Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at handelsværdien af ejendommen xxx, kan fastsættes til 3 mio. DKK kontant ved udlæg heraf fra dødsboet under skifte med en ideel andel til hvert af afdødes to børn, AAA og BBB?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at AAA og BBB efterfølgende kan over drage den ved udlæg fra boet modtagne andel af ejendommen xxx til Investeringsselskabet yyy ApS for en handelsværdi på 3 mio. DKK (for hele ejendommen) uden andre skattemæssige konsekvenser, end at denne værdi lægges til grund som sælgers salgssum og købers anskaffelsessum for ejendommen?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at de livsforsikringer, pensioner mv., som CCC modtog som følge af sin mands død, og som ikke er forbrugt på tidspunktet for skifte af det uskiftede bo, forudsat beløbene ikke indgår i det uskiftede bo, heller ikke indgår ved afgørelsen af, hvorvidt boet er skattepligtigt efter dødsboskattelovens regler, jf. lovens § 72, stk. 2, jf. § 6?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at den længstlevende ægtefælles boslod ikke medregnes ved afgørelsen af, om boet (skiftet af det uskiftede bo) er skattepligtigt, dødsboskattelovens § 6 og SKM2012.524 LSR.

Svar

1. Afvises
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

DDD afgik ved døden den 9. april 2013.

Hans ægtefælle, CCC, overtog boet til uskiftet bo med ægtefællernes to fælles børn, AAA og BBB.

Valget af at overtage boet til uskiftet bo skete uden den fornødne forudgående rådgivning om muligheden for at skifte samt konsekvenser mv. heraf.
CCC overvejer derfor nu at anmode om skifte af det uskiftede bo.

Afdøde ejede blandt andet ejendommen xxx, og 49% af anpartskapitalen i Investeringsselskabet yyy ApS, mens de resterende 51% er ejet af sønnen. Begge disse aktiver vil indgå i boet, såfremt dette vælges skiftet.

Ejendommen xxx er vurderet som et landbrug. Ejendommens driftsbygninger er udlejet til et tømrerfirma. Stuehuset står pt. tomt, men vil blive søgt udlejet til beboelse. Ejendommens jord, Ca. 9 ha., drives ikke, men henligger som naturområde.

Investeringsselskabet yyy ApS er uden aktivitet.

Tanken er nu at begære skifte af det uskiftede bo. Under dette skifte agtes ejendommen xxx udlagt til AAA og BBB med 50 % til hver. Endvidere agtes afdødes 49 % af anparterne i Investeringsselskabet yyy ApS udlagt til AAA og BBB med halvdelen til hver.

I forbindelse med disse overvejelser har afdødes søn anmodet den lokale Danbolig mægler om at fastsætte ejendommens handelsværdi. Mægleren vurderer ejendommens handelsværdi til ca. 3 mio. DKK kontant. Den offentlige vurdering udgjorde 2,1 mio. DKK pr. 1. oktober 2012.

I forbindelse med DDDs død modtog hans efterlevende ægtefælle udbetalinger fra livsforsikringer og pensioner. Disse midler henstår i al væsentlighed som ubrugte på særskilte konti

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Udlæg af aktiver fra et dødsbo skal som udgangspunkt ske til de pågældende aktivers handelsværdi på skæringsdagen eller på udlægsdagen, hvis udlægget sker før skæringsdagen, jf. juridisk vejledning afsnit C.E.9.2.1 og DBSL § 84, jf. BAL § 12. Som det fremgår af vedlagte vurdering fra Danbolig anses den omhandlede ejendoms handelsværdi for at være 3 mio. DKK kontant.

Det er derfor vores opfattelse, at ejendommen kan udlægges fra dødsboet til arvingerne til denne værdi.

Det skal bemærkes, at anvendelse af reglerne i værdiansættelsescirkulæret ? cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 - er en mulighed, men ikke en pligt, for boet og dets arvinger. Kan handelsværdien dokumenteres på anden vis, kan denne efter vores opfattelse vælges anvendt. Et sådant valg kan eksempelvis være relevant for derved at sikre den korrekte deling af boets midler mellem flere arvinger og mellem disse og ægtefællen.

Spørgsmål i bør derfor besvares med et ?ja".

Ad spørgsmål 2

Ejendommens handelsværdi findes, jf. spørgsmål 1 og den fra uvildig mægler indhentede vurdering, at være 3 mio. DKK kontant. Ved overdragelse af ejendommen fra arvingerne til et selskab behersket af disse (i fællesskab) skal overdragelsessummen fastsættes til handelsværdien, som denne ville være ved overdragelse til en ikke interesseforbundet part. Vi mener derfor, at arvingerne efter at have modtaget ejendommen ? for hver arving en ideel andel heraf ? kan overdrage denne til et af dem i fællesskab behersket selskab for en værdi svarende til udlægsværdien, idet denne må anses at være udtryk for ejendommens reelle handelsværdi.

Det forhold, at ejendommen kort forud for overdragelsen er erhvervet ved udlæg fra et dødsbo, samt at anparterne i det købende selskab er erhvervet ved udlæg fra samme dødsbo, har efter vores opfattelse ikke i sig selv betydning for den efterfølgende overdragelse til handelsværdi.

Vi mener derfor, at spørgsmål 2 bør besvares med et ?ja".

Ad spørgsmål 3

Arvelovens § 23, stk. 2 har følgende ordlyd:

?Livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af den førstafdøde ægtefælles død, og som må antages ikke at være for- brugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live."

Det fremgår således klart af denne bestemmelse, at livsforsikringer, pensioner mv., som CCC modtog som følge af ægtefællens, DDD, død, ikke indgår i det uskiftede bo ved skifte af dette i enkens levende live.

Dødsboskattelovens kapitel 12 indeholder reglerne for beskatningen ved skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live. § 72, stk. 2, 1. pkt., har følgende ordlyd: ?Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6." Da pensionsmidler mv. efter arvelovens regler ikke indgår i det uskiftede bo ved skifte af dette i længstlevendes levende live, kan disse ej heller indgå ved vurderingen af boets skattepligt i henhold til § 72, stk. 2, jf. § 6.

På denne baggrund bør spørgsmål 3 besvares med et ?ja".

Ad spørgsmål 4

Landsskatteretten fastslog ved afgørelsen refereret i SKM 2012.524 LSR, at ved skifte af dødsboer, hvor der er en efterlevende ægtefælle, medregnes dennes boslod ikke ved afgørelsen af, om boet er skattepligtigt efter DBSL § 6. Afgørelsen er senere fulgt op med et styre- signal offentliggjort som SKM 2012.724 SKAT.

Ved fuldstændigt skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live gælder reglerne i dødsboskattelovens kapitel 12, der henviser til § 6, for så vidt angår grænserne for skattepligt.

Ved skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live skal der beregnes boslod til længstlevende på samme måde som ved skifte i forbindelse med dødsfaldet. Det er derfor vores opfattelse, at den praksis, som Landsskatterettens nævnte kendelse fra 2012 er udtryk for, også finder anvendelse ved skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live. I den konkrete sag skal hustruens boslod derfor ikke medregnes ved afgørelsen af, om det uskiftede bo under skifte er skattepligtigt.

Spørgsmål 4 bør derfor besvares med et ?ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af ejendommen xxx kan fastsættes til 3 mio. DKK kontant ved udlæg heraf fra dødsboet under skifte med en ideel andel til hvert af afdødes to børn, AAA og BBB.

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12
Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.

Stk.2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.

Stk.3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.

Praksis

SKM2009.534.LSR
Kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelse og at udmelde sagkyndige vurderingsmænd til vurdering af et dødsbos aktiver ligger hos skifteretterne. Anmodning om bindende svar om værdiansættelse af ejendommen i et dødsbo blev derfor afvist.

Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.9
Eksempel (boafgift uden for SKATs kompetence)

SKAT havde ikke kompetence til at besvare spørgsmål om beregning og opkrævning af boafgift, da skifteretterne har denne kompetence. Som følge heraf kunne der heller ikke gives bindende svar om værdiansættelse af aktiver i dødsboer, hvis værdiansættelsen skal anvendes til skifterettens beregning og opkrævning af boafgift. Se SKM2009.534.LSR.

Begrundelse

Landsskatterette har tidligere taget stilling til om spørgsmål om værdiansættelse af boets aktiver, og har afgjort at spørgsmålet hører til skifteretternes kompetenceområde, hvorfor der ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 afvises.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at AAA og BBB efterfølgende kan over drage den ved udlæg fra boet modtagne andel af ejendommen xxx til Investeringsselskabet yyy ApS for en handelsværdi på 3 mio. DKK (for hele ejendommen) uden andre skattemæssige konsekvenser, end at denne værdi lægges til grund som sælgers salgssum og købers anskaffelsessum for ejendommen.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 2
Skattepligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 4
Stk. 5.  Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter omfattet af denne lov.

Stk. 6. Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Begrundelse
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, at Skatterådet ikke kan tage stilling til udlægsværdien for ejendommen xxx, idet skifteretten har kompetencen til at afgøre dette spørgsmål.

Spørgsmål 2 er formuleret således, at besvarelsen af også dette spørgsmål indebærer en stillingtagen til udlægsværdien.

Spørgsmålet burde således umiddelbart afvises.

SKAT har imidlertid valgt at opfatte spørgsmålet således, at det alene ønskes besvaret om ejendommens samlede værdi (handelsværdien) ved AAA og BBB efterfølgende salg til Investeringsselskabet yyy ApS kan ansættes til 3 mio. kr.

I forbindelse med behandlingen af anmodningen om bindende svar har SKAT, Kundeservice, Ejendom besigtiget ejendommen med henblik på at afgive en udtalelse om ejendommens værdi.

I brev af d. 3. december 2013 er afgivet følgende udtalelse:

"Udtalelse

Kundeservice Ejendom skal udtale, at på det foreliggende grundlag og efter besigtigelsen af ejendommen, kan en handelspris på 3.000.000 kr. ikke afvises.

Handelsværdien kan passende fordeles således:

Stuehuset incl. boligmoment			750.000 kr.
Udhusene:
Kontor - 80 m² á 400 kr.	32.000 kr.
Værksted -  167 m² á 250 kr.	41.750 kr.
60 m² á200 kr.	12.000 kr.
I alt	85.750 kr.	x faktor 11	943.250 kr.
Jorden:
2 ha. agerjord	160.000 kr.	320.000 kr.
4 ha. græs, skov	100.000 kr.	400.000 kr.
2,55 ha. fredskov	100.000 kr.	255.000 kr.	975.000 kr.
I alt			2.668.250 kr.
Afrundet			2.700.000 kr.

Begrundelse

Det er Kundeservice Ejendoms opfattelse, at 3.000.000 kr. ikke kan afvises og er inden for den skønsusikkerhed hvor med handelsværdien kan bedømmes. Ved fastsættelse af værdien for jorden er den meget passende med områdets jordpriser. Ved fastsættelse af lejefaktoren for udhusene er der taget hensyn til vedligeholdelsestilstanden."

SKAT finder på denne baggrund, at ejendommens samlede værdi ved AAA og BBB efterfølgende salg til Investeringsselskabet yyy ApS kan ansættes til 3 mio. kr.

Hvilke skattemæssige konsekvenser et salg til denne værdi vil udløse, afhænger bl.a. af anskaffelsessummen, hvilken Skatterådet jf. det ovenfor anførte er afskåret fra at tage stilling til.

Det bemærkes, at overdragelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven skal fordeles på grund, bygninger, ejerbolig m.v. Der er ikke i nærværende bindende svar taget stilling til denne fordeling."

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de livsforsikringer, pensioner mv., som CCC modtog som følge af sin mands død, og som ikke er forbrugt på tidspunktet for skifte af det uskiftede bo, forudsat beløbene ikke indgår i det uskiftede bo, heller ikke indgår ved afgørelsen af, hvorvidt boet er skattepligtigt efter dødsboskattelovens regler, jf. lovens §72, stk. 2, jf. § 6.

Lovgrundlag

Arveloven

§ 23. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den længstlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Stk. 2. Livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af den førstafdøde ægtefælles død, og som må antages ikke at være forbrugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live.

Dødsboskifteloven
Om boets afslutning bestemmes:

§ 79.Ved modtagelsen af boopgørelsen kontrollerer skifteretten, at boopgørelsen er behørigt underskrevet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan anmode skifteretten om at træffe afgørelse om bestemt angivne forhold i boopgørelsen og giver skifteretten meddelelse om, hvorvidt værdiansættelserne er godkendt.

Stk. 3. Skifteretten reviderer boopgørelsen,

1. når der i boet er arvinger eller legatarer repræsenteret ved værge eller skifteværge,
2. i det omfang told- og skatteforvaltningen i medfør af stk. 2 har anmodet derom, eller
3. i det omfang det som et led i en stikprøvekontrol eller af hensyn til beregning af afgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver måtte findes hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Skifteretten kan fastsætte en frist for berigtigelse af fejl og mangler ved boopgørelsen.

Om skifterettens kompetence bestemmes:

§ 89. Skifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, vejleder efter reglerne i kapitel 24 og afgør tvister, som opstår i forbindelse med boernes behandling, herunder om

1. retten til at arve, herunder retten til at overtage aktiver efter vurdering,
2. fordringer og krav og disses fortrinsret rettet mod dødsboet, mod en bobestyrer, mod skifteretten eller mellem lodtagere i boet,
3. krav på tilbagelevering eller tilbagebetaling til boet,
4. spørgsmål om retten til en kapital ifølge en livsforsikring eller tilsvarende ordning, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald, når tvisten angår, hvem der som begunstiget eller som ejer af policen m.v. er berettiget til at modtage kapitalen, eller hvorvidt kapitalen helt eller delvis skal behandles, som om den tilhører boet, og
5. fordringer og krav, der gøres gældende af boet, når parterne er enige herom.

.......

§ 90. Sagerne behandles ved den skifteret, hvorunder boet hører.

Oplysningspligt over for skifteretten

§ 92. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt forlange at få oplysninger vedrørende et bos forhold og kan i den forbindelse kræve boets dokumenter udleveret.

Stk. 2. Skifteretten kan pålægge enhver at give møde, afgive forklaring og fremlægge dokumenter efter retsplejelovens regler om vidnepligt og editionspligt for tredjemand.

Boafgiftsloven

§ 12. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet.......... Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.

Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.

Stk. 3. Ønsker told- og skatteforvaltningen eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.

 Dødsboskatteloven
§ 84. For værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12.

Begrundelse

Dødsboskatteloven indeholder alene en henvisning til boafgiftsloven med hensyn til værdiansættelser. Boafgiftsloven handler om værdiansættelser, og SKATs evt. kritik heraf. Der er intet omkring evt. indhold eller manglende indhold i boopgørelsen, hverken i boafgiftslov eller dødsboskattelov.

SKATs opgave er derfor at efterprøve værdiansættelser af aktiver og passiver, som boet har medregnet i boopgørelsen.

DØdsboskifteloven indeholder bestemmelser om skifterettens adgang til at undersøge og eventuelt at revidere boopgørelsen.

Om aktiverne nævnt i arvelovens § 13 kan holdes uden for eller indgår i boopgørelsen for det uskiftede bo, hører under skifterettens kompetenceområde.

Besvarelsen af spørgsmålet forudsætter derfor, at skifteretten anser beløbene for at kunne holdes uden for det uskiftede bo ved skifte af dette, mens den længstlevende er i live. Som følge heraf skal beløbene ikke indgå i boopgørelsen og derfor heller ikke i vurderingen af, om boet er skattefritaget.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den længstlevende ægtefælles boslod ikke medregnes ved afgørelsen af, om boet (skiftet af det uskiftede bo) er skattepligtigt, dødsboskattelovens § 6 og SKM2012.524 LSR.

Lovgrundlag
Dødsboskattelovens afsnit II handler om skattereglerne ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og afsnit III handler om skattereglerne i forbindelse med uskiftet bo m.v.

Når dødsboet udleveres til uskiftet bo indtræder den længstlevende ægtefælle fuldt ud i afdødes skattemæssige stilling og beskattes af såvel egen som afdødes indkomster (såkaldt universalsuccession).

De skattemæssige regler ved skifte af uskiftet bo, mens de længstlevende ægtefælle er i live, findes i dødsboskattelovens kapitel 12, der er en del af afsnit III (Uskiftet bo m.v.).

Dødsboskattelovens § 59
§ 59 fastslår, at den længstlevende ægtefælle succederer fuldt ud, når dødsboet er udleveret til uskiftet bo. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
"§ 59. Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.
(...)"

Dødsboskattelovens §§ 71 -73
Dødsboskattelovens §§ 71-73 fastsætter reglerne for beskatning af dels dødsboet og dels den længstlevende ægtefælle, når et uskiftet bo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle er i live. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"§ 71. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live.

Stk. 2. Ved anvendelsen af de øvrige bestemmelser i denne lov på boer omfattet af dette kapitel træder datoen for skifterettens modtagelse af skiftebegæringen i stedet for dødsdagen.

Stk. 3. Hvis den længstlevende ægtefælle skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), finder §§ 3-6 og §§ 19-52 anvendelse, jf. dog §§ 72-75.

(...)

§ 72. Som det uskiftede bos indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde end den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Hvis et særbo efter førstafdøde er skiftet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, anvendes beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, dog på summen af det uskiftede bo og afdødes særbo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 2, dog finder anvendelse. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke i det omfang, den længstlevende ægtefælles arv af førstafdødes særbo er indgået i det uskiftede bo.

Stk. 3. Et uskiftet bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, beskattes uanset § 19, stk. 2, alene af indkomst som nævnt i stk. 1 i boperioden. Indkomsten opgøres under ét for hele boperioden.

§ 73. Den længstlevende ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter vedrørende den formue, der er inddraget under skiftet. Den længstlevende ægtefælle beskattes dog ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde."

(§§ 74 og 75 handler om forhold, der ikke er relevante for det stillede spørgsmål).

Dødsboskattelovens § 6
§ 6 fastlægger betingelser for, at dødsboet er skattefritaget.

I stk. 1 fastsættes beløbsgrænsen for skattefrihed og har denne ordlyd:
"§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau). Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet."

Praksis

SKM2012.524.LSR.
Ved beregningen af, om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattepligtige boer, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1, skal længstlevende ægtefælles boslod ikke medregnes. Dette er på trods af den klare ordlyd i bemærkningerne, der foreskriver det modsatte.

SKM2013.815.SR og SKM2013.816.SR
Skatterådet kan under hensyntagen til Landsskatterettens kendelse SKM2012.524.LSR tiltræde, at ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens længstlevende stadig er i live, er det kun afdødes boslod, det vil sige halvdelen af det uskiftede bo, der indgår ved opgørelse af, om boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.

Begrundelse

Skatterådet har afgjort et bindende svar på helt tilsvarende spørgsmål i SKM2013.815.SR, hvorefter skatterådet under hensyntagen til Landsskatterettens kendelse SKM2012.524.LSR tiltræder at ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens længstlevende stadig er i live, er det kun afdødes boslod, det vil sige halvdelen af det uskiftede bo, der indgår ved opgørelse af, om boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "ja". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser