Parter

SKAT

(Adv. Anders Vangsø Mortensen)

Mod

A

(Adv. Leo Jantzen)

Afsagt af landsretsdommer

Michael Ellehauge.

Sagens oplysninger

Ved kendelse af 19.januar 2016 har Byretten blandt andet bestemt, at SKATs påstand om, at rekvirentens spørgsmål 7, 8, 9, 16, 17, 18, 19, 23, 24 og 25 skal udgå af skønstemaet, ikke tages til følge.

Kendelsen er kæret af SKAT med påstand om, at skønsrekvirentens, As, spørgsmål 7, 8, 9, 16, 17, 18, 19, 23, 24 og 25 skal udgå af skønstemaet. Til støtte for påstanden har SKAT anført, at spørgsmålene er uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2, jf. § 341. Skattesagen angår fordelingen på de overdragne aktiver af den aftalte - og af SKAT godkendte - samlede afståelsessum på 9.650.000 kr. Det forestående syn og skøn skal derfor alene forholde sig hertil. Det er ikke relevant at få skønsmanden til at fordele købesummen på de overdragne aktiver uden hensyn til den aftalte afståelsessum. Herved ville skønsmanden gå uden for sagens tema og skulle svare på spørgsmål, som ligger uden for sagen. Alle de spørgsmål, der er indeholdt i SKATs påstand, indebærer, at skønsmanden skal foretage fordeling af en samlet afståelsessum, hvor han ser bort fra den aftalte samlede afståelsessum på 9.650.000 kr. Det er i købsaftalen aftalt, at købesummens fordeling er endelig, og at parterne hver især bærer risikoen for eventuelle konsekvenser af SKATs manglende godkendelse heraf. Overdragelsessummen er hverken bestridt af SKAT eller civilretligt af parterne og må derfor lægges til grund ved fordelingen på de overdragne aktiver.

A har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at retsplejelovens regler om syn og skøn som den klare hovedregel tillader en part at stille spørgsmål til skønsmanden, uanset om modparten er enig heri eller ej. De undtagelser, der gælder til denne hovedregel, finder ikke anvendelse i nærværende sag. Efter ejendomsavancebeskatningslov ns § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, kan SKAT prøve såvel afståelsessummen som fordelingen heraf på de overdragne aktiver. Bestemmelserne hjemler SKAT en adgang til at prøve begge led, men de hjemler ikke en begrænsning af skatteyders efterfølgende reaktionsmuligheder. Den samlede afståelsessum er afhængig af, hvordan den fordeles på de underliggende aktiver og vice versa. Når SKAT gør gældende, at der ikke kan stilles spørgsmål til den samlede afståelsessum, da SKAT har godkendt denne, indebærer denne forståelse således, at skatteyders rekursadgang reelt af skæres. Hverken Skatteankestyrelsen eller retten har fastlagt nogen ramme for det syn og skøn, der skal foretages. Sagens overordnede tema - og dermed ramme - er at få fastlagt den indbyrdes fordeling af afståelsessummen på de underliggende aktiver og dermed få fastlagt afståelsessummen. Svarene på de nævnte spørgsmål fra A kan få betydning for sagens afgørelse ved Landsskatteretten. Finder skønsmanden således, at ejendommens samlede handelsværdi overstiger 9.650.000 kr., og at der kan henføres en større del heraf til stuehuset end 2.900.000 kr. som fastsat af SKAT, vil det for Landsskatteretten blive gjort gældende, at A har krav på, at stuehuset fastsættes til dette højere beløb.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Landsretten finder ikke grundlag for på forhånd at antage, at svarene på spørgsmål 7, 8, 9, 16, 17, 18, 19, 23, 24 og 25 vil være uden betydning for skattesagen.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse i det omfang; den er kæret.

Efter kæremålets udfald skal SKAT betale sagens omkostninger for landsretten til A med 2.500 kr. Beløbet er til udgifter til advokatbistand og er uden moms, da det ikke er oplyst, at A ikke er momsregistreret.

T h i  b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes i det omfang, den er kæret.

I sagsomkostninger for landsretten skal SKAT inden 14 dage betale 2.500 kr. til A.

Sagen sluttet.