Indhold

Dette afsnit beskriver håndteringen af ændringer af oplysninger i en reeksportmeddelelse.

Ændring efter ansøgning

Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere af oplysninger i en reeksportmeddelelse efter, at den er indgivet.

Ændring kan dog ikke foretages, når:

  • toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav reeksportmeddelelsen, at de agter at undersøge varerne
  • toldmyndighederne har fastslået, at en eller flere oplysninger i reeksportmeddelelsen ikke er korrekte eller er ufuldstændige, ELLER
  • toldmyndighederne allerede har frigivet varerne til udpassage.

Se EUTK art. 275, stk. 1.