Indhold

Dette afsnit handler om båndlæggelsesperioden for gratisaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Salg efter båndlæggelsen
  • Anskaffelsesværdi
  • Anskaffelsestidspunktet for aktierne
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over aktierne, før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 2.

Aktierne mv. kan dog stilles til sikkerhed efter reglerne i ABL § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter, der er pålignet efter ABL § 38, stk. 5. Det betyder, at også ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører på grund af en udstationering, og som får henstand med betalingen af den udløste skat, kan lægge deres medarbejderaktier til sikkerhed for betalingen af skatten uanset båndlæggelseskravet.

Salg efter båndlæggelsen

Se afsnit C.A.5.17.8.4.5 om de generelle betingelser for båndlæggelse og salg efter båndlæggelse.

Anskaffelsesværdi

Hvis medarbejderaktierne erhverves uden betaling, anses aktierne skattemæssigt for anskaffet til handelsværdien på tildelingstidspunktet, så denne værdi lægges til grund ved opgørelsen af eventuel skattepligtig gevinst. Se TfS 1995, 684 LSR.

Anskaffelsestidspunktet for aktierne

For medarbejderaktieordninger efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2 anses udlodningsdagen som anskaffelsestidspunktet. Ligningsrådet har udtalt, at udlodningstidspunktet i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, er tidspunktet for bestyrelsens beslutning om udlodning af medarbejderaktier. Se SKM2002.316.LR.

I de situationer, hvor en udlodning ikke sker efter en bestyrelsesbeslutning, er udlodningstidspunkt for gratisaktier tidspunktet for generalforsamlingens beslutning.

I en situation, hvor en medarbejderaktieordning, der var omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, var kombineret med en bruttotrækordning fandt Ligningsrådet, at der først var indgået en endelig bindende aftale mellem selskabet og medarbejderen på det tidspunkt, hvor medarbejderen havde accepteret selskabets tilbud. Se SKM2004.415.LR

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.8.3.3 om de generelle betingelser for båndlæggelsen. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

TfS 1995, 684 LSR

Medarbejderaktier, der tildeltes efter bestemmelsen i LL § 7 A, stk. 2, ansås for anskaffet til handelsværdien på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2004.415.LR

Ligningsrådet fastholdt, at retserhvervelsestidspunktet var det afgørende tidspunkt for værdiansættelsen af aktierne, der derfor ikke kunne værdiansættes ud fra en vægtet gennemsnitskurs for selskabets A-aktier for alle handler på Københavns Fondsbørs i en nærmere angiven periode. Retserhvervelsestidspunktet

 

SKM2002.316.LR

Ligningsrådet nåede i afgørelsen frem til, at udlodningstidspunktet for gratisaktier er tidspunktet for bestyrelsens beslutning. Tidspunktet for bestyrelsens beslutning.