Spørgsmål
1. Kan Skatterådet bekræfte, at arbejdsdageoffshore i Nordsøen på en dansk installation på dansk kontinentalsokkel, ikke skal inkluderes i de maksimalt tilladte 185 dages ophold i Danmark, jf. § 6 stk. 2 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, før man anses for at have bopæl i Danmark?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at dage med kurser/møder afholdt i Danmark i forbindelse med arbejde, hvor der overnattes på hotel i Danmark, ikke skal inkluderes i de maksimalt tilladte 185 dages ophold i Danmark, jf. § 6 stk. 2 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, før man anses for at have bopæl i Danmark?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at dage, hvor spørger er udrejst på ferie i udlandet fra en lufthavn beliggende i Danmark, og spørgers køretøj er parkeret i lufthavnen, ikke skal inkluderes i de maksimalt tilladte 185 dages ophold i Danmark, jf. § 6 stk. 2 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, før man anses for at have bopæl i Danmark?
Svar
1. Nej
2. Nej
3. Ja, se dog Motorstyrelsens begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger ønsker at få en afklaring af, om de af spørger anførte situationer skal medregnes som dage, hvor man opholder sig i Danmark, i forhold til Bekendtgørelse 2018-12-17 nr. 1643 om registrering af køretøjer ("registreringsbekendtgørelsen") § 6, stk. 2.
Spørger har på nuværende tidspunkt bopæl i Danmark, men påtænker at flytte til Tyskland. Det er ved besvarelsen af det bindende svar lagt til grund, at spørger har bopæl i Tyskland.
Spørger arbejder offshore på en installation i den danske del af Nordsøen, dvs. på dansk kontinentalsokkel.
Spørger skal mønstre i Esbjerg lufthavn, hvorfra han flyver offshore for at arbejde i en 2/3 rotation (2 uger afsted og 3 uger fri). Spørger vil derved opholde sig på offshore installationen mindst 146 dage om året.
Herudover vil der sandsynligvis være ca. to ekstra offshore uger om året, samt omkring 10 kursusdage, der afholdes i hjemmeperioden i land, enten i Esbjerg og Svendborg. Ved disse kurser vil spørger overnatte på hotel i de givne byer.
Derved vil det totale antal dage spørger opholder sig i Danmark (på offshore installationen eller i land på kurser mv.), i forbindelse med arbejde, udgøre ca. 170 dage.
Der vil muligvis på et senere tidspunkt være tale om en ændret rotation med 3 uger offshore og 3 uger fri.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Vedrørende spørgsmål 1
Det er spørgers opfattelse, at ophold på offshore-installationen ikke skal medregnes som ophold i Danmark.
Dette begrundes med, at han er nødsaget til fysisk at arbejde og opholde sig på installationen, og dermed ikke har adgang til sit køretøj.
Vedrørende spørgsmål 2
Det er spørgers opfattelse, at kurser og møder med overnatning i Danmark ikke skal medregnes som ophold i Danmark.
Spørger har henvist til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, hvoraf fremgår:
En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssigt vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering. Der stilles dog ikke krav om regelmæssig tilbagevenden, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed på ikke over 6 måneder inden for 12 måneder. At følge undervisning på et universitet eller en anden skole indgår ikke som et element ved fastlæggelsen af, hvor en person er hjemmehørende.
Vedrørende spørgsmål 3
Det er spørgers opfattelse, at det tidsrum, hvor spørger har parkeret sit køretøj i Danmark, ikke skal medregnes som ophold i Danmark, da han selv opholder sig i udlandet.
Motorstyrelsens indstilling og begrundelse
Motorstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at der med nærværende bindende svar kun tages stilling til, om de af spørger anførte situationer skal medregnes som dage, hvor man opholder sig i Danmark, i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor en person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, alligevel anses for at have bopæl i Danmark grundet ophold her i landet.
Spørger er på nuværende tidspunkt registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark.
Det er ved besvarelsen forudsat, at Spørger ikke efter flytningen til Tyskland er eller bliver pligtig til at blive registreret i Det Centrale Personregister, jf. CPR-lovens §§ 6 og 16 m.fl. Motorstyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelse herom.
Der tages ikke stilling til, om spørger, efter flytningen til Tyskland, ud fra en samlet betragtning af spørgers personlige- og erhvervsmæssige forhold mv. vil anses for at have bopæl i Danmark og blive dobbeltdomicileret efter registreringsbekendtgørelsens §§ 6 og 8, og hvor spørger vil være hjemmehørende, såfremt han har dobbeltdomicil.
Registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, som spørger har henvist til vedrørende spørgsmål 2, finder således ikke anvendelse i forhold til de af spørger stillede spørgsmål.
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at arbejdsdage offshore i Nordsøen på en dansk installation på dansk kontinentalsokkel, ikke skal inkluderes i de maksimalt tilladte 185 dages ophold i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6 stk. 2, før man anses for at have bopæl i Danmark.
Begrundelse
Et motorkøretøj skal som udgangspunkt registreres i Motorregistret (også benævnt "Køretøjsregisteret"), før køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet.
Se Lov om registrering af køretøjer ("KØREGL") § 2 og registreringsbekendtgørelsens § 5.
En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet.
Se registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Ved bopæl forstås efter CPR-loven:
"...det sted(bolig) hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele."
En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, regnes alligevel for at have bopæl her i landet, hvis:
- den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller
- den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.
Se registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Af Den juridiske vejledning, afsnit I.A.5.4 fremgår, at ved vurderingen af opholdets varighed lægges der efter sædvanlig praksis ikke alene vægt på den pågældendes egne udtalelser om opholdets varighed, men tillige betydelig vægt på faktiske omstændigheder som boligforhold, familiemæssige forhold, årsag til ophold, skatteforhold, ansættelses- og arbejdsmæssige forhold mv.
Det er ikke i KØREGL eller registreringsbekendtgørelsen defineret, hvad der skal forstås ved "ophold her i landet".
SKM2017.406.ØLR vedrørte registreringspligt for et køretøj, hvor ejeren ikke var registreret med bopæl i Danmark. Landsretten fandt, at appellanten havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 i kalenderåret 2012, og havde derfor havde bopæl i Danmark og Sverige (dobbeltdomicil). Retten fandt endvidere, at sagsøgeren havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning. Appellanten var således hjemmehørende her i landet efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 2.
I afgørelsen blev der ikke taget stilling til, hvad der efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 2 (den nugældende registreringsbekendtgørelses § 6, stk. 2) skal forstås ved "ophold her i landet".
Landsretten lagde dog vægt på bl.a. kontoudtog og hævninger i henholdsvis Danmark og udlandet i forhold til en bevismæssig vurdering af ophold her i landet.
Da der ikke i KØREGL eller registreringsbekendtgørelsen er defineret, hvad der skal forstås ved "ophold her i landet", og der ikke i praksis er taget stilling hertil, er det Motorstyrelsens vurdering, at der må tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse, hvorved "ophold i landet" må omfatte de situationer/tidspunkter, hvor en person fysisk befinder sig i Danmark.
Der er ikke efter gældende regler eller praksis baggrund for at antage, at visse typer af ophold, eller en begrænset anvendelse af et køretøj under et ophold, ikke skal medtages, når det skal vurderes, om en person har opholdt sig her i landet i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
SKDM 1973, 36
Skattedepartementets afgørelse af 1. januar 1973, j.nr. 23-38/1972
Skattedepartementet tiltrådte en af statens ligningsdirektorat afgiven udtalelse om, at en persons ophold og/eller arbejde på en boreplatform eller et boreskib i medfør af § 3 i lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen (tidligere anordning nr. 259 af 7. juni 1963) anses som ophold og /eller arbejde her i landet jfr. kildeskattelovens §§ 1 og 2 i de perioder, hvori platformen/boreskibet er faststående eller forankret over den danske del af kontinentalsoklen med henblik på udforskning og udnyttelse af soklens naturforekomster.
Af cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996 fremgår af pkt. 5.2.2 vedrørende ophold uden for riget:
Ligningslovens § 33 A gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold uden for riget, dvs. uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Dansk, færøsk og grønlandsk luftrum, territorialfarvand eller kontinentalsokkel, er en del af riget.
Det er uden betydning, om arbejdsgiveren er hjemmehørende her i riget eller i udlandet.
…
Personer, der arbejder på installationer, herunder borerigge, i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for den danske og færøske og grønlandske kontinentalsokkel, vil have ophold uden for riget.
SKDM 1973, 36 og cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996 vedrører skattepligt og lempelse i forhold til indkomstskat. Det er dog Motorstyrelsens vurdering, at man kan slutte analogt, således at en installation på dansk kontinentalsokkel må anses for at være en del af Danmark, når det skal vurderes, hvor en person har ophold efter registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
På baggrund af en naturlig sproglig forståelse af "ophold her i landet" samt SKDM 1973, 36 og cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 5.2.2, er det herefter Motorstyrelsens vurdering, at ophold på en installation i Nordsøen på dansk kontinentalsokkel skal medregnes som "ophold her i landet" i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Indstilling
Motorstyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at dage med kurser/møder afholdt i Danmark i forbindelse med arbejde, hvor der overnattes på hotel i Danmark, ikke skal inkluderes i de maksimalt tilladte 185 dages ophold i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6 stk. 2, før man anses at have bopæl i Danmark.
Begrundelse
Som anført ovenfor i begrundelsen vedrørende spørgsmål 1, er det Motorstyrelsens vurdering, at når der ikke i KØREGL eller registreringsbekendtgørelsen er defineret, hvad der skal forstås ved "ophold her i landet", og der ikke i praksis er taget stilling hertil, må der tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse, hvorved "ophold i landet" må omfatte de situationer/tidspunkter, hvor en person fysisk befinder sig i Danmark.
Der er ikke efter gældende regler eller praksis baggrund for at antage, at visse typer af ophold eller en begrænset anvendelse af et køretøj under et ophold ikke skal medtages, når det skal vurderes, om en person har opholdt sig her i landet i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
På baggrund heraf er det Motorstyrelsens vurdering, at dage med kurser/møder afholdt i Danmark i forbindelse med arbejde, hvor der overnattes på hotel i Danmark skal medtages, når det skal vurderes, om en person har opholdt sig her i landet, i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Indstilling
Motorstyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at dage, hvor spørger er udrejst på ferie fra en lufthavn beliggende i Danmark, og spørgers køretøj er parkeret i lufthavnen, ikke skal inkluderes i de maksimalt tilladte 185 dages ophold i Danmark, jf. § 6 stk. 2 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, før man anses for at have bopæl i Danmark.
Begrundelse
Som anført ovenfor i begrundelsen vedrørende spørgsmål 1, er det Motorstyrelsens vurdering, at når der ikke i KØREGL eller registreringsbekendtgørelsen er defineret, hvad der skal forstås ved "ophold her i landet", og der ikke i praksis er taget stilling hertil, må der tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse, hvorved "ophold i landet" må omfatte de situationer/tidspunkter, hvor en person fysisk befinder sig i Danmark.
Der er ikke efter gældende regler eller praksis baggrund for at antage, at visse typer af ophold, eller en begrænset anvendelse af et køretøj under et ophold, ikke skal medtages, når det skal vurderes, om en person har opholdt sig her i landet i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Af registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 fremgår:
En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her
i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig
her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i lan-
det i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på
12 måneder.
Det er således afgørende, hvor personen befinder sig, og ikke hvor køretøjet befinder sig.
Det er derfor Motorstyrelsens vurdering, at dage, hvor spørgers køretøj er parkeret i en dansk lufthavn, men hvor spørger ikke fysisk befinder sig i Danmark, ikke skal medtages, når det skal vurderes, om en person har opholdt sig her i landet i forhold til registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Dog skal Motorstyrelsen bemærke, at der efter omstændighederne kan være tale om, at afrejse-/ankomstdagen skal medregnes som en dag med "ophold her i landet".
Indstilling
Motorstyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog begrundelsen".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Motorstyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Lovgrundlag
I KØREGL §§ 1 og 2 findes bestemmelser om registrering af køretøjer i Danmark.
Af KØREGL § 5 fremgår videre, at Skatteministeren kan fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land, på Færøerne eller i Grønland.
Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler såvel for brug her i landet af køretøjer, der er registreret i udlandet, som for afgrænsning af, i hvilke tilfælde et køretøj skal registreres her i landet.
Disse regler udmøntes i registreringsbekendtgørelsen.
Udgangspunkt er, at et køretøj, der ejes af en fysisk person, skal registreres, hvor ejeren har bopæl.
En person med bopæl i Danmark må som udgangspunkt ikke føre et køretøj, der er registreret i udlandet, på færdselslovens område, jf. § 15 i registreringsbekendtgørelsen.
Det er ikke i KØREGL eller registreringsbekendtgørelsen defineret, hvad der skal forstås ved "ophold i landet".
Der er heller ikke i praksis taget stilling hertil.
Af registreringsbekendtgørelsens § 5 fremgår:
Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med
bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal
køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis
- der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,
- ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og
- brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.
Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet,
skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretø-
jet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun re
gistreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslo-
vens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registre-
ring i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.
Af registreringsbekendtgørelsens § 6 fremgår:
En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i
landet, anses at have bopæl her i landet.
Stk. 2. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bo-
pæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende ophol-
der sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig
her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en
periode på 12 måneder.
Af registreringsbekendtgørelsens § 8 fremgår:
I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere sta-
ter m.v., anses den pågældende efter § 5 at have bopæl i den stat m.v., hvor den
pågældende er hjemmehørende.
Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende
sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår
på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.
Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for
hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig.
Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat til-
knytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor
vedkommende bor.
Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme
sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to
eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private
tilknytning, hvis den pågældende regelmæssigt vender tilbage dertil, hvilket
vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret
vurdering. Der stilles dog ikke krav om regelmæssig tilbagevenden, hvis den
pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsop-
gave af tidsbegrænset varighed på ikke over 6 måneder inden for 12 måneder.
At følge undervisning på et universitet eller en anden skole indgår ikke som et
element ved fastlæggelsen af, hvor en person er hjemmehørende.
Stk. 5. Uanset stk. 4 anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den
pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende
opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere
inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat
m.v., hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og
den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat m.v., eller
denne anden stat m.v. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehø-
rende her i landet, jf. stk. 6.
Stk. 6. I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen efter stk. 5 anser en person for hjem-
mehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har bo-
pæl, er en EU/EØS-stat, underretter Skatteforvaltningen den kompetente myn-
dighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger.
Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør Skatte-
forvaltningen spørgsmålet om, hvor den pågældende er hjemmehørende, i for-
ståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den
er enig i den påtænkte afgørelse, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelsen på
dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan Skat-
teforvaltningen træffe afgørelsen som varslet.
Stk. 7. Opholder en person sig ikke i nogen stat 185 dage inden for et kalen-
derår, jf. stk. 2 og 3, bortses fra dette tidsmæssige kriterium ved bestemmelsen
af, i hvilken stat den pågældende er hjemmehørende det pågældende kalen-
derår.
Cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996:
5.2.2. Ophold uden for riget (uddrag)
Ligningslovens § 33 A gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjene-
steforhold uden for riget, dvs. uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
Dansk, færøsk og grønlandsk luftrum, territorialfarvand eller kontinentalsok-
kel, er en del af riget.
Det er uden betydning, om arbejdsgiveren er hjemmehørende her i riget eller i
udlandet.
Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller udstationeret til be-
skæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted in-
den for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks.
handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lign., er
ikke omfattet af § 33 A.
Piloter, der flyver til og fra danske destinationer, vil af samme grund ikke op-
fylde kravet om ophold uden for riget.
På grund af de særlige arbejdsvilkår for søfolk, herunder fiskere, kan disse
lønmodtagergrupper normalt kun anses for at have ophold uden for riget, så-
fremt de uden nogen form for afbrydelse befinder sig uden for riget i mindst 6
måneder. Når de kommer her til landet må opholdet i udlandet anses for at
være afbrudt. Såfremt der derimod er tale om en længerevarende forhyring på
et eller flere danske eller udenlandske fartøjer, der har base i udlandet og som
ikke anløber dansk havn eller sejler i dansk territorialfarvand, vil den pågæl-
dende have mulighed for at afholde ferie m.v. her i landet op til 42 dage, uden
at opholdet anses for afbrudt.
Personer, der arbejder på installationer, herunder borerigge, i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for den danske og
færøske og grønlandske kontinentalsokkel, vil have ophold uden for riget.
Praksis
Der kan henvises til Den juridiske vejledning, afsnit I.A.5.4 "Flytning til og fra Danmark - bopæl, hjemsted og dobbeltdomicil".
SKM2017.406.ØLR:
Sagen angik, om appellantens køretøj var registreringspligtigt her i landet i medfør af registreringsbekendtgørelsens bestemmelser og dermed registreringsafgiftspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om appellanten, der er svensk statsborger, havde bopæl her i landet. Var det tilfældet, skulle køretøjet indregistreres og afgiftsberigtiges her i landet.
Efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 1, anses en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet. Sagsøgeren var imidlertid ikke registreret med bopæl i Danmark, men derimod i Sverige. Bestemmelsen fandt derfor ikke anvendelse.
Landsretten fandt, at appellanten havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 i kalenderåret 2012, og havde derfor havde bopæl i Danmark og Sverige (dobbeltdomicil). Retten fandt endvidere, at sagsøgeren havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.
Appellanten var således hjemmehørende her i landet efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 2.
I afgørelsen er der ikke taget stilling til, hvad der efter den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 2 (den nugældende registreringsbekendtgørelses § 6, stk. 2) skal forstås ved ophold her i landet.
Landsretten har dog i forhold til en bevismæssig vurdering af ophold i landet bl.a. lagt vægt på kontoudtog og hævninger i henholdsvis Danmark og udlandet.
SKDM 1973, 36:
Skattedepartementet tiltrådte en af statens ligningsdirektorat afgiven udtalelse om, at en persons ophold og/eller arbejde på en boreplatform eller et boreskib i medfør af § 3 i lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen (tidligere anordning nr. 259 af 7. juni 1963) anses som ophold og /eller arbejde her i landet jfr. kildeskattelovens §§ 1 og 2 i de perioder, hvori platformen/boreskibet er faststående eller forankret over den danske del af kontinentalsoklen med henblik på udforskning og udnyttelse af soklens naturforekomster.
Spørgsmål 2 og 3
Der henvises til lovgrundlag og praksis anført under spørgsmål 1.