med visse undtagelser skulle anses for at være ansat i koncernen, så længe han er medlem af bestyrelsen i H1 A/S. Dette betyder i praksis, at alle Spørgers rettigheder til ikke vestede / ikke udnyttede tegningsretter i udgangspunktet vil fortsætte indtil datoen, hvor han ophører med at være en del af bestyrelsen i H1 A/S. Hermed bliver opsigelsesdatoen efter "Bilag til Grant Letter" fremrykket til at være datoen for ophør af medlemskab af bestyrelsen i stedet for at være datoen for ophør af ansættelsesforholdet hos H1 A/S.

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at de tegningsretter som Spørger har fået tildelt ved "Grant Letter" i april 2021 er at anse for at være tildelt i ansættelsesforhold til trods for, at det i punkt 5.5 i "Bilag til Grant Letter" fremgår, at Spørger potentielt kan blive en del af bestyrelsen i H1 A/S.

Afslutningsvist bemærkes det, at det forhold, at Spørger ejer lidt over 25% af aktiekapitalen i H1 A/S, ikke ændrer på Skattestyrelsens vurdering af, at der i den konkrete sag er tale om et ansættelsesforhold, da det ud fra det oplyste fremgår, at Spørger er i et ansættelsesforhold med H1 A/S via hans ansættelse som administrerende direktør.

Skattestyrelsen finder herefter, at de tildelte tegningsretter opfylder betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, om at være modtaget som vederlag i et ansættelsesforhold.   

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af LBK nr. 1735 af 17/08/2021 (Ligningsloven)

§ 7 P

Stk. 1. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.  Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

(…)

3. Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

(…)

Uddrag af LBK nr. 824 af 28/04/2021 (Kildeskatteloven)

§ 43

Stk. 1. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.

Forarbejder

Uddrag af LF nr. 149 af den 30/03/2016 (Lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven)

3. Lovforslagets enkelte elementer

(…)

En tegningsret er en ret, men ikke en pligt, til at tegne aktier på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode til en på forhånd fastlagt kurs, tegningskursen. Tegningsretten kan kun udnyttes ved nytegning af aktier, i modsætning til køberetten, der giver ret til køb af eksisterende aktier. Den kurs, som den ansatte kan købe eller tegne aktien for, kaldes udnyttelseskursen.

(…)

3.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås en skattebegunstigelse af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, som et selskab tildeler sine ansatte som led i aflønningen af disse. Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2016, der vedrører genindførelse af skattefrihed for individuelle medarbejderaktieordninger til en værdi på op til 10 pct. af årslønnen svarende til tidligere regler.

(…)

3.1.2.1. Beskatning af den ansatte

Hovedprincippet i den foreslåede ordning er, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal beskattes af den modtagne værdi som løn, såfremt en række betingelser er opfyldt. Samtidig har selskabet ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.

(…)

Den ansatte skal hverken på retserhvervelses- eller udnyttelsestidspunktet medregne værdien af aktier eller købe- eller tegningsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den ansatte skal først beskattes, når og hvis aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af de tildelte købe- eller tegningsretter - afstås. Aktieafståelsen beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Aktierne anses som udgangspunkt for anskaffet til den værdi, som den ansatte eventuelt betaler for aktierne med beskattede midler. Hvis den ansatte får tildelt aktierne uden betaling, er anskaffelsessummen 0 kr. Aktier, der er købt eller tegnet på baggrund af købe- og tegningsretter, anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet til udnyttelseskursen med tillæg af en eventuel egenbetaling for købe- og tegningsretterne. Hvis den ansatte har modtaget aktier, anses aktien for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.

(…)

Til nr. 2

Efter gældende regler beskattes vederlag i form af købe og tegningsretter til aktier til ansatte som løn på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Vederlag i form af aktier, beskattes som løn efter ligningslovens § 16. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2.

(…)

Kravet om, at der skal være tale om et vederlag, indebærer, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. Købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve eller tegne aktier til favørkurs. Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning, der omfattes af den foreslåede ordning.

I praksis vil tildelingstidspunktet typisk være tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen, eller i et anpartsselskab den daglige ledelse, er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen eller den daglige ledelse træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, købe- eller tegningsretter. I praksis vil retserhvervelsen ofte ske efter tildelingen, jf. nedenfor.

Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

(…)

Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne m.v. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, er ikke omfattet af den foreslåede ordning.

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, er ikke omfattet af bestemmelsen.

(…)

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at vederlaget efter stk. 1 ydes af et selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet for den ansatte eller et selskab, der er koncernfundet med arbejdsgiverselskabet. Koncernforbindelsen skal foreligge på aftaletidspunktet. Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Ansættelsesforholdet skal tillige bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet eventuelt ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelsen sker.

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning

C.A.5.17.3.3.2 Krav om ansættelsesforhold

Det er en betingelse for anvendelse af LL § 7 P, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Se LL § 7 P, stk. 1.

Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne mv. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde udenfor et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne mv. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, kan ikke anvende reglerne i LL § 7 P.

Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker.

(…)