Det er oplysninger fra TIR-carnetet, der overføres til transitsystemet, jf. afsnit om EU-forsendelse.
Angivelse i transitsystemet
Ved angivelse i transitsystemet af forsendelser under TIR-ordningen se afsnittet om EU-forsendelse, især disse rubrikker:
- I rubrikken "Angivelsestype" (rubrik 1) angives koden "TIR".
- I rubrikken "Vedlagte dokumenter" (rubrik 44) angives koden "952" (TIR-carnet) under "dokumenttype" og TIR-carnetets nummer under "dokumentreference". Der kan kun angives et TIR-carnet pr. angivelse (MRN), og dette skal ske under varepost 1. TIR-carenets nummer skal have formatet an10 og skal følge algoritmen som bestemt af IRU.
- I rubrikken "sikkerhedsstillelse" (rubrik 52) angives koden "B" under "Garantitype" og TIR-carnetets nummer under "Reference til anden sikkerhedsstillelse".
- Angivelse af koden for afgangstoldsted og bestemmelsestoldsted skal indeholde landekoden for et EU-land.
Angivelse af grænseovergangssted og angivelse af koden "A3" (godkendt afsender) bruges ikke ved forsendelser under TIR-ordningen.
Angivelse i øvrige rubrikker følger de regler, som gælder for forsendelser under EU's forsendelsesordning.