Indhold

Dette afsnit beskriver, i hvilken form reeksportmeddelelsen kan indgives.

Form

►Reeksportmeddelelsen skal som hovedregel indgives via DMS Eksport. Du finder information om og vejledning til toldsystemerne på toldst.dk/toldsystemer.◄

Toldmyndighederne kan dog acceptere, at der benyttes handels-, havne- eller transportoplysningssystemer til indgivelse af en reeksportmeddelelse.

Dette forudsætter, at de pågældende systemer indeholder de nødvendige oplysninger, og at disse foreligger inden varerne føres ud af EU.

Se EUTK art. 274, stk. 3, 2. afsnit.

I stedet for indgivelse af en reeksportmeddelelse kan toldmyndighederne acceptere at modtage en meddelelse og få adgang til oplysninger i en reeksportmeddelelse i den økonomiske operatørs edb-system. Se EUTK art. 274, stk. 4.