Indhold

Dette afsnit handler om strafansvar og disciplinæransvar for revisorer og advokater, og heri gennemgås reglerne om strafansvar for rådgivere i hovedtræk.

Afsnittet indeholder:

Om rådgiveransvar

Skattestyrelsen kan gøre et strafansvar gældende mod rådgiver, hvis denne har rådgivet eller handlet på en sådan måde, at der i forbindelse med oplysninger om klientens skatte- eller afgiftsforhold er sket en over­trædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Revisorer og advokater er desuden undergivet et disciplinæransvar efter henholdsvis revisorloven og retsplejeloven for overtrædelse af branchemæssige forpligtelser. Disciplinæransvaret udløses ved tilsidesættelse af de pligter, stillingen som revisor eller advo­kat medfører - typisk overtrædelse af god revisorskik og god advokatskik. Disciplinæransvar påkendes af hen­holdsvis Revi­sor­­nævnet og Advokat­nævnet.

Hvor det er muligt at anvende såvel strafansvar som disciplinæransvar, beror valget mellem at indbringe sagen for Revisor- eller Advokatnævnet eller politiet på en ­vurdering af den konkrete overtrædelses grovhed. Jo grovere handlingen eller undladelsen er, desto mere taler det for at rejse en straffesag.