Definition
Ved fusion forstås den transaktion, hvorved et selskab sammensmeltes med et andet selskab eller overdrager sin formue som helhed til et andet selskab, hvor dets rettigheder og pligter anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab (universalsuccession). De generelle krav fremgår af praksis efter den tidligere stempellovs § 53, stk. 5.

Adkomstændringen noteres
Adkomstændringer i forbindelse med selskabers m.v. fusion noteres almindeligvis i tingbogen. Da noteringer er afgiftsfri, udløser adkomstændringen ikke tinglysningsafgift.