Indhold
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Aftalefrihed som hjemmelsgrundlag
- Praksis kræver analog anvendelse af konkurslovens regler
- Målgruppen for frivillige kreditorordninger
- Frivillig kreditorordning som alternativ til rekonstruktion og konkurs
- Frivillige kreditorordninger er som udgangspunkt ikke et alternativ til gældssanering og eftergivelse
- Typer af frivillige kreditorordninger.
Definition
En frivillig kreditorordning er en aftale mellem en skyldner og dennes kreditorer om betaling af hele eller dele af skyldners gæld. En frivillig kreditorordning kan udformes på mange måder og have forskelligt indhold. Se typer af frivillige kreditorordninger længere nede.
Aftalefrihed som hjemmelsgrundlag
Frivillige kreditorordninger er ikke lovregulerede, men bygger på en frivillig aftale mellem en skyldner og dennes fordringshavere. Skyldneren og fordringshaverne har derfor som udgangspunkt mulighed for indbyrdes at aftale en hvilken som helst ordning.
Praksis kræver analog anvendelse af konkurslovens regler
Praksis har udviklet sig sådan, at de frivillige kreditorordninger har samme indhold som tvangsakkorder og bygger på en analog anvendelse af konkurslovens regler herom.
En rekonstruktion skal indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse eller en kombination af begge, ►alternativt andre tiltag, der medfører, at skyldner ophører med at være insolvent.◄ Se konkurslovens § 10 og afsnit G.A.3.4.3 Indholdet af en rekonstruktion. Begreberne tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse er nærmere beskrevet i konkurslovens § 10 a.
Når frivillige kreditorordninger omtales i dette afsnit, tænkes der - medmindre andet udtrykkeligt fremgår - på kreditorordninger, der er baseret på reglerne om tvangsakkord i en rekonstruktion.
Målgruppen for frivillige kreditorordninger
Målgruppen for frivillige kreditorordninger vil typisk være virksomheder. Det gælder både virksomheder uden personlig hæftelse (dvs. kapitalselskaber mv.) og personligt drevne virksomheder.
Virksomhederne ønsker enten en rekonstruktion af deres finansielle forhold for derved at være i stand til at fortsætte driften eller en afvikling af driften, og i den forbindelse ønsker de en ordning med deres fordringshavere. Typisk vil der i sidstnævnte tilfælde være tale om en likvidationsakkord for personligt drevne virksomheder, fordi virksomhedens ejer i forbindelse med virksomhedens afvikling ønsker den gæld, vedkommende personligt hæfter for, reduceret i overensstemmelse med sin betalingsevne.
Frivillig kreditorordning som alternativ til rekonstruktion og konkurs
Som et alternativ til en rekonstruktion eller en konkurs kan skyldner søge at få etableret en frivillig ordning med sine kreditorer.
Både en rekonstruktions- og konkursbehandling betyder væsentlige indgreb i skyldnerens og fordringshavernes rettigheder. Skyldneren skal afstå råderetten over sine aktiver, mens fordringshaverne i et vist omfang er afskåret fra at udøve deres ret til individualforfølgning og bliver herved mere eller mindre tvunget til at deltage i insolvensbehandlingen. Samtidig åbnes der for den mulighed, at allerede foretagne dispositioner kan omstødes.
Ovenstående indgreb sker ikke i samme grad, hvis skyldner kan indgå i en frivillig kreditorordning med sine kreditorer.
Frivillige kreditorordninger er som udgangspunkt ikke et alternativ til gældssanering og eftergivelse
Forslag om frivillige ordninger, der primært går på nedsættelse af fysiske personer gæld, der ikke er relateret til en aktiv virksomhed, vil som udgangspunkt skulle behandles efter reglerne om henholdsvis gældssanering eller eftergivelse. Se G.A.3.4.5 om gældssanering og G.A.3.4.7 om eftergivelse.
Vedrører forslaget fysiske personers gæld, der er opstået som følge af en aktiv personligt drevet virksomhed, vil forslaget umiddelbart skulle behandles som et forslag til en frivillig kreditorordning.
Typer af frivillige kreditorordninger
De hyppigst anvendte typer af frivillige kreditorordninger er:
- Frivillig likvidation: Virksomheden ophører, skyldnerens aktiver realiseres, og provenuet fordeles mellem fordringshaverne uden gældseftergivelse
- Almindelig akkord: Der sker en procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld
- Likvidationsakkord: Virksomheden ophører, og skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket
- Frivillig moratorieordning: Skyldneren indgår en aftale med sine fordringshavere om hel eller delvis henstand i forbindelse med afvikling af sin gæld.
De nævnte kreditorordninger kan kombineres, fx som en procentvis nedsættelse (almindelig akkord) sammen med betaling af den ikke-akkorderede gæld i rater over fx to år.
Derudover kan der indgås frivillige kreditorordninger, der er baseret på gældssaneringsprincipperne.