Østre Landsrets dom af 14. september 2012, 13. afdeling nr. S-1746-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Johannes Hansen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Anne Louise Bormann, John Mosegaard og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.) med domsmænd

...........................................

Byrettens dom af 30. maj 2011, nr. 5A-6425/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. november 2010.

T er tiltalt for

1.

              

overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2005, 2006 og 2008, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 271.341 kr., 88.677 kr. og 200.000 kr., idet han som ansat ikke selvangav udbetalt bonus fra virksomheden G1 på trods af, at han for alle indkomstårene ændrede sit befordringsfradrag, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 289.184 kr. i skat.

2.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2007, at have undladt inden 4 uger fra modtagelse af skatteansættelse den 10. marts 2008 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 162.309 kr., idet han ikke oplyste skat, at han som ansat havde fået udbetalt bonus fra virksomheden G1, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 89.281 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt tillægsbøde på 378.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har ikke haft indsigelser til den talmæssige opgørelse i anklageskriftet.

Forklaringer

Tiltalte, T, har forklaret, at han blev ansat den 1. februar 2004 som nyuddannet datamatiker hos rederiet G1. Han blev ansat som it-supporter. Lønniveauet for en it-supporter var på daværende tidspunkt 31.000 kr. om måneden. Han fik en månedlig basisløn på 23.000 kr. hos G1. Han fik at vide, at der var tale om en bonusbaseret løn. Alle medarbejdere ville få udbetalt såkaldte "shares", og ledelsen satte en værdi på disse "shares". Alle medarbejdere fik "shares", og det var ikke sådan, at den enkelte ansatte skulle opfylde nogle specifikke mål for at få del i disse "shares". Han ved ikke, om samtlige medarbejdere fik del i bonusordningen. Det kan godt være, at der i hans ansættelseskontrakt stod, hvilket antal "shares" han fik tildelt. Det var ikke afhængigt af, hvordan han performede. Det var således ledelsens suveræne beslutning, hvilken værdi de enkelte "shares" skulle tillægges i det pågældende år. Det var helt konfidentielt og forbundet med fyringsrisiko, hvis man talte om sine lønforhold og bonusforhold med kolleger.

De beløb, der er nævnt i forhold 1 og 2 skal nok være rigtige. Det er rigtigt, at han ikke oplyste disse beløb til skattevæsenet. Han gik ud fra, at hans udbetalinger fra arbejdsgiveren var omfattet af kildeskatteloven, således at der allerede var betalt skat af de penge, han fik udbetalt. Han mener ikke, at han har set en mail fra G1 (udland) af 4. februar 2004 eller en mail af 25. november 2004.

På et tidspunkt kom en mail fra ledelsen om, at SKAT var ved at gennemgå de ansattes skatteforhold. Han ved, at mange medarbejdere henvendte sig til skattevæsenet og fik mange forskellige oplysninger. Han selv indberettede, at han havde modtaget 200.000 kr. i bonus. Denne bonus vedrørte optjening for indkomståret 2007, som blev udbetalt i 2008, og som skulle oplyses til skattevæsenet i 2009.

Han var ikke med i de mailgrupper, som de omtalte mails af 4. februar 2004 og 25. juni 2004 er sendt til.

Da han havde indberettet bonussen på 200.000 kr., kom han i dialog med SKAT og indbetalte efterfølgende skatten for bonussen for årene 2004 til 2008, også selv om bonussen for 2004 var strafferetligt forældet.

Han har aldrig modtaget nogen egentlige lønsedler på bonusbeløbene. Så vidt han husker, har han spurgt enten i regnskabsafdelingen eller i lønafdelingen, om han kunne få en lønseddel på bonussen. Han har aldrig spurgt nogen om den skattemæssige del af bonussen. Han burde nok have tænkt over, at han fik udbetalt så høje beløb, men det tænke han ikke på. Han var påvirket af, at han hele tiden fik tudet ørene fulde af, at man ikke måtte tale med nogen om sin løn eller bonus.

Det er rigtigt, at han i 2006 på nettet ændrede sit befordringsfradrag for indkomståret 2005, og at han gjorde det samme i 2007 for indkomståret 2006 og igen den 16. maj 2009 vedrørende indkomståret 2008. Han kan ikke huske, om han nogensinde har set sin årsopgørelse for 2007.

Når han kiggede på sine årsopgørelser, var det mest fradragssiden, der interesserede ham. Han fratrådte hos G1 efter at være blevet overført til G1x, der var delvist ejet af G1, i juni 2010.

Det er rigtigt, at G1 i januar 2009 udbetalte bonus vedrørende optjeningsåret 2008, og at G1 før udbetalingen havde indeholdt skat af bonussen. Dette var en praksisændring fra G1.

V.1 har som vidne forklaret, at hun er ansat som fuldmægtig hos SKAT. Hun har indtil for nylig været ansat i den afdeling, der behandler skattestraffesager, og hun kom derfor til at deltage i behandlingen af sagerne hos G1. På et tidspunkt blev SKAT opmærksom på G1s bonusordninger og på, at der var forskel i, hvordan de ansatte behandlede bonussen skattemæssigt. Der blev gennemført 388 kontroller, hvoraf de 211 blev sendt til vidnets afdeling med henblik på nærmere undersøgelser. Heraf blev 48 straks henlagt, idet de var forældede eller for små. Af de resterende 163 blev der sendt en henstilling, det vil sige en slags advarsel, i de 26 af sagerne. I 90 af sagerne vedtog den ansatte en bøde, således at bøderne i alt udgjorde 7.215.000 kr. I 37 af tilfældene sendte SKAT tiltalebegæring til politiet, og der er allerede afgjort 9 af disse sager ved retterne. SKAT sendte tiltalebegæringer til politiet i de tilfælde, hvor skatteyderen ikke ville vedtage en bøde, eller hvis sagen var over 250.000 kr., for så kan SKAT ikke afgøre bøden administrativt.

Fra flere af de skatteydere, der var ansat hos G1, modtog SKAT mailen af 25. juni 2004 fra G1 (udland). Hun ved ikke, om denne mail tillige er sendt til medarbejdere i G1 Danmark.

SKAT havde på forhånd varslet en kontrol overfor G1, og man holdt et indledende møde hos G1 den 23. april 2009. Hun ved, at G1 koncernen ændrede sin procedure, således at man indeholdt skat før udbetalingen af bonus. Denne praksisændring skete før SKATs kontrol, men efter at der var blevet varslet kontrol.

Hun er bekendt med, at G1 på verdensplan har 400 selskaber. Denne viden har hun fra skatteydere, der er ansat hos G1. Det er SKATs opfattelse, at G1 burde have indeholdt A-skat.

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har den 27. maj 2011 udarbejdet personundersøgelse vedrørende tiltalte.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fra 1. juni 2011 er blevet ansat i et større firma i ..., hvor han skal beskæftige sig med infrastruktur og arkitektur på servere og netværk. Han får i løn inklusiv pension 50.000 kr. om måneden.

Sagens øvrige oplysninger

Der har under sagen været dokumenteret e-mails af 4. februar 2004 og af 25. juni 2004.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte ikke har haft bemærkninger til den beløbsmæssige opgørelse af den udbetalte bonus og af den skyldige skat, og anklageskriftets oplysninger herom lægges derfor til grund.

Tiltalte har forklaret, at han troede, at hans arbejdsgiver indeholdt skat af alle udbetalingerne, og fuldmægtig V.1 har som vidne forklaret, at det er SKATs opfattelse, at arbejdsgiveren burde have indeholdt skat af bonussen. Tiltalte har forklaret, at han ikke har set de to dokumenterede mails fra 2004 vedrørende den skattemæssige behandling af bonussen, idet han ikke var med i de postgrupper, der modtog de nævnte mails. Da anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at tiltalte har haft kendskab til disse mails eller i øvrigt har fået orientering fra arbejdsgiveren om, at der ikke var indeholdt skat af bonussen, finder retten det under disse omstændigheder ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat, og tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Når der henses til, at der er tale om store årlige bonusbeløb, finder retten, at tiltalte burde have indset, at der ikke var trukket skat af bonusbeløbene.

Retten finder derfor, at tiltalte har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de nævnte beløb, jf. herved henholdsvis skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1 og § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Med denne modifikation findes tiltalte skyldig som beskrevet i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes i medfør af skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1 og § 16, stk. 2, jf. stk. 1 til en bøde på 280.000 kr.

Retten har ved udmålingen af bøden navnlig lagt vægt på, at tiltalte efter det oplyste har betalt de unddragne beløb og på, at han ikke tidligere er straffet.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 280.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

...........................................

Østre Landsrets dom af 14. september 2012, 13. afdeling nr. S-1746-11

Byrettens dom af 30. maj 2011 (5A-6425/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse, herunder at der idømmes en frihedsstraf og en bøde på 378.000 kr.

Forsvareren har påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse.

Supplerende forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er yderligere afgivet forklaring af vidnet V.2.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han hverken ved ansættelsen eller senere fik oplysninger om beskatning af bonus. Han var ikke ansat i G1 (udland) og har aldrig modtaget mails fra V.2 om beskatning af bonus.

Foreholdt ex II side 96 husker han ikke, hvor han fik mailen af 4. februar 2007 fra. Han er ikke sikker på, at han var med i mailgruppen ... ALL. Han sad da i G1 House, men det er ikke ensbetydende med, at han var med i mailgruppen. Han tror, at han fandt mailen i forbindelse med skattesagen, og herefter den 8. oktober 2010 videresendte den. Han forsømte i årsopgørelserne at se på indkomstsiden og koncentrerede sig om befordringsrubrikken. Han kan godt i dag se, at han burde have set på indkomstangivelsen. Adspurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at man af IT-gruppen blev lagt ind i en mailgruppe enten automatisk eller efter anmodning. IT-afdelingen kan se, hvilke mailgrupper han har været med i. Om det kan gøres i dag afhænger af, om G1 har bevaret back-up på den dag mailen er udsendt. Typisk har man back-up 5 år bagud.

Det kan undre, at der kun er sendt mails til G1 (udland) og ikke G1 Danmark. Tiltalte sad i G1 Danmark. Han fik hver dag mange mails, nok 50-60 mails adresseret direkte til ham og i alt op mod 300 om dagen. Ved ansættelsen fik han oplyst, at lønnen var så lav fordi der var bonus oveni. Der blev ikke sat beløb på bonussen, men den ville i hvert fald udgøre forskellen op til normal løn for en datamatiker. I ansættelsesbrevet stod der, at der ville komme en bonus, men intet nærmere. Han har ikke fået breve i papirform om bonus. Det blev - formentlig allerede i jobsamtalen - sagt meget tydeligt, at det var fyringsgrund at tale med kollegaer om lønforhold. Han har altid været vant til, at arbejdsgiver trak skat. Han havde før været lagerarbejder og FN-soldat. Han har aldrig spurgt bogholderiet eller chefen om spørgsmålet, men antog, at der var trukket skat.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte har betalt den skyldige skat. De har ikke undersøgt hvilke informationer arbejdsgiverne gav deres medarbejdere ud over de informationer, de modtog fra skatteyderne. De har således ikke efterforsket, hvilken rolle G1 som arbejdsgiver måtte have spillet. SKAT holdt møde med tiltalte den 24. februar 2010. Vidnet deltog ikke i mødet. Efter referatet havde tiltalte en mail med. Der står ikke noget om hvorfra tiltalte havde mailen. De har alene talt med de enkelte skatteydere. Hun mener ikke nogen af dem har talt om information via almindeligt brev. Der lå i sagerne 5 - 6 mails fra arbejdsgiver om bonus og skat. Disse mails var rimeligt enslydende.

Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han er direktør hos G1 og også var det, da de pågældende bonusudbetalinger fandt sted. Bonus i form af "shares" udgør en del af det globale resultat med en fordelingsnøgle efter syntetiske aktier. Medarbejderne modtog oprindeligt et stykke papir med oplysning om antallet af shares.

Foreholdt ex side 98, mail af 4. februar 2004 var ... ALL en fælles mailadresse for alle ansatte i G1 (udland). Han ved ikke, om tiltalte arbejdede i G1 (udland). Anklageren bemærkede, at det ikke gøres gældende, at tiltalte har fået denne mail.

Foreholdt ex. II, side 96, mail af 4. februar 2007 blev den sendt til ... ALL, som en fælles mailadresse for alle ansatte i Danmark, som var omfattet af bonussystemet. Der blev sendt tilsvarende mails til de andre afdelinger i G1. I de første 2 - 3 år var der fællesmøder og senere afdelingsmøder med orientering om bonussystemet. Det var ledelsens mening og forståelse, at alle medarbejdere ved ansættelsen blev informeret om bonussystemet. De indhentede i de forskellige lande oplysninger om skatteforhold. I Danmark sagde revisionsfirmaet R1, at bonusudbetaling fra Bahamas for G1 var uden tilbageholdelsespligt vedrørende skat. De videregav for Danmark vedkommende disse oplysninger til de ansatte. Det var den lokale ledelse, der orienterede medarbejderne. Vidnet formoder, at tiltalte ved sin ansættelse i 2004 fik samme informationer som alle andre medarbejdere efter firmaets stående instruks. I 2004 var det sikkert G1 Danmark A/S, der ansatte tiltalte. Han har ikke til i dag nærmere undersøgt, hvilken information tiltalte fik.

Foreholdt ex. II, side 103 bør tiltalte have modtaget mailen af 4. februar 2007. Den er sendt til alle ansatte omfattet af bonusordningen. Det har han fået verbalt bekræftet i IT-afdelingen og personaleafdelingen. Han har ikke set en back-up som dokumentation herfor. R1 rådgav dem til at sende en mail til de ansatte, så man var sikker på de havde fået informationen.

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans nuværende arbejdsgiver ikke er orienteret om sagen og at det nok vil få betydning, hvilken straf han måtte få.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fem dommere udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han ved ansættelsen fik oplyst, at lønnen var så lav, fordi der var bonus oveni, og at den i hvert fald ville udgøre forskellen op til normal løn for en datamatiker. Vi finder, at tiltalte allerede i foråret 2006 efter beløbsafvigelsen må have været klar over, at der ikke blev trukket skat af den udbetalte bonus for 2005, idet 1. årsopgørelse i skattemappen den 6. april 2006 viste en lønindkomst på 285.710 kr. mod korrekt opgjort 557.051 kr. efter medtagelse af bonusbeløb eller en forskel på 271.341 kr. Vi finder det på den baggrund og i øvrigt efter det oplyste om mailen af 4. februar 2007, som tiltalte selv afleverede til SKAT og tiltaltes og vidnernes forklaring herom, ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte i det hele med forsæt har gjort sig skyldig i tiltalen.

En dommer udtaler:

Af de af byretten anførte grunde finder jeg det alene bevist, at tiltalte har handlet groft uagtsomt og stemmer derfor for, at stadfæste byrettens bevisvurdering.

Efter stemmeflertal er tiltalte herefter skyldig i tiltalen.

Fire dommere stemmer for, at der udmåles en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage mens to dommere stemmer for, at straffen udmåles til ubetinget fængsel i 60 dage.

Efter stemmeflertal er straffen derfor fængsel i 40 dage.

Der er enighed om at udmåle tillægsbøden til 250.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage. Retten har herved foruden skatteunddragelsens størrelse lagt vægt på, at tiltalte har betalt den skyldige skat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.